Det kribler og krabler året rundt

Tidligere var der en tendens til, at børn i skoler og daginstitutioner i særlig grad fik lus i efterårsmånederne. Nu kribler og krabler det, ifølge flere sundhedsplejersker, i børnenes hovedbunde året rundt. En to år gammel undersøgelse fra Statens Skadedyrslaboratorium har vist, at hver tredje barn har haft lus en eller flere gange i løbet af et år. Intet tyder på, at problemet er blevet mindre siden.

Det er forældrene, der har ansvaret for at undersøge deres børn for lus og om nødvendigt sætte ind med behandling. Spørgsmålet er, om lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og læger kunne gøre en større indsats for at forebygge, at børn risikerer at blive smittet med lus i de offentlige institutioner. F.eks. ved at sørge for, at alle forældre bliver orienteret og får vejledning om lusetjek, når der er fundet lus i børnenes omgivelser. Eller ved at arrangere kæmmedage, hvor alle forældre i en institution, en skole eller en hel kommune opfordres til at kæmme deres børn i løbet af en weekend eller i juleferien.

Lærerne og pædagogerne kan også sørge for at være strikse med at håndhæve retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, der siger, at et barn med lus skal være i behandling, før det må komme tilbage til skolen eller børnehaven.

Ifølge Anne-Marie Rasmussen, biolog på Statens Skadedyrslaboratorium, kan lus ikke udryddes. De har eksisteret lige så længe som menneskeslægten, og vi er nødt til at lære at leve med dem.

''Hvis forældrene lærer at kigge deres børn efter, kan vi forebygge, at problemet bliver så voldsomt, som det er. Det er en god idé at lave kampagner lokalt, hvor alle forældre på f.eks. en skole opfordres til at tjekke børnene efter sommerferien, men det kræver information til forældrene for at få alle til at deltage,'' siger Anne-Marie Rasmussen.

Det er typisk den kommunale sundhedspleje, der udarbejder det informationsmateriale om lus og deres behandling, som forældrene får i skoler og daginstitutioner. I mange kommuner er sundhedsplejerskerne kun beskæftiget med lusebekæmpelse i form af information, råd og vejledning.

Lusefri zoner

Nogle af landets kommuner forsøger at skabe lusefri zoner med sundhedsplejerskerne som initiativtager. ''Lusefrit Helsingør'' var overskriften på en kampagne i julen, hvor sundhedsplejen i Helsingør informerede alle skoler og daginstitutioner om, at forældrene skulle kæmme børnene i to omgange - før jul og før nytår. Der blev sat plakater med forslag til kæmmemetode op på opslagstavlerne, og der blev indrykket tekst i skolebladene. Materialet blev også oversat til arabisk og tyrkisk. Sundhedsplejen havde på forhånd sikret sig, at apotekerne i området havde rigeligt med lusemidler på hylderne. Kampagnen omfattede 12.000 børn i alderen 0-18 år på 100 daginstitutioner og i 20 skoler.

''Jeg tror, kampagnen har virket, selv om jeg endnu ikke har fået tilbagemeldinger på resultatet fra daginstitutionerne. Det er forældrenes ansvar at kæmme, men vi kan som sundhedsplejersker være med til at gøre dem opmærksomme på, at de skal gøre det,'' siger Anne Boye, ledende sundhedsplejerske i Helsingør Kommune.

Hun har kun fået positive tilbagemeldinger fra institutionerne, hvor forældrebestyrelserne var glade for kampagnen og syntes, det var en hjælp, at det var sundhedsplejersken, der var afsenderen, da lus er et tabubelagt emne.

Også andre steder har sundhedsplejersker arbejdet målrettet og systematisk med at komme lusene til livs. I Silkeborg Kommune arrangerede sundhedsplejen og kommunelægen under stor bevågenhed af den lokale presse ''Store lusedag'' i efteråret, hvor forældrene blev opfordret til at undersøge deres børn med tættekamme. De planlægger at gentage initiativet næste år. I samarbejde med apotekerne har de forsøgt at finde ud af, om salget af lusepræparater er faldet efter lusedagen som en strømpil på, om kampagnen har virket. Endnu mangler der tal fra alle apoteker.

