Ringe indsats mod mangel på sygeplejersker

Alle prognoser peger i samme retning. Behovet for flere sygeplejersker vil vokse voldsomt i de kommende år. Mange amter og kommuner har allerede store problemer med at få ledige stillinger besat. Men det er formodentlig kun småproblemer i forhold til, hvad der venter dem.

Udsigten til den voldsomme sygeplejerskemangel har været kendt i lang tid. Og sygeplejeskolerne har da også i en årrække været meget aktive for at rekruttere flere unge. Ligeledes har mange arbejdsgivere lokalt og regionalt taget initiativer, der kan øge interessen for sygeplejefaget.

Spørgsmålet er imidlertid, om arbejdsgiverne gør nok. Gør de, hvad de kan, eller er det muligt at intensivere indsatsen for at få uddannet flere sygeplejersker? Meget tyder på, at det sidste er tilfældet.

Det gælder eksempelvis arbejdsgivernes indsats i de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), der bl.a. har mulighed for at give uddannelsesgodtgørelse til personer, der ønsker at uddanne sig til et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det er kun relativt få steder, at arbejdsmarkedsrådene benytter sig af denne mulighed. Men når de gør det, har det som regel været en succes. Det bedste eksempel er Storstrøms Amt. Her er det lykkedes at få vendt mange års faldende interesse for at tage en uddannelse som sygeplejerske.

Ingen økonomisk støtte

Heller ikke arbejdsgivernes interesse for at støtte en landsdækkende kampagne for at hverve flere unge til sygeplejefaget har hidtil været særlig stor.

Da Dansk Sygeplejeråd i 1999 tog initiativ til en stor reklamekampagne for faget, blev arbejdsgiverne spurgt, om de ville støtte projektet økonomisk. Det ville de ikke. Holdningen var den samme året efter, da Dansk Sygeplejeråd igen inviterede arbejdsgiverne til at være med i en lignende reklamekampagne. Det på trods af, at kampagnen i 1999 var en kæmpesucces med op til 20 pct. flere førsteprioritetsansøgere til sygeplejeskolerne. Dansk Sygeplejeråd brugte i alt 6,5 mio. kr. på de to kampagner.

''Der er brug for en bred og mangeartet indsats, når det gælder rekruttering af sygeplejersker. Bedre image samt attraktive arbejdspladser og uddannelser. Store kampagner er også et af de værktøjer, man kan bruge, og her har vi ikke set meget initiativ fra arbejdsgiverne,'' siger 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Aase Langvad, og tilføjer:

''Vi tog initiativ til og finansierede kampagnen i 1999, men vi mener ikke, at vi som fagforening skal bære ansvaret for at løse arbejdsgivernes problemer med at have for få sygeplejersker til rådighed.''

Side 7 

Side 8 

Også på sygeplejeskolerne efterlyser man en øget fælles indsats mod den voksende sygeplejerskemangel.

''Der bliver taget mange gode initiativer lokalt, men på sygeplejeskolerne efterlyser vi en øget fælles indsats på landsplan. Det vil have en tiltrængt effekt,'' siger Sonja Skrumsager, formand for rektorforsamlingen for sygeplejeskolerne.

Arbejdsgivere for passive

En rundspørge til amtskredsene, foretaget af Dansk Sygeplejeråd, viser, at de regionale arbejdsmarkedsråd i stort set alle amter vurderer, at den voksende mangel på sygeplejersker er et problem. Alligevel er der i dag kun mulighed for i et fåtal af amterne at få uddannelsesgodtgørelse i de første studieår på sygeplejeskolerne.

At arbejdsmarkedsrådene traditionelt har været mest fokuseret på det private arbejdsmarked, er en del af forklaringen på, at der mange steder ikke sker nok for at tiltrække flere til sygeplejeskolerne.

Det mener faglig sekretær, Jens Frank, som beskæftiger sig med arbejdsmarkedspolitik hos Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

''De offentlige arbejdsgivere udnytter ofte ikke de muligheder, som de har i arbejdsmarkedsrådene til at få løst de problemer med flaskehalse, som de selv har. De har alt for sjældent deres arbejdsgiverkasket på. I stedet koncentrerer de sig om deres myndighedsopgaver i forhold til ledige kontanthjælpsmodtagere,'' siger Jens Frank, der mener, at den manglende interesse for at give uddannelsesgodtgørelse til sygeplejestuderende er et godt eksempel på, at de offentlige arbejdsgivere er for passive i forhold til at få løst deres egne problemer. 

Stjæler fra hinanden

Sønderjylland er et af de områder, hvor sygeplejerskemanglen er mest udbredt. Der mangler mindst et halvt hundrede sygeplejersker i regionen. Samtidig bliver der uddannet færre nye sygeplejersker end det antal sygeplejersker, der går på pension og efterløn.

Både amter og arbejdsmarkedsrådet har fokus på problemet. Amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Jan Toft, mener, at der langtfra bliver gjort tilstrækkeligt.

''Arbejdsgiverne tænker alt for snævert og for kortsigtet. De håber, at de lige kan få løst deres egne behov her og nu, men undlader at tage initiativer, der også på sigt kan afhjælpe manglen på sygeplejersker,'' siger han.

Jan Toft oplever, at arbejdsgiverne endnu ikke er tilstrækkeligt pressede. De kan lige med nød og næppe få tingene til at hænge sammen.

''Arbejdsgiverne arbejder i nuet ud fra devisen: hvorfor tage store initiativer og lave store investeringer, når vi lige nu kan klare os med at ''stjæle'' medarbejdere fra hinanden,'' siger Jan Toft.

Han roser de initiativer, som der trods alt bliver taget, men efterlyser en langt større indsats for at rekruttere andre grupper end blot unge kvinder til sygeplejeuddannelsen. Desuden burde der være mere fokus på, hvordan man kan få en del af de mange sygeplejersker på deltid op i tid. Endelig kan der gøres endnu mere for at forbedre forholdene for de studerende på sygeplejeskolerne, mener Jan Toft. 

Vikarer dræner plejebudget

Manglende indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med sygeplejersker til sygehusene i Frederiksborg Amt er hovedforklaringen på, at Frederiksborg Amt har haft en eksplosiv stigning i udgifterne til sygeplejerskevikarer.

Det mener amtskredsformand hos Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg. Hun siger:

''Amtet kommer til at bruge op mod 30

Side 9

mio. kr. på sygeplejerskevikarer i år, hvor tallet sidste år lå på 22 mio. For mig at se er der ingen tvivl om, at årsagen til denne udvikling skyldes, at amtet har gjort alt for lidt for at rekruttere flere sygeplejersker.

Hvis blot nogle af de mange millioner var blevet brugt på at tiltrække flere til sygeplejefaget, ville amtet ikke stå med de problemer, som de har nu,'' tilføjer hun.

Dorte Steenberg mener, at amtet først og fremmest burde have lavet en samlet plan for, hvordan man vil forsøge at afhjælpe problemerne med sygeplejerskemangel.

''De offentlige arbejdsgivere burde også for længst have fået det regionale arbejdsmarkedsråd til at gøre noget mere for at tiltrække de unge til sygeplejeskolerne,'' fastslår Dorte Steenberg, der sammen med FOA har tilbudt amtet at hjælpe med at få brudt den onde cirkel med voksende vikarudgifter.