Boganmeldelser

Rammer problemstillinger fra sygeplejerskers hverdag

Karen-Asta Bo, Lars Koberg Christiansen, Ingrid Gehl, Karl Johan Rump, Ingrid Egerod, Marianne Nord Hansen, Søren Holm, Yrsa Andersen Hundrup, Vibeke Krøll, Henrik Lindholm, Jan Mainz, Inge Madsen, Ingrid Poulsen, Ane Marie Thulstrup, Ruth Truelsen
Dokumentation og kvalitetsudvikling
1. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende Dansk Sygeplejeråd
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
196 sider, illustreret 278 kr. 

Ingrid Egerod fastslår i forordet, at ''Dokumentation og kvalitetsudvikling'' er ment som en lærebog for sygeplejersker og studerende. Spørgsmålet om, hvorvidt sygeplejersker skal dokumentere deres praksis, er i denne sammenhæng uden interesse for Egerod. Hun pointerer korrekt, at det principielt er umuligt at beskrive noget som helst udtømmende, da enhver beskrivelse medfører en reduktion af det beskrevne. Systematisk dokumentation står ifølge Egerod ikke i vejen for omsorg. Omsorg er et fænomen, som sygeplejersker endnu ikke begrebsligt kan fastsætte fuldkomment. Bogen er altså skrevet inden for en logik, hvor man forsøger at beskrive sygeplejerskers praksis systematisk med nøje definerede begreber.

De 12 kapitler er skrevet af en række engagerede eksperter på området, sygeplejersker og læger. Dokumentation og kvalitetsudvikling beskrives som et omfattende område, der inkluderer hensyn til patienters retsstilling, skabelsen af et standardiseret fagsprog, etik, vurdering af sygeplejens vidensgrundlag og praksis samt de nye forestillinger om organisationer og medarbejdere, som skabes inden for ledelsesteori. Forfatterne har i varierende grad beskrevet området, argumenteret for det, gjort opmærksom på problemer i det og et enkelt sted ligefrem løftet pegefingeren og formanet sygeplejersker. Denne variation virker dog samlet set som en styrke ved bogen. Kapitlerne indeholder mange begreber, der er specifikke for dokumentation og kvalitetsudvikling, og som i flere tilfælde først forklares og sættes ind i en logisk sammenhæng senere i bogen. Men emnet er utaknemmeligt, da flere begreber kun kan defineres løst.

Et af de mest interessante kapitler er Ingrid Poulsens ''Begrundelser for at dokumentere,'' hvor det fremhæves, at der faktisk ikke er nogen tydelig lovmæssig pligt, der byder sygeplejersker at dokumentere deres praksis. Argumentation for dokumentationen knyttes meget overbevisende til ''Lov om patienters retsstilling.''

Inge Madsens kapitel ''Klassifikation'' er ligeledes interessant. Her forklares, at de danske sygeplejerskers forsøg på at skabe et klassifikationssystem baseret på kliniske handlinger i starten af 1990'erne blev sammenlagt med sundhedsstyrelsens klassifikationssystem for hele sundhedssektoren i 1998, et klassifikationssystem, der primært er knyttet til organsystemer. Et af de bedste kapitler er Søren Holms om medicinsk teknologivurdering (MTV). En MTV er en vurdering af en given teknologis effekt i sundhedsvæsenet, der omfatter en analyse af selve teknologien, af den organisation, den skal bruges i, af de mulige konsekvenser for den enkelte patient og for samfundet som et hele. Ud over meget klart at forklare logikken bag MTV og et par overordnede problemer med MTV opfordrer Holm (sygehus)personale til selv at lave mini-MTV'er i forsøget på at vurdere værdien af en bestemt teknologi eller praksis, hvis den ikke allerede er beskrevet i litteraturen.

