Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Åndelig omsorg - en sygeplejefaglig opgave?

Er det en sygeplejefaglig opgave at yde åndelig omsorg? Etisk Råd har valgt at udtale sig om dette og andre spørgsmål i en publikation.

Sygeplejersken 2002 nr. 35, s. 16

Af:

Lisbeth Vinberg Rasmussen, sygeplejelærer, cand. cur.

Til forskel fra Det Sygeplejeetiske Råd, hvis medlemmer alle er sygeplejersker, og som er et rådgivende organ for sygeplejersker, er Det Etiske Råd et rådgivende organ for Folketinget og sundhedsmyndighederne. Rådet består af 17 medlemmer, både fagfolk og lægfolk. Et af medlemmerne er sygeplejerske Lisbeth Due Madsen. Hun har sammen med en arbejdsgruppe udarbejdet teksten til publikationen ''Åndelig omsorg for døende,'' udgivet af Det Etiske Råd.

Det Sygeplejeetiske Råd hilser publikationen velkommen. Den er i høj grad af interesse for sygeplejersker.

Betegnelsen ''åndelig omsorg'' dækker i teksten både over en religiøs og en eksistentiel form for omsorg. Religiøs omsorg har til formål at hjælpe den døende til at kunne overleve grænserne for sin egen magt samt komme overens hermed i erkendelsen af, at hans eller hendes gud tager over. Eksistentiel omsorg handler om eksistentielle spørgsmål om det levede livs mening, om tabet af livet og pårørende.

I teksten præsenteres fire eksempler på åndelig omsorg for døende fortalt af en præst, en psykolog, en sygeplejerske og en læge. Det tydeliggøres, hvordan åndelig omsorg går tæt på de mest personlige og inderlige følelser hos et menneske. Det vanskelige ved åndelig omsorg er ifølge teksten at føle sig sikker på, hvad der dybest set vil være til gavn for patienten. At tilbyde åndelig omsorg vil i nogle tilfælde kunne virke anmassende. Ikke at tilbyde det vil i nogle tilfælde være et svigt.

I teksten redegøres for tillidens store betydning imellem den professionelle sundhedsperson og den døende patient, som er sårbar. Sårbarheden skyldes det faktum, at den døende er afhængig af hjælp og ikke i samme grad, som i ligestillede forhold, vil være i stand til at afvise sundhedspersonens synspunkter.

Risikoen for, at sundhedspersonen overbebyrder den døende med eksistentielle opgaver eller påvirker den døendes livssyn, er til stede. Men risikoen for på den anden side at forsømme den åndelige omsorg pga. egen forlegenhed er ligeledes til stede.

Rådet giver anbefalinger om åndelig omsorg og konstaterer, at almenmenneskelig og åndelig omsorg for døende må indgå i enhver sundhedsfaglig grunduddannelse. Men når det gælder religiøs omsorg, mener Det Etiske Råd, at det handler om en kirkelig og præstelig opgave. Religiøs omsorg skal tilbydes, men ikke nødvendigvis af sundhedspersonalet. Præsten kan hjælpe den døende med udførelse af religiøse handlinger som bøn, skriftemål, nadver, salvelse og vielse. Og præsten skal ifølge Det Etiske Råd ikke deltage i fælleskonferencer vedrørende patientens helbred.

I forhold til sundhedspersoner anbefaler Det Etiske Råd at udvikle en kompetence til varetagelse af åndelig omsorg, hvor kernen er empati bestående af elementerne

  1. åbenhed - forstået som mod til at hjælpe den døende
  2. forståelse - forstået som det at kunne lytte og stille spørgsmål
  3. sans for forskellighed - forstået som evnen til at opfatte årsager til lidelse og være opmærksom på behov for åndelige ytringer, der ikke er genkendelige ud fra omsorgspersonens livssyn
  4. viden - som især omhandler viden om kommunikation, men også indsigt i forskellige kulturer, livssyn og trossamfund.

Det er meget interessant, at Det Etiske Råd fremhæver omsorgspersonens religionsfrihed og ret til ikke nødvendigvis at yde hjælp til døende personers religiøse handlinger. Rådet skriver: ''Rådet anerkender, at den døende kan have stor glæde af sygeplejerskens hjælp til udførelse af religiøse handlinger, men fastholder, at det er udtryk for en overbebyrdelse af sygeplejersken og en manglende respekt for hendes religionsfrihed, hvis hun skal være fagligt forpligtet til at tage aktivt del i ritualer knyttet til en religion, som hun f.eks. ikke deler.''

Åndelig omsorg er altså ikke kun en sygeplejefaglig opgave. Åndelig omsorg skal være et tværfagligt tilbud til den døende patient, hvor samarbejde mellem patient, præst, læge og sygeplejerske er vigtigt.

Det Sygeplejeetiske Råd tilslutter sig Det Etiske Råds anbefalinger, som de kommer til udtryk i teksten ''Åndelig omsorg for døende, udtalelser fra Det Etiske Råd,'' og anbefaler afdelinger/sygeplejersker, der passer døende patienter, at anskaffe sig publikationen og tage emnet op til drøftelse på møder, temadage eller lignende. -

Lisbeth Vinberg Rasmussen er suppleant i Det Sygeplejeetiske Råd.

Publikationen ''Åndelig omsorg for døende, udtalelser fra Det Etiske Råd'' kan rekvireres for 40 kr. i IT- og telestyrelsen, tlf. 33 37 92 28 eller via hjemmesiden http://www.etiskraad.dk/