Faglig kommentar: Vi griber den etniske stafet

Muhammed Ibn Ali bliver indlagt på hjerteafdelingen en tidlig søndag morgen. Han har kvalme og er forpint af smerter i brystet. Det viser sig hurtigt, at han har en blodprop i hjertet.

Konen og tre halvvoksne sønner følger med på hospitalet, og hen imod aften ankommer yderligere syv familiemedlemmer og fem nære venner.

Personalet på det store hospital synes, det er mange besøgende til en temmelig dårlig patient. Det siger de til hinanden under dagvagtens rapport til aftenvagten. Muhammed har Koranen liggende på sit natbord, og sygeplejerskerne kan høre, at der hviskes noget, de tolker som bønner, når de kommer ind for at observere Muhammed. ''Mon han gerne vil bede?'' spørger de hinanden, når de lukker døren udefra.

''Hvordan med retningen mod Mekka, når han er så syg, at han ikke kan komme ned på gulvet,'' skriver de i rapporten til nattevagten.

Muhammed vil ikke have noget at spise. ''Han spiser sikkert ikke svinekød,'' lyder ræsonnementet, og der bliver bestilt fuldkost minus svinekød. Det kommer fra køkkenet uden problemer. Her ved man, hvad fuldkost minus svinekød betyder.

Den kvindelige forvagt lytter på Muhammed under aftenstuegangen. Han nikker og protesterer ikke, da hun fortæller om sit ærinde og løfter op i hans natskjorte. Muhammed grimasserer lidt, men er det mon fordi, stetoskopet er koldt, eller fordi det er en kvindelig læge, der udfører undersøgelsen, spørger sygeplejerskerne hinanden.

Mandag morgen har Muhammed det bedre. Ingen smerter, pænere farver og endnu flere besøgende.

Afdelingssygeplejersken tager affære. Hun tilkalder den kliniske specialist i etniske minoriteter, og aftenvagten suppleres med en sygeplejerske, der har været på modul et og to i ''Tværkulturel kompetence.'' Aftenvagten har tilkaldevagt om natten. For en sikkerheds skyld.

På grund af kulturen

Kan man forestille sig, at sygeplejersken, når hun bliver patient, møder samme opmærksomhed? SSP-konsulenten (sygeplejersken som patient) tilkaldes, og sygeplejersken drøftes inden stuegang, så man bedre er i stand til at forstå hendes særlige situation. Vil vi synes om det?

Det er vanskeligt at anvende tolk. Det er besværligt at analysere data fra en patient, der ikke taler ordentligt dansk. Det volder problemer at informere patienten om pleje, behandling, prøver og prøveresultater. Det er krævende at tale forebyggelse, kost, rygning og seksualitet med den nydanske patient.

En dansk patient bliver mødt der, hvor han er. Om han kommer fra Hirtshals, Holme Olstrup eller Hellerup, analyserer sygeplejersken de problemer, patienten aktuelt har, både fysisk, psykisk og socialt.

Patienten af anden etnisk oprindelse forholder det sig anderledes med. Når sygeplejersken ikke tør eller magter kontakten med patienten, fordi den er vanskelig på mange måder, bliver det til et problem med rødder i patientens kulturelle baggrund. Derfor skal alle sygeplejersker på kursus i de anderledes kulturelle rødder. Der bliver holdt temadage, konferencer og efteruddannelseskurser om etniske minoriteter, og der bliver talt om at ansætte kliniske vejledere, som kan bygge bro mellem nydanske patienter og ansatte i det danske sundhedsvæsen. Men er det den rigtige måde at løse problemerne på? Fokuseringen på kulturelle forskelle bliver en måde at anbringe problemerne hos patienterne på. Det er nemmere, hvis alle besværligheder i kontakten skyldes kultur, for så går sygeplejerskerne fri.

Hvordan mon den store indsats føles for de nydanske patienter? De har forladt én kultur og er kommet til en anden. Måske fastholder sygeplejersker dem i den kultur og i det land, de har forladt, frem for at få viden om, hvordan Muhammed og hans familie lever i Danmark. De taler mere om end til Muhammed. Vil talrige kurser, diplomer og tværkulturelle specialister gøre plejen af nydanskere bedre?

Ikke nødvendigvis. Sygeplejersker skal netop tale med alle patienter og møde dem der, hvor de er, som de plejer at sige. Hvad enten de kommer fra Hirtshals, Holme Olstrup eller Islamabad.

Ensidig fokusering på kultur som årsag til alt det, man ikke kan forstå eller magte, bliver til distance. Samtale med Muhammed om hans opfattelse af tingene og oplevelser med systemet bliver til brugbar viden om vores egen kultur.

Send den etniske stafet videre, og kald en patient for en patient. Ikke for en nydansker, indvandrer, flygtning eller person af anden etnisk oprindelse.