Boganmeldelser

Ældrepolitik er mere end hjemmehjælp

Gunhild Lange Skovgaard, Michael Blædel

Ældre i Danmark - hvis ansvar?

København: Gyldendal 2001
156 sider, illustreret 249 kr.  

''At blive længst muligt i eget hjem er ikke det samme som at trives og fungere godt i eget hjem.''

''Kommunerne har måske nok hindret de ældre i at falde, men har måske også været med til at blokere deres trang til at gå selv.''

''Ikke mindst folketingspolitikerne/socialministeren har gennem snævre og stive regler om dagligdagen i hjemmeplejen bidraget til den kulturelle afstumpning af ældreforsorgen i Danmark.''

''Den ældre, der ikke kan klare sig selv, skal trygt kunne regne med den nødvendige hjælp, pleje, omsorg og støtte.''

''I mødet mellem den ældre institutionsbeboer og den professionelle foreligger der en skæv magtdeling.''

Hvordan forenes sådanne holdninger? Måske er det en umulig opgave at forene. Måske skal der andre vinkler på ældrepolitik.

Politikere og læger mfl. lægger op til debat med vidt forskellige tanker og refleksioner over det at være eller blive gammel i dag og om kvalitet og formål med ældrepolitik i Danmark. Bogen er skrevet af dem, der bestemmer og fastsætter rammerne, og af dem, der udfordrer med et humanistisk sindelag og en professionel gerning, der har bragt dem i tæt kontakt med systemet og de ældre. Bidrag fra privatsfæren giver perspektiv til, hvad den enkelte ældre oplever og bidrager med i vekselvirkningen mellem at have hjælp behov og at kunne regne med den og samtidig selv være med til at tage ansvar for, at det at blive ældre i Danmark bliver ''den gode tredje alder.''

En meget stor del af arbejdsstyrken forlader mere eller mindre frivilligt arbejdsmarkedet som ca. 60-årige på vej ind i en tredje alder på 20-25 år, hvor det ikke nødvendigvis drejer sig om år med pleje og affældighed, men om en årrække med vitalitet og livsevne, som samfundet ikke har omstillet sig til. ''Ældre i Danmark - hvis ansvar?'' Bogen handler ikke kun om plejehjem og handicap og om at give de svage en værdig sidste tid. Diskussionen drejer sig også om at skabe et samfund, som både tager sig af den, der ikke kan klare sig selv, og som giver mulighed for, at de aktive kan forblive aktive. Det drejer sig om samfundets ansvar og om den enkeltes ansvar.

I dag måles ældreplejens succes på, hvor mange der modtager hjælp, hvor mange timers hjælp der gives, hvor mange der får en plejehjemsplads pr. 100 borgere over 67 år osv. Udviklingen følges fra år til år, og ældreplejen vurderes alene på, om kurven stiger: Om stadigt flere ældre får hjælp til mere og mere. Perspektivet skal drejes: Det er i virkeligheden det modsatte, vi skal måle ældrepolitikkens succes på. Bogen sigter derfor bredere end at rette et kritisk projektørlys på institutioner, der ikke lever op til forventninger og krav i et velfærdssamfund.

Spørgsmålet er, om der kan skaffes opbakning til at vende succeskriterierne på hovedet. Det er nemlig sværere at dokumentere resultater på modsatte kriterier end på blot at opgøre antal timers tildelt hjemmehjælp, og for medierne vil det være sværere at finde helte og skurke til forsidehistorien om pleje og omsorg.

Af Anette Brunshøj, primærsygeplejerske i Herlev Kommune. 

Smil i hverdagen

Rina Dahlerup

Forstå din læge

Dybdeanalyse af den overbebyrdede sundhedssektor
Frederiksberg: Thanning & Appel 2001
64 sider, 99 kr.  

En letlæst bog, der uden for mandelgavessæsonen bør indkøbes til ethvert venteværelse eller personalerum og hænges op, hvor der er brug for at trække på smilebåndet i hverdagen.

