Sygeplejersken
Bange for at blive kaldt racist
Sygeplejersker skal turde behandle alle mennesker lige. Uden at tage misforståede hensyn. De skal vise mod og sige fra over for indvandrere, som ikke respekterer de almindelige spilleregler. Integration var på dagsordenen, da de sygeplejestuderende holdt landsmøde.
Sygeplejersken 2002 nr. 46, s. 10-11
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Formand for SLS, Marlene Eskildsen (tv.) får signeret sit eksemplar af Naser Khaders bog "Ære og Skam". Foto: Heine Pedersen.
Hvad stiller man op til en indlæggelsessamtale med en kvindelig patient, når hendes mand sidder ved siden af og forventer, at samtalen går gennem ham?
Hvad siger man, når hele familien kommer på barselsbesøg og slår sig ned på sygestuen? Risikerer man at blive kaldt racist, hvis man siger fra? Det var noget af det, De Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) ønskede at diskutere på deres landsmøde, som havde integration som tema. Landsmødet fandt sted i Slagelse fra den 24. - 26. oktober. Her efterlyste de også ideer til, hvordan der kommer flere studerende med indvandrerbaggrund på sygeplejeskolerne.
Tre oplægsholdere tog udgangspunkt i hver deres synsvinkel på integration. Kultursociolog Lisa Skytt Andersen præsenterede faktuel viden. Folketingsmedlem Naser Khader fortalte om sin egen oplevelse som indvandrer, og sundhedsplejerske Grethe Mandrup berettede om sine sygeplejefaglige erfaringer fra Århus Kommune.
Alle tre oplægsholdere havde det fælles budskab, at alle mennesker bør behandles lige i sundhedsvæsenet. Det vil sige, at sygeplejersker skal sige fra over for patienter, som ikke vil respektere demokratiske rettigheder og de almindelige spilleregler i samfundet og på sygehuset.
Kultur og kvindeundertrykkelse
Naser Khader mener ikke, at man skal acceptere kvindeundertrykkende adfærd. Sundhedspersonalet bør gribe ind, når en mand vil føre ordet på kvindens vegne.
''Man ville ikke acceptere det, hvis det var danskere. Eller hvis det var en jobsamtale. Accepterer man det, fordi der er tale om indvandrere, risikerer man at gøre kvinden en bjørnetjeneste, for det kan være svært for hende selv at bede manden om at gå,'' sagde han.
Naser Khader forklarede, at nogle muslimer føler sig forpligtede af deres tro til eksempelvis at møde op, når en pårørende bliver indlagt på hospitalet. I nogle tilfælde vil personalet gøre patienten en tjeneste ved at bede de besøgende om at respektere afdelingens besøgstider. Patienten har nemlig selv svært ved at bede sine pårørende om at undlade at gøre noget, som de føler sig forpligtede til.
Ifølge Naser Khader er langt de fleste muslimer pragmatiske mennesker, som er modtagelige for fornuftige synspunkter, selvom der i den islamiske tro findes regler, der siger noget andet.
Lisa Skytt Andersen anbefalede, at man stiller spørgsmål, hvis der er noget omkring indvandreres måde at handle på, som man ikke forstår.
''Folk vil hellere selv fortælle, hvilken slags person de er, frem for at blive mødt med fordomme som: ''Er det din kultur, der siger, at du skal gå med tørklæde, du er vel nok undertrykt, det er synd for dig,'' sagde hun.
Hun fortalte, at hun har mødt flere kliniske vejledere på sundhedsuddannelserne, som er bange for at komme til at sige noget forkert af skræk for at blive beskyldt for at være racister.
''Det handler om på et tidligt tidspunkt at spørge til ting, man ikke forstår. På den måde får man løst knuder op,'' sagde Lisa Skytt Andersen.
Netop skrækken for at blive beskyldt for at være racist viste sig at være en følelse, som flere af de sygeplejestuderende havde haft. Af den grund mente nogle, at de nærmest var endnu mere tolerante over for indvandrere, end de ville være over for danskere. Og den holdning advarede Naser Khader imod.
''Man skal ikke lade sig handlingslamme, hvis folk gør noget, der er åbenlyst forkert. Det med at være bange for at blive kaldt racist er ved at blive lidt af en sovepude for mange danskere. De bruger det som undskyldning for at slippe for at sige
Side 11
fra. Når jeg spørger folk ''hvornår er du sidst blevet kaldt for racist?'' har de svært ved at svare, men de kender som regel én, der engang var ude for det,'' sagde Naser Khader.
Vælger uddannelsen fra
De sygeplejestuderende diskuterede det umiddelbare paradoks, at unge med indvandrerbaggrund tilsyneladende vælger sygeplejerskeuddannelsen fra. De søger til gengæld ind på social- og sundhedsskolerne, på bioanalytikeruddannelsen og på lægestudiet.
Flere mente, at det måske hang sammen med, at der har været for dårlig reklame for sygeplejerskeuddannelsen. Enkelte studerende var også inde på, at sygeplejerskeuddannelsen måske har et dårligt ry, fordi det blandt nogle indvandrere ikke regnes for fint at være sygeplejerske.
Lisa Skytt Andersen og Naser Khader kom med et bud på, hvordan man bedst får de unge med indvandrerbaggrund i tale. Det handler bl.a. om at nå de unges forældre og bedsteforældre, da familiens mening har stor betydning.
Et forslag lød på at bruge indvandrernes egne foreninger og netværk. ''Mange af de ældre indvandrere er analfabeter, derfor skal informationen være mundtlig, eksempelvis ved åbenthusarrangementer. Man kan også bruge en studerende med invandrerbaggrund som rollemodel,'' foreslog Lisa Skytt Andersen.
Naser Khader anbefalede information på videobånd. Han fortalte også om gode erfaringer med at ansætte såkaldte integrationskonsulenter, som bygger bro mellem indvandrere og det danske samfund. Det har højskoler, efterskoler og spejderbevægelsen haft gode erfaringer med.
Forslag fra deltagerne om positiv særbehandling til unge med indvandrerbaggrund, så de lettere kan blive optaget på uddannelsen, mente Naser Khader dog ikke var nogen god idé.
''Vi skal nødig ende i en situation, hvor vi ser stort på kvalifikationerne, det vil hverken være til gavn for indvandrerne eller for samfundet,'' sagde han.
Lisa Skytt Andersen har tidligere undersøgt de flerkulturelle unges studievalg. Hun har bemærket, at man på bioanalytikeruddannelsen i højere grad end på sygeplejerskeuddannelsen ser positive aspekter ved at have mange flerkulturelle unge.
''På bioanalytikeruddannelsen siger flere, at de flerkulturelle drenges selvtillid og nærmest overdrevne tro på sig selv har en positiv indflydelse på de mange selvudslettende piger. Piger med anden etnisk baggrund er typisk meget konkurrenceorienterede, fordi de er nødt til at arbejde hårdt for at nå en position i samfundet. På sygeplejerskeuddannelsen ser man mere på problemerne. Det hænger nok sammen med, at faget er mere dannende og går ud på at udvikle en professionel identitet,'' sagde Lisa Skytt Andersen.
Læs også artiklen "Sygeplejersker skal turde blande sig".