Sygepleje til patienter med dyslipidæmi
Patienter med dyslipidæmi har gode chancer for at forbedre deres lipidprofil, hvis de følges af et tværfagligt behandlingsteam - sygeplejerske, læge og diætist. Behandlerteamet arbejder tæt sammen om diagnosticering, diætetisk og medikamentel behandling, rådgivning og motivation til livsstilsændringer.
Dyslipidæmi - diagnostik og behandling
Dyslipidæmi skyldes et kompliceret samspil mellem livsstilsvaner og genetiske faktorer. Høj fedtindtagelse øger mængden af kolesterol i blodet, og manglende motion forværrer patientens samlede lipidprofil. Det er vigtigt at klassificere dyslipidæmien for bedre at kunne vurdere årsager, risikoen for at udvikle sygdom og behandlingsmulighederne.
Familiær hyperkolesterolæmi
Overvægt, for fed kost og for lidt motion. Det tror mange mennesker er årsagerne til forhøjet kolesterol. De færreste ved, at tendensen til kolesterolforhøjelse kan være arvelig og primært skyldes genetiske forhold, man ikke selv har indflydelse på.