Med 27 overskrifter f.eks. "De mindre ydmyge," "Den selvfor

skyldte syge'' og ''Patientens 10 bud'' illustreres mange af de situationer, vi har mødt som personale, patienter eller pårørende i sundhedsvæsenet. Hver overskrift ledsages af en kort, kommenterende og satirisk tekst på 5-15 linjer. Dertil kommer bogens hovedkvalitet: De sort-hvide tegninger, der i mange tilfælde kunne stå ukommenterede. Læseren møder patienten, hvis overdimensionerede ører indfanger personalets indbyrdes snak om hjemmefronten. Hippien fra 68, der gerne vil have serveret

årgangsvine og delikatesser fra hele kongeriget. Eller økonomaens verbale afklapsning af en ældre dame, der lader hjerter i flødesovs få følgeskab af spørgsmålet: ''Er det vælling?''

I en tid, hvor rosende omtale af plejeforholdene ikke er hverdagskost, kan man blive helt opmuntret ved at se en fortravlet sygeplejeengel med smil på læben og sans for omsorg.

Af Susanne Meldgaard, projektkonsulent, sygeplejerske, MPH.

En bacheloruddannelse værdig

Pia Ramhøj, Ingrid Egerod, Jens Taleman

Klinisk Sygepleje 1-2-3

København: Akademisk forlag 2000
1.294 sider, 1.198 kr.

I dette omfattende trebindsværk beskrives den kliniske sygepleje af 83 forskellige forfattere i næsten lige så mange forskellige artikler. Det er lykkedes redaktørerne at tydeliggøre den kliniske sygepleje i sammenhæng med refleksioner, forskning, forsøg og udviklingstendenser, og at perspektivere den kliniske sygepleje i en kulturel og samfundsmæssig kontekst.

Det er kendetegnende for hele værket, at hver enkelt forfatter beskriver sit kliniske område reflekteret og, når det er muligt, tillige evidensbaseret. Det sidste er blevet et krav med den nye bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen, men det må ikke ligge værket til last, at nogle artikler ikke opfylder dette kriterium. Der vil fortsat være mange emner i sygeplejen, der mangler at blive forsket i.

Redaktørerne har derfor benyttet forfattere, der dels beskriver sygeplejen i det konkrete kliniske område, dels har forsket inden for området. Som eksempel kan nævnes artiklerne om sygepleje til patienter med orto-pædkirurgiske sygdomme. I den første artikel fremstilles problemområder med betydning for sygeplejen i specialet, og i den anden artikel gennemgås forebyggelse af osteoporose ud fra forfatterens egen forskning. Denne artikel er i øvrigt af meget høj karat.

Selv om værket er omfattende, er de enkelte emner ikke nødvendigvis udtømmende beskrevet. Flere artikler giver netop så god en oversigt over det kliniske område, at læseren kan lade sig inspirere til yderligere litteraturstudier og sammenligning med anden tilsvarende faglitteratur.

Bind 1 er især bemærkelsesværdigt med de adskillige, velskrevne artikler om metoder til systematisering af den kliniske sygepleje. Opbygningen af flere modeller og klassifikationssystemer gennemgås grundigt, også filosofisk, og anvendes efterfølgende i bind 2 og 3 som konkret struktureringsprincip i flere af oversigtsartiklerne, hvilket fremmer den pædagogiske værdi.

Hele værket rækker over et mangefacetteret klinisk felt og afspejler, hvor den kliniske sygepleje befinder sig på forskningens arena i dag. ''Klinisk sygepleje'' kan anvendes som opslagsbog af uddannede sygeplejersker, men lærebogen henvender sig især til sygeplejestuderende, som den vil være velegnet for, men som ikke må tro, at én lærebog i klinisk sygepleje er tilstrækkeligt. Den er absolut en professionsbacheloruddannelse værdig.

Af Anne-Marie Elgkjær Larsen, vicerektor, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole for H:S.