Målrettet plejehjem

Der har i det seneste år været fokus på livet og arbejdet på plejehjem. Medierne har bragt meget stof om området, og ofte har beskrivelserne været meget sort-hvide. Vi ønsker med denne artikel at bidrage til nuancering af debatten og fortælle om, hvordan vi i Huset William arbejder med at skabe gode betingelser for de 75 beboere samt en god arbejdsplads for medarbejderne. Nøgleordene er klare mål og medindflydelse.

I plejehjemmet Huset William i Valby, Københavns Kommune, arbejdes med mål på mange niveauer. Igennem flere år har man bevidst brugt og trænet at sætte mål for udviklingsaktiviteter og håndtering af problemstillinger. Både et længerevarende kvalitetsudviklingsprojekt (1997-2000) og arbejde med en virksomhedsplan siden 1999 har gjort medarbejderne fortrolige med målformulering og målstyring.

Baggrunden for alle forbedrings- og udviklingsaktiviteter i huset er plejehjemmets målsætning og værdigrundlag samt generelle krav til god kvalitet.

Processen foregår som kvalitetsudvikling, og virksomhedsplanen anvendes som redskab i alle afdelinger.

I det følgende gives tre eksempler på områder, hvor der arbejdes med mål: Beboerindflydelse, fald og aftensmåltid. Der er bevidst valgt temaer, som ikke relaterer sig til den enkelte beboer, for at illustrere, hvordan tankegangen bidrager til ledelse og udvikling af plejen overordnet.

Beboerindflydelse

Plejehjemmet er en selvejende institution, der i sine vedtægter helt fra starten har prioriteret beboernes medindflydelse og medbestemmelse, bl.a. ved at have seniorråd og repræsentation af beboere i bestyrelsen.

Beboerne er medbestemmende om kosten og aktiviteterne i alle afdelinger og er med i festudvalg. Desuden har beboerne via seniorråd og bestyrelsesposter medindflydelse på husets drift og deltager ved personaleansættelser.

Hvert år har man i virksomhedsplanen beskæftiget sig med brugerindflydelse, men for hvert år tydeligere og med mere klare mål for hvert år. F.eks. er det for første gang et mål, at beboerne medvirker ved udarbejdelsen af virksomhedsplanen. Desuden har man sat som mål at videreføre de fælles beboer- og personalemøder, som er begyndt i 2000.

Et uddrag fra virksomhedsplanen for 2001/2002 vedrørende beboerindflydelse lyder:

Resultat 2000:

• Der har været afholdt månedlige beboermøder og seks seniorrådsmøder (målet er nået).
• Virksomhedsplanerne er blevet drøftet på afdelingerne (målet er nået).

Kommentar:

Som noget nyt i huset er der i årets løb afholdt fællesmøder for beboere og medarbejdere. Der har været afholdt i alt tre. Anliggender, der vedrører alle og går lidt dybere end almindelig planlægning, fremlægges og drøftes på disse møder. Møderne er blevet evalueret, og alle tilkendegivelser bekræfter, at huset er parat til denne åbenhed om hinandens forhold. Dette er medvirkende til at skabe større samhørighed og fællesskab.

Mål for år 2001/2002:

• At fastholde månedlige beboermøder
• At fastholde seks seniorrådsmøder pr. år
• At drøfte og være medvirkende til udarbejdelse af virksomhedsplanen
• At fastholde, at der afholdes fælles beboer- og personalemøder
• At fastholde, at beboerne har medindflydelse og medbestemmelse ved ansættelse af nye medarbejdere

Aktivitet:

• Målet skal opfyldes ved at gennemføre de angivne møder, samt ved at afdelingerne skal leve op til værdigrundlaget
• Evaluering
• Opfølgning på målene

Ansvarlig:

Afdelingsledere, forstander og souschef

Ovenstående uddrag fra virksomhedsplanen er hentet blandt målene for plejehjemmets samlede virksomhed. I forlængelse heraf er der i de respektive afdelingers egne mål høj prioritering af, at beboerne er medbestemmende om alle aktiviteter.

Fald

Der har i nogle år været fokus på antallet af faldulykker blandt plejehjemsbeboere i Københavns Kommune, og som led heri tilbydes hoftebeskyttere vederlagsfrit til alle beboere.

