Nej fra to ministre

Hverken Undervisningsministeriet eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan imødekomme en ansøgning fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole om at blive overflyttet til det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet.

Højskolen ønsker med overflytningen, at skolens nuværende diplomuddannelser konverteres til kommende masteruddannelser i universitetsregi.

Afslaget til højskolen betyder, at Undervisningsministeriet indtil videre har planer om at videreføre højskolens nuværende diplomuddannelser som nye sundhedsfaglige diplomuddannelser på de amtslige centre for videregående uddannelser (CVU'erne), sådan som uddannelsesreformen lægger op til.

De to ministerier finder desuden, at højskolen ''naturligt hører hjemme i Undervisningsministeriets regi, hvorfor der ikke er grundlag for at imødekomme ansøgningen om at blive integreret i Aarhus Universitet,'' hedder det i et kortfattet brev til højskolen. Brevet slutter med en oplysning om, at højskolen snarest vil blive inviteret til et møde i ministeriet om skolens fremtid.

Forringelser i plejen

Det får nu Dansk Sygeplejeråd, der sidder i højskolens bestyrelse, til at henvende sig til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen for at påpege, at der vil ske forringelser af kvaliteten i sygeplejen, hvis højskolens nuværende aktiviteter videreføres som sundhedsfaglige diplomuddannelser i CVU'erne.

''Højskolens diplomuddannelser ligger på et højere niveau end de diplomuddannelser, som CVU'erne vil udbyde. Deres diplomuddannelser kommer til at ligge på et professionsbachelorniveau, men det niveau opnår sygeplejerskerne jo allerede i deres nye grunduddannelse,'' siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Aase Langvad.

''Reelt betyder det derfor en forringelse af de videreuddannelsestilbud, som sygeplejerskerne hidtil har kunnet få på Danmarks Sygeplejerskehøjskole,'' understreger hun og peger på, at det heller ikke er i tråd med regeringens nye oplæg ''Bedre Uddannelser''(1). Her argumenteres der for en fortsat sikring af efter- og videreuddannelsesmuligheder for sundhedspersonalet, herunder sygeplejersker.

''Dansk Sygeplejeråd er ikke imod, at CVU'erne skal udbyde diplomuddannelser. Her vil mange sygeplejersker kunne hente relevant efteruddannelse, men diplomuddannelserne på CVU'erne kan jo ikke tilbyde de nye sygeplejersker højere kvalifikationer end netop dem, de vil få i deres nye grunduddannelse. Derfor tror jeg heller ikke, at de unge vil finde det tilstrækkeligt udfordrende at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse fra et CVU. De vil ønske andre udfordringer.

Omkring 350 sygeplejersker tager hvert år en diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Det behov kan kandidatuddannelsen i sygepleje med sine godt 50 studiepladser slet ikke klare. Derfor er der behov for at oprette masteruddannelser i sygepleje til erstatning for højskolens diplomuddannelser samt flere studiepladser på kandidatuddannelsen. Ellers bliver der tale om en kvalitetsforringelse af sygeplejen på længere sigt,'' siger hun.

Ingen støtte fra amterne

Danmarks Sygeplejerskehøjskole får ingen støtte fra Amtsrådsforeningen. Som sygehusejere er amterne mere interesseret i at styrke de regionale CVU'er end i at bevare en institution som Danmarks Sygeplejerskehøjskole. (Læs Sygeplejersken nr. 25/02). Amterne ønsker derfor, at Undervisningsministeriet overfører højskolens driftsmidler på 22 mio. kr. til de CVU'er, som skal udbyde de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Sker det, lukker højskolen.

Amtsrådsforeningen har dog ikke nogen klar holdning til behovet for masteruddannelser i sygepleje, kom det frem på det seneste møde i højskolens bestyrelse. Man vil derfor kontakte amtssygehusdirektørerne for at høre om behovet, når disse samles sidst i august, oplyste amtsrådsmedlem Naima Simring Jensen, der repræsenterede Amtsrådsforeningen på bestyrelsesmødet.

Side 9 

Konklusionen på bestyrelsesmødet blev, at den samlede bestyrelse støtter en henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren om et møde om sagen, samt at man vil afvente Amtsrådsforeningens henvendelse til amterne om behovet for masteruddannelser. I mellemtiden vil højskolen udarbejde en beskrivelse af konsekvenserne, hvis højskolens aktiviteter overflyttes til CVU-regi.

Gøre synspunkter gældende

Dansk Sygeplejeråd vil bl.a. kontakte både Landsrådet for Chefsygeplejersker/sygeplejedirektører i Danmark, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen samt Kontaktnettet for ledende sygeplejersker i primær sektor med en opfordring til disse om at gøre deres synspunkter gældende både i primær og sekundær sektor, dvs. hos socialcheferne og amtssygehusdirektørerne. I forvejen har chefsygeplejerskerne, sygeplejedirektørerne og rektorerne henvendt sig til Undervisningsministeriet for at påpege behovet for masteruddannelser i klinisk sygepleje og omsorg.

''Det mangler,'' skriver sygeplejelederne og peger på, at sygeplejerskerne vil søge andre masteruddannelser, ''selv om aftagerne først og fremmest har brug for uddannelse på masterniveau inden for kernefunktionen sygepleje.''

Formanden for højskolens bestyrelse, professor, ph.d. Jørn Olsen, understreger i et indlæg i dagbladet Politiken (den 12. juli i år), at ønskerne om at få højskolen ind under Aarhus Universitet vil sikre et større sammenhængende forskningsmiljø og en udvikling mod flere uddannelsestilbud på akademisk niveau til sygeplejerskerne. Det lille institut for sygeplejevidenskab under Aarhus Universitet, der varetager kandidatuddannelsen i sygepleje, skulle efter bestyrelsens ønske gradvist have haft tilført ressourcer fra højskolen for ''at nå over et kritisk mindste niveau. Uden et stærkt universitetsinstitut vil man fortsat se, at mange sygeplejersker helt skifter fag,'' understreger han. -

Litteratur

1. Bedre Uddannelser. Handlingsplan. København: Undervisningsministeriet; juni 2002.