Læst fra ende til anden forklarer bogen flere sammenhænge, der nærmest fremstår som en mosaik, mellem klassifikationssystemer, sygeplejeprocessen, evidens i referenceprogrammer, critical pathways og kliniske retningslinier, epidemiologi, kompetenceudvikling hos den enkelte sygeplejerske osv. Alene derfor rammer bogen ind i en hel stribe af emner og problemstillinger, der stort set vedrører alle sygeplejerskers hverdag, uanset om de synes om logikken bag dokumentation og kvalitetsudvikling eller ej.

Sluttelig vil jeg dog bemærke, at jeg savner en mere aktiv stillingtagen af forfatterne. Marianne Nord Hansen bemærker fint i sit kapitel om ''Vidensbaseret sygepleje og referenceprogrammer,'' at med den gængse vurdering af videnskabelig evidens ser det ud, som om sygeplejersker bruger ringere forskningsmetoder end læger, fordi sygeplejersker ofte bruger forskningsmetoder fra human- og socialvidenskaberne. Problemet bemærkes, men behandles desværre ikke yderligere.

Af Niels Buus, cand.cur., sygeplejelærer ved Sygeplejeskolen i Århus.  

Engageret lærebog -­ men for lidt stringens

Birthe Høj, Lena Ankersen, Christian Busch, Bente Appel Esbensen, Helle Gamborg, Hans Henriksen, Helle Høstrup, Poul Knoblauch, Kirsten Kopp, Paul Kristjansen, Lisbet Due Madsen, Inge Olsen, Annie Rasmussen, Mikael Rørth, Lena Specht

Behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme

1. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende
Dansk Sygeplejeråd København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
427 sider, 449 kr.

Hensigten med antologien er at skabe billeder af patienterne og deres forløb for at synliggøre sygeplejen. Den er tænkt som lærebog for sygeplejestuderende og som opslagsværk for sygeplejersker, der samarbejder med kræftpatienter.

Der er megen viden i lærebogen. I første fjerdedel beskriver læger forskellige kræftformer, diagnosticering og stadieinddeling, medicinsk kræftbehandling og generelle principper i stråleterapi. Kapitlerne er meget informative, men set fra mit synspunkt har flere afsnit en for høj detaljeringsgrad i forhold til målgruppen. Jeg mener ikke, det er nødvendig viden for at kunne yde optimal pleje til patienter med kræft.

Resten af bogen er opdelt i store områder f.eks. eksistentiel og åndelig omsorg og sygepleje i relation til kræft hos børn. Denne del er skrevet af sygeplejersker og en præst. De skriver engageret om de patienter, de møder, hvilke overvejelser de gør sig, og hvilke handlinger de udfører eller anser for optimale. Der er i disse afsnit en viden og erfaring, som siger utrolig meget om, hvordan det er at være tæt på mennesker med en sygdom, som i mange tilfælde er uhelbredelig. Her er en stor fond af opdagelser og gode råd.

Afsnittene er velskrevne, der er troværdighed i dem, og mange af forfatterne sørger for, at det, der har været deres hensigt med at skrive, bliver gennemført og afrundet. Mange anvender sygehistorier, en rigtig god formidlingsform, fordi de giver et grundigt indblik i sygeplejerskens, lægens og præstens arbejde. De giver til en vis grad også en forståelse af, hvordan det er at være patient, specielt i de tilfælde, hvor personen fra sygehistorien følger med hele vejen i afsnittet.

Alligevel savner jeg noget mere stringens. Afsnittene er bygget forskelligt op med meget forskellig detaljeringsgrad, spændende fra den filosofiske tilgang i sygeplejen til den procedureorienterede. Disse spring gør det vanskeligt at rumme hele bogen under den samme paraply. Jeg tror, redaktionen har villet noget meget omfattende. Det har de også opnået, men på bekostning af sammenhæng og overskuelighed. Som lærebog vil den vinde meget ved en redaktionel stramning.

Af Oline Karenn Nielsen, sygeplejelærer, Københavns Amts Sygeplejeskole, Herlev.