Den første handling i Huset William bestod i at nedsætte et team til at registrere og klarlægge, hvad der ligger til grund for faldene. Efterfølgende er medarbejderne undervist i brugen og nytten af hoftebeskyttere. Der er ved information gjort en målrettet indsats for at motivere beboerne til at tage imod tilbuddet. Der er givet information i beboeravisen, via beboerrådet, på afdelingernes møder med beboerne og ikke mindst over for den enkelte beboer. Sideløbende har man sat ind på at minimere årsagerne til fald.

Et uddrag fra virksomhedsplanen for 2001/2002 vedrørende fald lyder:

Resultat 2000:

Registrering:

Der har i årets løb været 225 fald fordelt på 44 beboere. I fire tilfælde skete der knoglebrud, tre brud på hofte/lårben og et brud på håndled. To af de involverede beboere brugte hoftebeskyttere. Begge fik hoftebrud. Alle beboere er tilbudt hoftebeskyttere, men kun 14 bruger dem. Argumenterne for ikke at bruge hoftebeskyttere er bl.a.: ''Jeg falder da aldrig.'' ''Bukserne er ubehagelige at gå med/sidde med.'' ''Så kan jeg ikke selv klare toiletbesøg mere.''

Faldene er sket pga.:

• beboer har haft en alment dårlig periode
• sengehest ikke slået op (fordi beboer ikke ønskede det)
• strømpesokker, glatte hjemmesko
• svimmelhed
• defekt lænestol
• neglect, hvor beboeren har glemt sine færdigheder

Der er efterfølgende rettet op på det, der umiddelbart kan rettes. F.eks.

• rådes beboere, som har tendens til at falde ud af sengen, til at få sengehesten slået op (medmindre det vurderes, at beboeren så vil kravle over sengehesten)
• rådes beboere med faldtendens til at bruge ringeklokken, når der skal samles ting op fra gulvet, flyttes fjernsyn m.m.
• er uhensigtsmæssige hjemmesko skiftet ud
• er defekte lænestole skiftet

Konklusion:

• Målet er nået (registreringen), men resultatet er ikke tilfredsstillende i forhold til antallet af fald og faldulykker

Mål for år 2001/2002:

• Alle nyindflyttede beboere bliver tilbudt hoftebeskyttere
• Alle beboere, der tidligere har sagt nej tak, opfordres endnu en gang til at prøve

Aktivitet:

• fortsat arbejde med emnet blandt medarbejderne med henblik på at motivere beboerne
• Evaluering
• Fortsat registrere, hvor mange der bruger hoftebeskyttere, og hvor mange der har fået dem tilbudt
• Sammenfatning ved udgangen af år 2001 og 2002

Ansvarlig:

• Afdelingslederne

Systematikken i virksomhedsplanen medvirker til at tydeliggøre problemstillingen og til at indkredse behovet for indsats i en fortsat proces.

Aftensmåltid

I en brugerundersøgelse i 1997 fremgik det af svarene på flere spørgsmål, at der var utilfredshed med den måde, aftensmåltidet forløb på. På baggrund heraf blev der fokuseret yderligere på dette i efterfølgende interviews med udvalgte beboere.

En arbejdsgruppe udarbejdede forslag til en standard, som blev godkendt (se skema: Standard for aftensmåltidet) og har været gældende siden 1998. Den er suppleret med arbejdsbeskrivelse for køkkenvagt og for fast aftenpersonale. Evalueringsplanen indebærer, at der fortsat evalueres to gange årligt.

Bevidste strategier

Som nævnt i indledningen styres aktiviteterne i Huset William af plejehjemmets målsætning og værdigrundlag samt af generelle krav til god kvalitet.

Det kræver bevidste strategier og gode ledelsesmæssige redskaber at skabe konsensus om en fælles forståelse af sammenhæng mellem overordnede mål og dagligdagens gøremål.

Der peges her på tre elementer, som i Huset William er væsentlige for at gøre problemstillinger og visioner operationelle. Det drejer sig om kvalitetsudvikling som arbejdsmetode, værdigrundlaget som styringsredskab og virksomhedsplanen som arbejdsredskab.

Kvalitetsudvikling

Der er gennemført et treårigt kvalitetsudviklingsprojekt i perioden 1997-2000. Projektet blev designet som afgangsopgave for plejehjemmets souschef ved uddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

I projektforløbet har plejehjemmets medarbejdere lært at håndtere flere redskaber til brug for kvalitetsudviklingsprocessen. F.eks. indgår tilfredshedsundersøgelser, udarbejdelse af standarder og anvendelse af faglig vejledning som problemløsningsmetode i den værktøjskasse, som man råder over på plejehjemmet.

