Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Amter må sende penge retur

Sygehusene har ikke en chance for at bruge hele regeringens pulje på halvanden mia. kr. inden årets udgang. Det ville svare til, at effektiviteten skulle øges med op mod 15 pct. på under ét år.

Sygeplejersken 2002 nr. 25, s. 8-9

Af:

Claus Leick, journalist

Der skal ske en helt urealistisk effektivisering på landets sygehuse, hvis regeringens pulje på halvanden mia. kr. til at nedbringe ventelisterne blot tilnærmelsesvis skal nå at blive brugt i år.

Omregnet svarer det til, at effektiviteten på under ét år skal øges med op mod 15 pct., hvilket er helt urealistisk. Især fordi arbejdsgangen på mange sygehuse allerede er blevet kraftigt effektiviseret i de senere år, men også fordi det kan blive meget svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

''Sygehusene skal effektivisere med 7-8 pct., før de kan begynde at bruge af de halvanden mia. kr. Og skal de nå at få brugt alle pengene, svarer det til en yderligere effektivisering på 7-8 pct. Altså en samlet effektivisering på ca. 15 pct. Det bliver meget svært at nå og er objektivt set heller ikke rimeligt at forlange,'' siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet i Odense.

Han henviser til, at også virksomheder i den private sektor vil have meget svært ved at øge deres effektivitet med 15 pct. på under ét år.

''Hvis sygehusene kan øge effektiviteten med 10 pct., vil det være meget flot,'' siger Kjeld Møller Pedersen.

Dermed vil regeringens ventelistepulje på halvanden mia. kr. næppe blive brugt.

En rundringning til amterne viser da også, at de ikke regner med at kunne bruge alle pengene. De fleste er dog meget forsigtige med et konkret bud på, hvor stor en del af pengene vil blive omsat til operationer inden årets udgang.

Et forsigtigt gæt lyder på, at sygehusene kan nå at bruge mellem 50 og 75 pct. af de halvanden mia. kr. Altså næppe mere en 1 mia. kr.

Amter presset til at prøve alt

At sygehusene først skal øge deres effektivitet med 7-8 pct., før de kan få del i regeringens ventelistepulje, skyldes, at fordelingen af de halvanden mia. kr. er koblet sammen med et krav om, at amterne skal efterleve tidligere aftaler med regeringen om at afvikle ventelisterne.

Regeringen har beregnet en såkaldt ''baseline,'' der er et udtryk for, hvor effektive sygehusene burde være, hvis tidligere puljer til afvikling af ventelister var blevet anvendt som aftalt.

Problemet er bare, at stort set alle amter ligger under den beregnede "baseline."

Det er der flere forklaringer på. Dels er der

Side 9 

uenighed om måden at beregne ''baseline'' på, dels har en del amter sandsynligvis ikke anvendt tidligere regeringspenge til at nedbringe ventelisterne som aftalt.

Er pengene brugt til andre ting, er amterne nødt til selv at hive pungen op af lommen og betale for at komme op på ''baseline'' - hvorefter de kan begynde at bruge af regeringens halvanden mia. kr. Pengene lægger derfor et dobbelt pres på amterne.

For det første skal de vise, at de kan/vil efterleve tidligere aftaler med regeringen om at nedbringe ventelisterne. For det andet skal de vise, at de er i stand til at få brugt en pæn del af de halvanden mia. regeringskroner. Magter de ikke opgaven, kan regeringen nemlig bruge det som et argument for, at amterne ikke længere skal have ansvaret for sygehusene.

En ubehagelig trussel, der gør, at amterne reelt ikke har noget valg: Selvom det bliver dyrt, er de nødt til at finde pengene til at komme op på ''baseline.''

Undgår ikke dårligere service

''Selvom amterne allerede én gang har fået betaling for at øge effektiviteten, hjælper det ikke meget, hvis pengene er blevet brugt til noget andet. Derfor er der kun skattestigninger eller omprioriteringer tilbage,'' siger direktør for Institut for Sygehusvæsen (DSI), Jes Søgaard.

Og skattestigninger er næppe en realistisk mulighed, fordi regeringen ikke vil tillade amterne at opkræve flere penge fra borgerne.

''Derfor er der reelt kun omprioriteringer tilbage, og det kan ikke undgå at påvirke servicen inden for en række af de områder, hvor amterne har det økonomiske ansvar,'' lyder det fra Jes Søgaard.

Også Kjeld Møller Pedersen forudser ringere service, når amterne får et klart billede af, hvor mange penge de selv skal skaffe, før de kan begynde at bruge af regeringens pulje.

Mange sygehuse er allerede i fuld gang med at spare og effektivisere for at få budget 2002 til at hænge sammen. De risikerer nu at blive tvunget til at spare yderligere for at skaffe penge til at komme på ''baseline.'' -