Disciplin nødvendig

Danmarks første hold fjernstuderende sygeplejerskeaspiranter har gennemført det indledende semester på sygeplejeskolen i Slagelse. Det seneste halve år har de læst både anatomi, kommunikation og fysiologi hjemme fra dagligstuen. Hver måned deltager de i tre dages seminar på sygeplejeskolen, hvor de ud over teoretisk undervisning bl.a. lærer at måle blodtryk og give injektioner.

''Vi ved godt, hvad det vil sige at have med patienter at gøre,'' siger Dorte Hammerich. ''Jeg har hørt sygeplejersker kritisere, at vi fjernstuderende ikke får nok praktisk erfaring.

Men de uddannede sygeplejersker behøver ikke være nervøse. Langt de fleste på holdet enten arbejder eller har arbejdet i sundhedssystemet, før de begyndte på fjernstudiet,'' fortæller Dorte Hammerich.

Selv er hun en af de få, som ikke har job ved siden af studiet.

Men hun har bl.a. flere års erfaring i arbejde med unge psykisk syge, og hun har arbejdet i hjemmeplejen.

Joachim Zytphen-Adeler er eneste mand på fjernstudieholdet og arbejder på fuld tid som leder og koordinator af Gymnastikhuset på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.

''De fleste af os er ikke helt på bar bund i sygeplejen, fordi vi har en solid erfaring fra sundhedssystemet i forvejen,'' fortæller han og fortsætter:

''Forskellen er kun, at vi læser teorien derhjemme.''

Heller ikke russiske Sanne Luplau mangler praktisk erfaring med sygeplejen. Hun uddannede sig til sygeplejerske første gang for ni år siden i sit hjemland Ukraine, hvor hun også arbejdede som sygeplejerske i fem år. Siden 1998 har hun arbejdet som sygehjælper i Danmark, og fjernstudiet gav hende mulighed for at vende tilbage til sygeplejen.

Tidsrøver

De tre fjernstuderende er enige om, at studiet både kræver tid og en stor portion selvdisciplin. Mellem de månedlige seminarer laver de studerende flere opgaver både individuelt og i grupper. Dertil kommer de mange sider, der skal læses.

Joachim Zytphen-Adeler har i øjeblikket slet ikke tid til at pleje sin lidenskab for skønlitteratur.

''Man kan hurtigt finde på andet at lave end at studere, når man læser hjemme, men ansvaret over for studiegruppen skubber på. Studiet kræver, at jeg strukturerer min tid og min dagligdag minutiøst. Jeg havde engang en omgangskreds, men jeg har ikke set dem meget længe,'' griner han.

Også Dorte Hammerich bruger meget tid på studiet. 40-42 timer om ugen.

''Jeg var hamrende træt de første tre måneder. Det var utroligt energikrævende at begynde at læse igen. Jeg skulle lære at planlægge læsningen selv, og det var frustrerende og stressende hele tiden at tænke på, om man nu nåede nok,'' siger hun og fortsætter:

''Jeg har stor selvdisciplin, fordi jeg er benhård og stædig med det her studium. Sygepleje behøver ikke nødvendigvis være et kald - det er det i hvert fald ikke for mig. Det er et praktisk og mellemmenneskeligt fag, der skal læres på baggrund af teoretisk viden.''

Entusiasme smitter

Joachim Zytphen-Adeler er positiv over for underviserne på studiet:

''De er velforberedte og dygtige. Det er sjældent, man møder så entusiastiske mennesker, og det er vigtigt, fordi det smitter af på os studerende,'' fortæller han.

Den daglige kontakt mellem studerende og undervisere på fjernuddannelsen foregår elektronisk, enten via e-mail, i edb-konferencer eller pr. telefon. Derudover møder de hinanden på seminaret på sygeplejeskolen, hvor underviserne ofte også deltager i fællesspisning om aftenen.

Sanne Luplau har en del gange kontaktet en underviser med faglige spørgsmål, især over internettet, men også telefonisk.

''Jeg tror, lærerne betragter os mere som enkeltindivider end som et samlet hold. Det er en fordel for vejledningen, som bliver mere rettet mod den enkelte. Men jeg skulle da lige over en grænse for at ringe en lærer op med et spørgsmål første gang,'' fortæller hun.

Dorte Hammerich bruger i vid udstrækning sin gruppe ved forståelsesspørgsmål. Endnu har hun ikke haft det store behov for lærervejledning uden for seminarerne. Men hun regner med at få brug for det og synes, at kontakten over internettet forpligter både underviser og studerende.

''Dels skal man selv stille sit spørgsmål klart og tydeligt, og dels er vejlederen nødt til at forklare svaret mere præcist end i samtalen, hvor man hurtigt kommer ud ad en tangent,'' siger hun.

Arbejder gerne alene

Ingen af de tre fjernstuderende synes, det er ensomt at studere alene. De er hver især del af en studiegruppe, der er nedsat af sygeplejeskolen. I Joachim Zytphen-Adelers gruppe mødes de næsten hver uge.

''Det stiller krav til en selv at være del af en gruppe, og vi har en klar aftale om, at stoffet skal være læst, når vi mødes. Men det er også med til at holde en i gang, og det giver et socialt studiemiljø,'' forklarer han.

Medlemmerne af Sanne Luplaus gruppe bor langt fra hinanden og mødes forholdsvis sjældent fysisk. Men de har daglig elektronisk eller telefonisk kontakt. De stiller mange faglige spørgsmål til hinanden, fordi de fleste gruppemedlemmer har erfaringer fra arbejde i sundhedsvæsenet.

''Hvis jeg føler mig lidt alene med bøgerne, kan jeg godt finde på at ringe til en i gruppen og snakke lidt frem og tilbage. Selv er jeg praktiker. Jeg har f.eks. svært ved at svare på spørgsmål som ''Hvad er de psykiske og sociale aspekter i denne her situation?'' Men det er nogle af mine medstuderende rigtig gode til,'' fortæller Sanne Luplau og sammenligner med sin russiske baggrund:

''Dansk sygepleje har et alsidigt indhold, hvor problemet bliver anskuet fra mange forskellige vinkler. Det er sådan, det skal være.''