Efter projektets afslutning har man valgt, at styregruppen for projektet fortsætter som blivende aktør i huset med udviklingsaktiviteter som fokusområde.

Værdigrundlag

På baggrund af husets målsætning blev der i 1998 udarbejdet et værdigrundlag i en proces med involvering af mange medarbejdere. Processen havde til formål at formulere de værdier, som plejehjemmets virksomhed hviler på, og relatere betydningen af dem til dagligdagen. Værdigrundlaget er en støtte i mange situationer, f.eks. når det diskuteres, hvordan problemstillinger kan håndteres på den rigtigste måde.

Følgende er eksempler på konkret anvendelse af værdigrundlaget:

• Udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser og standarder
• Diskussion af konkrete situationer med beboere f.eks. ved tvivl om, hvordan kravet om respekt og ligeværdighed udmøntes i handling og adfærd.
• Diskussion i samarbejdsudvalget om konkrete situationer, hvor det drages i tvivl, om de implicerede har levet op til værdigrundlaget, f.eks. vedrørende respekt for hinanden
• Udviklingssamtaler
• Faglig vejledning
• Problemsamtaler
• Nyansættelser
• Problemhåndtering på ledermøder.

Virksomhedsplan

Efter at have udarbejdet de første standarder opstod et behov for også at arbejde med mål som en mere generel arbejdsmetode i huset, og det blev besluttet, at det skulle foregå i en virksomhedsplan.

Huset William har i år udarbejdet sin tredje virksomhedsplan. Som redskab har den udviklet sig i alle tre udgaver. Den er bygget op med en almen del, der udtrykker den overordnede kurs for plejehjemmet og eventuelle større indsatsområder. Desuden indeholder den et afsnit for hver afdeling i huset med angivelse af mål og resultater, der er specifikke for den pågældende afdeling.

Virksomhedsplanen har bevirket, at medarbejderne trænes i at tænke og formulere sig i mål, hvilket samtidig giver basis for kvalificerede diskussioner om prioriteringer.

Denne måde at arbejde på giver anledning til en reflekterende tænkning og større bevidsthed om målene med arbejdet, og dermed styrkes identiteten i arbejdsfællesskabet.

Medarbejderne er blevet mere kompetente til at håndtere både faglige, samarbejdsmæssige og organisatoriske problemer, hvilket understøttes af trivselsundersøgelserne, der blev gennemført blandt medarbejderne i begyndelsen og i slutningen af kvalitetsudviklingsprojektet.

Og der er stolthed over at have vundet Københavns Kommunes kvalitetspris 2000.   

Standard for aftensmåltidet
Emne: Miljøet omkring aftensmåltidet. Standardbeskrivelse: ·         Aftensmåltidet forløber roligt, socialt og hyggeligt. ·         Der er valgmulighed f.eks. via buffet.
Struktur	Proces	Resultat
·         alle beboere er oppe ·         bordene er dækket/se arbejdsbeskrivelsen for køkkenvagt ·         tv og radio er slukket i spisestuen ·         personale ved bordene ·         ingen opvask under måltidet ·         køkkenvagten har ·         viden om: neglect, afasi, demens samt eget kropssprog ·         - ved ansættelse stilles krav om relevant uddannelse	·     toiletbesøg skal overstås, inden måltidet starter ·     tænde tv og lys på stuerne ·     evt. trække gardiner fra på stuerne ·     hvis der er beboere, der skal mades på stuerne, bør dette gøres før eller efter spisesituationen ·     medicin skal være hældt op og være klar ·     urolige beboere sidder eventuelt i en stue for sig selv ·     vær opmærksom på eget kropssprog ·     personalet og beboere bruger måltidet socialt ·     arbejdsbeskrivelse for/til køkkenvagten ·     løbende opfyldning af fadene på buffetbordet ·     maden ryddes først af buffetbordet, når alle er færdige	·     der må ikke være spærret til spisestuen ·     personalet ryger IKKE i køkkenet ·     personalet TALER med hinanden og beboerne ·     ro over måltidet

 Inge Andersen er ansat i Huset William.
Kirsten Lohmann har eget konsulentfirma, som har ydet bistand til forskellige aktiviteter i Huset William.