Boganmeldelser

Fusion mellem menneske og computer

Ray Kurzweil

Ånden i maskinen

Når computerne overgår den menneskelige intelligens
Oversat fra amerikansk af Ingelise Gullack
København: Jyllands-Postens erhvervsbogklub 2000
489 sider, 348 kr.

''Det vil ikke gavne dig eller dine planer at udelade en drage, hvis du bor i nærheden af en,'' skrev Tolkien. I Tolkiens univers er der alfer, sammenblanding af alfer og mennesker, uhyrer og meget andet. Ray Kurzweil mener, at der inden for en kort årrække vil ske en sammenblanding af mennesker og computere. De første spæde skridt kan allerede iagttages.

Udgangspunktet er teorien om de teknologiskabende arters evolutionshistorie. Myrer, primater og andre dyr anvender og former redskaber, men de udvikler dem ikke. Teknologi kræver viden om, hvordan redskaberne er skabt, så kundskaberne kan overføres fra en generation til næste. Teknologi bliver derefter selv et udviklende sæt af konstruktioner, et udviklingstrin. Kort sagt: Enten skaber en art teknologi, eller den gør det ikke. Det kan være, at en planet kun vanskeligt kan understøtte mere end én teknologiskabende art. Hvis der er flere, kommer de måske på kant med hinanden, hvilket tilsyneladende har været tilfældet på jorden.

Næste udviklingstrin er regnekraften. Når først teknologi opstår, er det tilsyneladende uundgåeligt, at regnekraften - eller problemløsningsevnen - udvikles. Regnekraften er et middel til kontrol af omgivelserne, men også af selve teknologien. Når først problemløsningsevnen viser sig, overtager logikken i loven om ''accelererende udbytte'' styringen, og vi vil opleve en eksponentiel øgning i computerteknologiens regnekraft.

Både art og regnekraftteknologi skrider fremad med en eksponentiel hastighed. Der er bare det, at vækstens eksponentialfunktion er langt større for teknologien end for arten. Derfor vil teknologien uundgåeligt og hurtigt få overtaget over den art, som opfandt den. Ved udgangen af det 21. århundrede vil kun et kvart årtusinde være henrullet, siden computerteknologien holdt sit indtog. Med en evolutionshistorisk målestok er det at regne som et blink med øjet. På et tidspunkt vil computere være langt kraftigere og mere intelligente end de mennesker, som oprindeligt udviklede dem. Det næste uafvendelige trin vil være en fusion mellem den teknologiopfindende art og den computerteknologi, den påbegyndte. På dette udviklingstrin vil computeren være baseret på hjernerne (problemløsningsorganerne) hos den art, der oprindeligt skabte dem. Computeren vil være integreret med artens kroppe og hjerner. Område efter område bliver hjernen og nervesystemet forbundet med computerteknologien, som til sidst erstatter de informationsbearbejdende organer. Praktiske

og etiske spørgsmål vil forhale processen, men vil ikke kunne stoppe den.

Og dog! Dette trin er ikke uafvendeligt. Såvel art som teknologi vil måske have destrueret sig selv, før de når dette trin. Evolutionsprocesser er tidligere i jordens historie blevet stoppet af destruktion. I forhold til scenariet af sammensmeltning af menneske og computer udgør sabotage, computervirus, softwarefejl og selvreplikerende robotter, der vender sig mod deres skabere risikofaktorer. Filmindustrien har i en årrække behandlet dette tema.

Det er et velargumenteret scenario, der skitseres, og der er ingen tvivl om, at der venter store forandringer forude. Mange af de beskrevne udviklingstendenser er allerede i dag kendte teknologier. Computerne blive mindre og mindre, men kraftigere og kraftigere. Inden for handicapområdet ses allerede nu hjælpemidler, hvor computeren interagerer med den menneskelige krop på en måde, der var utænkelig for 20 år siden. Inden for en overskuelig årrække vil bittesmå computere kunne bruges som diagnostiske redskaber, der kan sprøjtes ind i kroppen og selv finde rundt og give data tilbage om sygelige tilstande. Neurale netværker er ikke mere noget, der kun findes i laboratorier, og robotteknologien udvikler sig hastigt fra dag til dag. Afløseren for de computere med skærm og tastatur, vi kender, er allerede opfundet. Kloning vil ligeledes nedbryde de artsbarrierer, vi for få år siden opfattede som ukrænkelige.

Bliver scenariet til virkelighed? Ja, siger forfatteren - en pragtfuld virkelighed, logisk og rationel. Måske - konkluderer anmelderen, hvis forudsætningen er, at mennesket i sin grundvold er logisk og rationelt.

Ray Kurzweil er ikke en ''hr. hvem-som-helst.'' Han er manden bag skriftgenkendelse, skrift-til-tale-systemer for blinde, flat-bed scanneren, stemmegenkendelse og en række musiksystemer. Han er i lighed med mange kunstnere ét af de få mennesker, der kan se i krystalkuglen og der se noget, vi andre ikke kan se.

