Højskolen risikerer lukning

Danmarks Sygeplejerskehøjskole risikerer at miste sit eksistensgrundlag, hvis højskolens sygeplejefaglige diplomuddannelser overføres til de nye Centre for Videreuddannelse (CVU\64erne). Da CVU-reformen blev vedtaget, var det daværende undervisningsminister Margrethe Vestagers vision, at de nye centre skulle kunne tilbyde diplomuddannelse. Nu ønsker hendes efterfølger Ulla Tørnæs visionen ført ud i livet.

I et notat fra ministeriet til Amtsrådsforeningen anbefales det, at højskolens taxameterfinansierede diplomuddannelser omlægges i henhold til den nye bekendtgørelse om sundhedsfaglige diplomuddannelser og overføres til de CVU\64ere, der har en sundhedsfaglig profil. Og i stedet for som hidtil at have haft fuld finansiering skal uddannelserne nu udbydes under lov om Åben Uddannelse. Dvs. at der fremover bliver brugerbetaling.

For højskolen er det dybt alvorligt. De midler ( ca. 22 mio. kr.), som højskolen hidtil har fået, og som er afsat på finansloven for 2002 til højskolens undervisningsvirksomhed, vil efter planerne blive reserveret til de CVU'er, som skal udbyde de sundhedsfaglige diplomuddannelser.

Notatet til Amtsrådsforeningen kommer på et meget ubelejligt tidspunkt, idet Danmarks Sygeplejerskehøjskole og Aarhus Universitet har en fælles ansøgning inde hos Undervisningsministeriet om, at højskolen ønskes integreret i universitetet allerede fra 2003. En integrering i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil tilføre fakultetet den nødvendige kapacitet til at udbyde de sygeplejefaglige og jordemoderfaglige diplomuddannelser som kommende masteruddannelser, hedder det i ansøgningen. Universitetet har allerede ansøgt om omlægning af sundhedsplejerskeuddannelsen til en masteruddannelse.

I forvejen indgår ph.d.-studiet i sygepleje under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, ligesom kandidatuddannelsen i sygepleje blev overført fra højskolen til fakultetet i 2001. Overførslen af resten af højskolens virksomhed til universitetet tænkes etableret i et Center for Videreuddannelser af Sygeplejersker og Jordemødre.

Det er en løsning, som både højskole og universitet begge vil kunne profitere af.

''Højskolen har efter loven både ret og pligt til at forske. Derfor vil en overflytning styrke udviklingen af faget og det forskningsmiljø for sygepleje, som er etableret ved fakultetet med Institut for Sygeplejevidenskab. Der er nemlig tale om et meget lille institut, som nok kan få svært ved at skabe det rigtige faglige miljø på længere sigt, hvis ikke der tilføres ekstra kræfter. Og for fakultetet generelt vil overflytningen af højskolens virksomhed også være den helt rigtige løsning. Det betyder, at fakultetet for alvor bliver et sundhedsvidenskabeligt fakultet med andre studerende end de medicinstuderende,'' fastslår professor i socialmedicin, lic.med. Jørn Olsen, der er formand for højskolens bestyrelse.

''Hvis man overfører aktiviteterne fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole til CVU'erne ude i amterne, tror jeg, det kan give bagslag. Den nye uddannelsesreform lægger op til, at undervisningen i sygepleje skal være forskningsbaseret, så hvis der ikke er en omfattende forskningsaktivitet inden for faget, er der ikke så meget at undervise i. Derfor er det naturligt med en kobling mellem Danmarks Sygeplejerskehøjskole og universitetet,'' siger han og tilføjer:

''Hvis man tager bevillingen væk fra højskolen, tror jeg, at udviklingen af faget vil blive bremset adskillige år frem. Sygeplejen skal udvikles. Gør man ikke det, tror jeg, at amterne på længere sigt vil få endnu større problemer med at rekruttere og fastholde sygeplejerskerne.''