Lettere at gøre karriere som mand

Raymond Kolbæk: "Der er masser af fremtid i sygeplejen, hvis man selv vil gøre en indsats." Foto: Kissen Møller Hansen.

''Du skal være sygeplejerske!''

Så kontant lød opfordringen til unge Raymond Kolbæk, da han i 70'erne arbejdede som ufaglært sygehjælper på intensivafdelingen på sygehuset i Horsens efter at være droppet ud af medicinstudiet. I dag er Raymond Kolbæk sygeplejelærer på sin gamle skole i Viborg og har fuld fart på med endnu en gang at kvalificere sig. Denne gang med en ph.d.-grad i sygepleje, informatik og pædagogik.

Opfordringen til at læse til sygeplejerske kom fra den mandlige afdelingssygeplejerske, der snart efter tiltrådte en stilling som plejehjemsleder. Også den anden mandlige sygeplejerske, der var på afdelingen, havnede hurtigt i en oversygeplejerskestilling: ''Jeg kunne se, at de to kolleger fungerede godt i sygeplejerskerollen, samt at der var muligheder for at komme videre, hvis det var det, man ville,'' siger Raymond og mindes i dag med stor fornøjelse, hvordan han og hans kone Lone, der også var ufaglært sygehjælper, måtte søge ikke mindre end 21 sygeplejeskoler for sammen at blive optaget på sygeplejerskeuddannelsen.

''Dengang i 1978 kunne man hverken være gift eller medbringe børn, hvis man ønskede at gå i gang med en sygeplejerskeuddannelse, men gamle Margit Skriver, skolens daværende rektor, turde godt binde an med eksperimentet. ''Men forvent ingen særbehandling,'' formanede hun.''

Raymond og Lone flyttede ind på Paladshotellet i Viborg i et par dage for at gå til optagelsesprøve, det skulle man dengang. De klarede skærene og kunne gå i gang med uddannelsen i 1979. De fulgtes ad, og sådan har det været lige siden. Begge har efterfølgende engageret sig i undervisningen, Lone som afdelingsleder på sygeplejeskolen i Århus. Cand.cur., kandidat i sygepleje fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole, er en anden milepæl, ægteparret har til fælles. Men så hører ''samhørigheden'' også op, for Raymond er blevet lidt af et fænomén, når det drejer sig om informationsteknologi og sygepleje. Som den første sygeplejeskole i Danmark fik Viborg computere i forbindelse med indretningen af en ny demonstrationsafdeling i 1987, og Raymond var dybt engageret lige fra starten.

Interessen for infomationsteknologien blev dog vakt allerede under uddannelsen, da Raymond ikke uventet blev valgt som talsperson på sit hold og senere indvalgt som elevrepræsentant i amtskredsbestyrelsen: ''Det var dengang, Dansk Sygeplejeråd skulle etablere en teknologigruppe, og meget sigende lød kravet, at der absolut skulle være mænd med i det foretagende. Jeg kom med i den centrale gruppe og mødte bl.a. her Dansk Sygeplejeråds daværende næstformand Benny Andresen.

Fremtidsmulighederne

IT-udviklingen har været et omdrejningspunkt for Raymond Kolbæk lige siden både i undervisningen og i studierne, og også da han var med til at udforme curriculum til revisionen af sygeplejerskeuddannelsen i 1990.

Interessen har også en international vinkel, fordi Raymond kom med i et landsdækkende IT-projekt for sygeplejeskolerne og rejste rundt ­ fra Sverige til Portugal ­ for at fortælle herom på Nursing-Informatic-konferencerne. Et andet internationalt projekt har været posten som dansk repræsentant for sygeplejeskolerne i det fælles EU Nightingale-projekt om undervisningsmaterialer i informatik.

''IT-teknologien er her på stedet personificeret i mig, og det er selvfølgelig både godt og dårligt. ''Det tager Raymond sig af,'' hører jeg tit. Til det dårlige hører, at organisationen er sårbar, når sådan et område kun hænger på en enkelt person. Det gør det ikke bare her, men også på flere andre skoler ­ Randers, Aalborg, Sønderborg. Hvert sted er det mandlige ildsjæle, der har kastet sig over informationsteknologien.''

Hvis Raymond Kolbæk skal se sit karriereforløb i sammenhæng, er han ikke i tvivl: "Det er lettere at gøre karriere som mand," mener han.

''Det er selvfølgelig en subjektiv betragtning, Side 53

men når jeg ser mig omkring i kredsen af mandlige sygeplejersker, må jeg konkludere sådan. I hvert fald kender jeg ikke ret mange mandlige sygeplejersker, som er blevet på almindelige afdelinger, med mindre de er i funktion som kliniske specialister eller f.eks. superbrugere,'' siger han og tilføjer: ''Jeg har ikke bevidst stræbt efter at gøre karriere, men det har ligget lige for. Når der har skullet vælges repræsentanter til en eller anden post, ja, så blev det mig ­ eller en anden mand for den sags skyld. Jeg ved ikke, hvorfor mine kvindelige medstuderende og kolleger ikke har stillet op på samme måde, men det er altså ikke tilfældet,'' siger han og peger på de mange fremtidsmuligheder, der er i sygeplejen, hvis man selv vil gøre en indsats. 

Mange mandlige kolleger er blevet sygeplejelærere som han selv, flere er kommet højt op i ledelsessystemet, andre er gået over i medicinalbranchen og rigtig mange for tiden til IT-virksomhederne.

​