Mundpleje - et forsømt område
Flere undersøgelser viser, at sygeplejersker ikke prioriterer mundpleje særligt højt, selv om de passer meget dårlige, sengeliggende patienter eller plejehjemsbeboere, som ikke selv kan klare den personlige hygiejne. En af grundene kan være, at der ikke eksisterer retningslinjer for, hvordan man undersøger munden systematisk, og hvordan mundplejen udføres. Det er der imidlertid rådet bod på i denne artikel, som gennemgår litteraturen på området og samler erfaringer, observationer og undersøgelsesresultater i en guide, som kan tages umiddelbart i anvendelse.
Mundtørhed
Tørre læber, sejt spyt, tør tunge og talebesvær. Det er nogle af de gener, som patienter med mundtørhed oplever, og som sygeplejersker kan være med til at afhjælpe hvis de vel at mærke er opmærksomme på problemet. Denne artikel gennemgår årsagerne til mundtørhed samt forebyggelse af og pleje til patienter med mundtørhed.