Af Grethe Mygind, sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen i Københavns Amt. 

Hjertets understrømme

Anne Dickson

Følelsernes sprog

Selvforvaltning gennem følelser
København: Hans Reitzels Forlag 2001
248 sider, 225 kr.

Hvem kan sige sig fri for af og til at have en fornemmelse af at være i sine følelsers vold? I stedet for at reagere på passende vis, bruger vi en masse tid på at fortryde et overdrevent udbrud af vrede eller mangel på samme. Følelser kan virke mystiske, uforudsigelige, farlige og uden kontrol. ''Følelsernes sprog'' er en guide til vore følelser, som kortlægger hjertets understrømme og bevægelser og bl.a. besvarer spørgsmålene: Hvor kommer følelserne fra, hvorfor har vi dem, og hvordan kan vi mere effektivt forvalte vores følelsesliv. Følelser er en del af hverdagslivet og ikke behøver at opfattes som et problem.

Følelseslivet kan beskrives ved tre overlappende og dog adskilte lag: Behovene for føde, territorium og sikkerhed er gensidigt afhængige. Hvert af disse behov afbalanceres af et modsat behov af tilsvarende vital betydning, hvorved der dannes polariteter. Behovet for nærhed modsvares af behovet for adskilthed, og behovet for engagement modsvares af behovet for styring. Når vi begynder at se, hvordan disse rytmer fungerer i vores liv, finder vi en ligevægt, som er afgørende for følelsesmæssig og psykisk sundhed.

Anne Dickson vil bringe følelser i fokus i det normale liv. Vi kan alle sammen lære, at følelser ikke er forhindringer, men en enorm energikilde. Er vi følelsesmæssige analfabeter, og vil vi vedblive med at være det, spørger Anne Dickson. ''De fleste af os lider under manglen på følelsesmæssig uddannelse.'' Udforskning af følelser berører personlige oplevelser, erkendelser, erindringer og associationer, som kan være smertefulde. At forstå følelsernes sprog starter med at anerkende eller erkende emotionelt ubehag som et tegn på sundhed. Træd ind i dit emotionelle rum og se dig omkring.

Anne Winkel, viceafdelingsleder, PNS almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sj. 

Den vanskelige samtale

Charlotte Køhlert

Dialog til en forandring

Frederiksberg: Samfundslitteratur 2001
136 sider, 158 kr.

Bogen fremstiller tolv teser om lederadfærd. De er beregnet på at effektivisere det, forfatteren kalder den vanskelige samtale, forstået som den samtale en leder har med en medarbejder om noget, lederen mener er uhensigtsmæssigt. Formålet er at få medarbejderen til at finde løsninger på det, der måtte forekomme uhensigtsmæssigt. Teserne udvikles på baggrund af teorier inden for psykologi, pædagogik, sociologi og praksisundersøgelser, der f.eks. viser, at ledere forhindrer sig selv i at inddrage medarbejdernes ressourcer ved at styre efter på forhånd definerede løsninger. En jeg-alene-vide-holdning, der blokerer for kreative og engagerede løsninger. Der er brug for fornyede holdninger.

Redskabet er kommunikation, der fremmer medarbejderens deltagelse i dialogen. Magtforholdet må give lederen anledning til overvejelser. En af teserne lyder: Tilstræb magtsymmetri. Et positivt mål, men mere tvistig som middel. Det er en faldgrube og glidebane for lederen, at medarbejderen er manipulerbar pga. den altoverskyggende trussel om at miste sin families udkomme. Når lederen ikke tager sig i agt for, at medarbejderen oftest i høj grad ved, hvor skoen trykker, gør lederen regning uden vært ved ikke at lade medarbejderens opfattelse få indflydelse på at definere problemet.

Lederens enerådende definitioner af problemerne giver demotiverende løsninger og er en krænkelse af medarbejderens ansvarsfølelse over for arbejdet. Forfatteren vil gerne forholde sig konstruktivt fornyende hertil med det argument, at lederen ikke mister autoritet, fordi medarbejderne har større indflydelse på sit arbejde og kan forholde sig ansvarligt. Dialog er samarbejde. Alligevel er det svært at finde medarbejderens perspektiv i udredningen.

Det gør behandlingen af den vanskelige samtale utilstrækkelig, fordi dialogen så kan have tendens til at udvikle sig til en monolog. Et idylliseret syn på den vanskelige samtale er næppe gunstigt for det psykiske arbejdsmiljø, hvis realiteterne skjules i et slør af gode viljer. Målgruppen er sygeplejersker og ledere, der ønsker at bruge den vanskelige samtale til at fremme medarbejdernes motivation og engagement. Bogen er let læst og spækket med praktiske eksempler. God formidling, og inspiration kan hentes til den næste vanskelige samtale.

Grethe Mygind, sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen i Københavns Amt.