Sygeplejersken
Uddannelse med mange muligheder
''Den mest anvendte metode ved studievalg er udelukkelsesmetoden. De unge ved meget mere om, hvad de ikke vil, end hvad de vil,'' siger kontorchef i studieadministrationen på Københavns Universitet, Jakob Lange, der ved mere end de fleste om studievejledning, studievalg og uddannelsesmarkedet generelt.
Sygeplejersken 2001 nr. 9, s. 39
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Det er hans erfaring, at de fleste unge ikke har set ''det himmelske lys,'' som han siger, når de skal vælge erhverv, men går i gang, ''fordi noget skal man i gang med,'' og fordi ikke mindst familien presser på.
''Når det drejer sig om sygepleje, skal man derfor passe på med ikke at fremstille den som en fascinationsuddannelse, men snarere på et pragmatisk plan fortælle om de mange muligheder, der ligger i uddannelsen:
Den er international. Den er forholdsvis kort. Man kan (næsten) selv bestemme, hvor mange penge man vil tjene. Jakob Lange henholder sig her til sygeplejersker, der f.eks. tager en weekendvagt om måneden på et plejehjem eller arbejder som vikar.
Der er mange muligheder for efter- og videreuddannelse og specialuddannelse. Man kan skifte job, når man har lyst. Der er mange avancementsmuligheder. Og sidst, men ikke mindst: Man har med mennesker at gøre. Det er også vigtigt at fremhæve, har Jakob Lange erfaret.
Jakob Lange mener ikke, man skal gøre kommende rekrutteringskampagner kønsspecifikke. Man skal ikke gå specielt efter mændene, men generelt efter de unge, der vil satse på en mellemlang videregående uddannelse:
''Man skal ikke satse på dem, der allerede ved, at de vil på universitetet, men gå efter den store gruppe unge, som gerne vil i gang med en kortere videregående uddannelse som f.eks. lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelsen. Det er den gruppe, man skal have fat i, og det gør man bedst over for de unge selv og deres familier.
Studievejlederen i gymnasiet spiller en langt mindre rolle for de unges erhvervsvalg, end man måske ville tro,'' siger han og tilføjer: ''Mange potentielle ansøgere holder sig tilbage, fordi der også er kemi på skemaet. Fortæl dog, at det ikke volder folk nogen særlige problemer under studiet.''
''Rigtige mænd bliver også sygeplejersker,'' lød budskabet i Rønne Bio for et par år siden. 10 mandlige sygeplejersker stillede op, da Dansk Sygeplejeråd/Bornholms Amtskreds forsøgte sig med en rekrutteringskampagne for at få flere unge til at gå i gang med uddannelsen. Kampagnen kørte som en diasserie. En gruppe ''helt almindelige'' mænd spurgte ud i biografsalen : Hva' ka' rigtige mænd blive? Svaret gav de selv, denne gang i deres arbejdstøj: Sygeplejersker!
Om kampagnen har givet resultat, ved man ikke, men på det seneste hold på Skolen for Social- og Sundhedsuddannelser i Rønne er to ud af 24 sygeplejestuderende mænd. Centralt ser Dansk Sygeplejeråd meget gerne, at flere mænd vælger at uddanne sig til sygeplejerske, men en erklæret politik på området har organisationen ikke:
''Der skal ikke herske tvivl om, at vi som organisation er interesseret i at få nogle flere mænd ind i sygeplejen, men indtil videre har vi ikke målrettet vores landsdækkende rekrutteringskampagner specielt til drengene i gymnasiet og hf. Vores kampagner har været brede og rettet til begge køn ud fra den betragtning, at det er sygeplejen, der er i centrum. Folk skal vælge at blive sygeplejerske, fordi det nu er det, de gerne vil, hvad enten de er mand eller kvinde,'' siger 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Aase Langvad, der har uddannelse som sit resortområde.
Aase Langvad tror, at hvis de unge mænd virkelig har lyst til sygeplejen, så kan de også overvinde de kønsbarrierer, der evt. måtte eksistere: ''Både befolkningen og samarbejdsparterne har for længst accepteret mændene i sygeplejen. Som i alle andre sammenhænge fungerer det fint her med de to køn,'' siger hun.
´