Boganmeldelser

Kontakt og grænser

Jette Fog
Saglig medmenneskelighed
Grundforhold i psykoterapien
København: Hans Reitzels Forlag 2001
390 sider, 345 kr.  

Ikke mange mennesker er i stand til at lytte til andres lidelser. Der bliver hurtig tale om en slags hjælpeløshed, der helst vil undgås, fordi folk føler sig forpligtede til at skulle kunne gøre noget. Man vil gerne kunne fjerne det smertefulde eller i det mindste kunne komme med nogle gode råd. Den psykisk lidende har sjældent brug for opmuntring eller gode råd og slet ikke, hvis de udspringer af giverens egen utilpashed ved at sidde over for en person med et uløst problem. Problematikken kendes i sygehusvæsenet, hvor personalet kan komme til at indtage en lignende rolle over for patienter i eksistentiel nød. Alene af den grund er bogen læsværdig for sundhedspersonale, som beskæftiger sig med den professionelle samtale og kommunikation i det hele taget.

Psykologerne/terapeuterne skal sørge for, at vores følelsesliv ikke gør alt for ondt. Livet kan ikke leves uden lidelse, men når lidelsen bliver så svær, at den berøver personens livsudfoldelse, kan det blive nødvendigt at gå i terapi og få hjælp til bearbejdelse og forandring. Når det ikke er tilstrækkeligt bare at snakke med sine nærmeste eller andre i netværket, kan det skyldes, at vi måske er blevet mere utålsomme over for smerte.

Man kan fortælle sin historie som ikke-involveret, og man kan fortælle den som den historie, man er identificeret med og afmægtig over for. Det er hos terapeuten, den sidste form for fortælling kan finde sted, hvis terapeuten er kvalificeret og tilstrækkelig uddannet til at opnå god kontakt med klienten.

Bogen beskæftiger sig gennemgribende med kontakt og grænser. En kontakt, hvor personen ikke ænser den andens grænser, bliver til overgreb, uanset om kontakten er tilbudt i omsorg eller sker i form af konfrontation og udfordring. Det er vigtigt at være opmærksom på eller fornemme, hvordan det er at være den anden i situationen. Det handler ikke om at være forudindtaget, men om at være åben for, hvad der måtte dukke op. At være i kontakt med et andet menneske kræver, at man kan forbinde sig med vedkommende og samtidig kan opleve sig selv som adskilt. Uden kontakt risikerer vi at få stive grænser og ende i ensomhed eller selvtilstrækkelighed. Med for uklare grænser risikerer man ikke at kunne se den anden, fordi man er infiltreret i vedkommende.

Forholdet mellem terapeut og klient er, hvad der til enhver tid foregår mellem de to. Der findes ikke en ren teoretisk grund eller teknik - der er også altid et procesaspekt involveret. De fleste terapeuter føler sig tiltrukket af en bestemt retning, men i praksis låner de fra forskellige terapiformer. Forfatteren betegner sig som eklektisk samtidig med, at hun læner sig op ad det gestaltterapeutiske fundament.

Alle mennesker har fået skrammer i deres udvikling, men sideløbende er der udviklet ressourcer. Det er vigtigt at koncentrere sig om begge dele i terapien og i det hele taget i samvær med andre. Klienten lægger et lille stykke af sig selv i den andens hænder i tillid til, at de ikke risikerer noget ved at gøre det. For en tid bliver terapeuten den vigtigste person i en andens liv, og denne betydningsfuldhed skal afvikles igen.

Der er mange henvisninger og anekdoter, og bogen er fyldt med fodnoter. Fodnoterne er en af knasterne i bogen, fordi de afbryder læsningen, og det virker forstyrrende i længden. Målgruppen er først og fremmest professionelle terapeuter, og læseren skal være rimelig psykologisk indstillet for at kunne sætte sig ind i tankegangen. Mine udtræk af bogen er derfor valgt for at kunne inspirere sygeplejersker, som beskæftiger sig med saglig medmenneskelighed gennem kontakt og kommunikation.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder i Uddannelses- og udviklingsafdelingen, Roskilde Amts Sygehusvæsen.