Resuméer af international forskning

Patientoplevelser ved total hoftealloplastik

Montin L, Suominen T, Leino-Kilpi H. The experiences of patients undergoing total hip replacement. Journal of Orthopaedic Nursing. 2002;6:23-9.

Hovedparten af studier af patienter, der får foretaget total hoftealloplastik, fokuserer på patienternes hofte. I denne undersøgelse er patienternes oplevelser i fokus. Det kvalitative studie beskriver patienternes oplevelser før indlæggelse, under indlæggelse og efter udskrivelse efter total hoftealloplastik (THA). Formålet er at få belyst spørgsmålene: Hvordan opleves det at være patient? Hvordan oplever patienten den pleje, der ydes? Hvordan oplever patienten sundhedsvæsenet?

Otte mænd og ni kvinder med en gennemsnitsalder på 66 år er interviewet fire dage efter operationen og igen 8-12 uger senere ved fokusgruppeinterview. Samtaler blev optaget på bånd, renskrevet og analyseret.

At være THA-patient påvirker patienterne fysisk, psykisk og socialt. Fysisk oplever patienterne hovedsagelig smerte og manglende mobilitet som de største gener. De psykiske reaktioner drejer sig både om håb for fremtiden og om angst for operationens udfald og evt. komplikationer. Især ventetiden har stor betydning. Socialt betyder sygdomme rolleskift og skift i det sociale liv. Før operation føler patienterne skyld pga. deres afhængighed af hjælp. Efter operationen kunne patienten atter indtage en aktiv rolle, hvilket de oplever som positivt.

Patienterne efterspørger individualiseret pleje, og de, der følger et rehabiliteringsprogram, synes, det er godt, men utilstrækkeligt. Patienterne er usikre på, hvad de må gøre efter udskrivelsen, og kontakter sygehuset i tvivlstilfælde.

Artiklen indledes med en god litteraturgennemgang.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Urinvejsinfektioner hos ældre plejehjemsbeboere

Brown S. Systematic review of nursing management of urinary tract infections in the cognitively impaired elderly client in residential care: Is there a hole in holistic care? International Journal of Nursing Practice 2002;8:2-7.

I denne oversigtsartikel er formålet at gennemgå eksisterende litteratur om, hvordan sygeplejersker håndterer urinvejsinfektion hos ældre plejehjemsbeboere med påvirket kognitiv funktion. Oversigten bygger på artikler fundet i MEDLINE, CINAHL, HealtStar, Cochrane Libary og andre søgebaser. I alt fandt forfatteren 30 artikler om emnet, men kun seks var af en sådan kvalitet, at de kunne danne grundlag for artiklen. Artiklerne har alle været publiceret på engelsk inden for de sidste fem år.

Ifølge litteraturen kan sygeplejerskers håndtering af urinvejsinfektioner rubriceres inden for følgende tre områder: Initiativer til infektionskontrol, identifikation af urogenitale forandringer og overvejelser om diagnostiske forhold i forbindelse med den aktuelle klient. Forskningsartiklerne resumeres og en del af resultaterne fremstilles i overskuelige tabeller.

Litteratursøgningen viser, at forskningslitteratur er meget sparsom på området. Da urinvejsinfektioner hos ældre plejehjemsbeboere er et udbredt fænomen af stor betydning for den ældre klient og indebærer store omkostninger for samfundet, er det således et oplagt emne for sygeplejeforskning, men har åbenbart ikke været det. Forfatteren påpeger, at det er nødvendigt med evidensbaserede retningslinjer og kontinuerlig undervisning af plejepersonalet.

Der henvises til 23 artikler.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Akut konfusion hos ortopædkirurgiske patienter

Rogers AC, Gibson CH. Experiences of orthopaedic nurses caring for elderly patients with acute confusion. Journal of Orthopaedic Nursing. 2002;6:9-17.

Hvordan afgør sygeplejersker, at en patient er konfus? Hvordan tilrettelægger sygeplejersker plejen af akut konfuse patienter? Hvordan påvirkes sygeplejersken af at skulle pleje akut konfuse patienter? Disse tre spørgsmål søges besvaret gennem interview med 10 ortopædkirurgiske sygeplejersker. Deres kliniske erfaring strakte sig fra 10 måneder til 30 år. Interviewene foregik efter en semistruktureret guide og blev optaget på bånd, hvorefter data blev analyseret.

Sygeplejersker diagnosticerer akut konfusion på baggrund af erfaring og anvender ikke et standardiseret dataindsamlingsredskab. Når akut konfusion er diagnosticeret, forsøger sygeplejerskerne at identificere årsager til akut konfusion.

Pleje tilrettelægges med henblik på at yde konstant tilsyn, fjerne tilgrundliggende årsager til konfusion, yde medmenneskelig omsorg, reorientere patienten og forhindre, at patienterne gør skade på sig selv eller andre.

Sygeplejerskerne påvirkes af den øgede arbejdsbyrde, risikoen for at komme til skade, de etiske dilemmaer, der opstår, og nedsat selvværdsfølelse, fordi de bl.a. føler skyld i forhold til patienterne.

Akut konfusion optræder hyppigt blandt ældre ortopædkirurgiske patienter og har store konsekvenser for patienterne, ressourceforbruget og for personalet. Det er derfor relevant, at sygeplejersker reflekterer over egen praksis i forbindelse med akut konfusion.

Artiklen indledes med en grundig litteraturgennemgang og vil sammen med artiklen ''Akut konfusion'' i Sygeplejersken 34/1999 kunne benyttes som et godt oplæg til udvikling af praksis.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.