På Langelinieskolen på indre Østerbro i København har sundhedsplejerske Janne Rasmussen i flere år arrangeret flere årlige ''Store lusedage'' på skolen og de institutioner, hvor hun er konsulent. Reklamen for initiativet har været plakater på opslagstavlerne.

Side 7 

''Jeg har fået god feedback fra de institutioner, som jeg er konsulent for. De har sagt, at de mærker stor forskel på indsatsen fra vores skole i forhold til andre. Jeg har fået at vide, at personalet i institutioner og på skoler tidligere har måttet afluse børnene, inden de skulle på koloni, og det kan ikke være rigtigt. Det er ikke deres job, det er forældrenes ansvar, '' mener Janne Rasmussen.

Janne Rasmussen har oplevet, at sundhedsplejersker godt kan have en skræk for at blive sat i bås som ''lusetanter'' med tanke på fortidens aflusning af skolebørn, hvor børnene stod på rad og række og lod sig afluse af sundhedsplejerskerne.

Kritik af lusemidler

Når forældre opdager lus hos deres børn, er deres første valg af middel i langt de fleste tilfælde de godkendte lusemidler fra apoteket. Årligt bliver der brugt 18 mio. kr. på de to produkter ifølge tal fra Forbrugerrådets blad ''Tænk+Test.''

Alice Olsen, biolog og freelancekonsulent, har forgæves søgt om offentlige midler til en landsdækkende ''Store luse-tjek-dag,'' som beskrevet i Synspunkt på side 15. Hun er imidlertid stødt på det problem, at ingen instanser mener, at lusene er deres bord. Nu har hun selv iværksat en kampagne for en landsdækkende lusedag den 31. januar.

Hun peger på det problem, at mange forældre har dårlige erfaringer med de godkendte lusemidler, der er på markedet. Lusemidlerne kan give kløe, svie og eksem, og lusene er i nogle tilfælde svære eller umulige at slippe af med, selv om man følger brugsanvisningen nøje. Derudover er nogle af stofferne i de to produkter svært nedbrydelige og udgør en belastning for miljøet. Statens Skadedyrslaboratorium har i flere år forgæves forsøgt at få penge til at lave en undersøgelse af danske lus' resistens over for lusemidlerne.

''Lus falder mellem alle stole, og i Sundhedsministeriet, som lusene hører under, fralægger de sig ansvaret for den manglende effektivitet af midler og mener desuden, at andre sundhedsproblemer er mere væsentlige. Sundhedsplejerskerne føler sig pressede ved tanken om at få denne opgave oven i alle de andre, og de vil ikke være ''luse-tanter eller Nit-nurses (engelsk udtryk for sygeplejerske med særlig viden om lus, red.).'' Nogle burde slå i bordet og forlange, at midlerne på markedet virker, og kræve, at der bliver gjort en systematisk indsats for at komme luseproblemet til livs. Måske hænger den manglende lyst til at gøre noget sammen med, at det fortrinsvis er kvinder, der oplever problemet med børnenes lus i skoler og daginstitutioner. De slår ikke i bolledejen og beklager sig over alle de insektmidler, som børnene udsættes for,'' siger Alice Olsen.

Lægemiddelstyrelsen har kun fået to indberetninger fra sundhedspersoner på de godkendte lusepræparater, Prioderm og Nix. Det er kun sundhedspersoner og apoteker, der kan foretage indberetninger, men forældre og ansatte på skoler og institutioner kan via sundhedsplejersken eller apoteket indberette, hvis de mener, at produktet har en bivirkning, eksempelvis at det ikke virker.

Læs også artiklen ''Lus bekæmpes med balsam og kam''