Faglig kommentar: Spindoktorer

Projektet er færdigt. Rapporten er skrevet og kopieret, kulørt forside og plastikspiral i ryggen. Færdigt arbejde. Næsten. Der skal lige sendes et eksemplar til Sygeplejersken. Så kan man læne sig tilbage og puste ud. Tror nogle. De spørger, om redaktionen vil skrive en artikel om projektet på baggrund af rapporten, eller de foreslår, at en journalist kommer og interviewer dem om projektets forløb og resultater.

Det er forståeligt nok, at energien til at skrive artikler kan være på lavpunktet, når man endelig har kunnet sætte punktum efter et langt, krævende projekt. Men svaret er alligevel et nej.

Redaktionen har ikke kapacitet til at bearbejde rapporter, og interviews egner sig dårligt til formidling af faglige resultater.

Andre spørger, om redaktionen vil hjælpe med at pege på det væsentlige i rapporten og vejlede dem i, hvordan de skal få skrevet en læseværdig artikel. Det gør vi så, hvis projektet skønnes at have almen interesse. Artiklen må skrives af sygeplejerskerne selv.

Faglige artikler

I Sygeplejersken skelnes mellem journalistiske artikler, debatstof og faglige artikler. Journalistiske artikler skrives af journalister, der afdækker et eller andet, bringer en nyhed, stiller spørgsmål eller refererer en eller anden begivenhed. Under debatstof fremlægges holdninger og brydes meninger. Faglige artikler handler om noget, der vedrører et bestemt fag, og de skrives af fagpersoner fra samme felt. Sygeplejersker skriver om sygepleje. Psykologer skriver om psykologi. Læger skriver om lægefaglige emner. Så nemt er det. På papiret i hvert fald. Virkeligheden og den tværfaglige arbejdsform kan godt gøre det mere broget. Redaktionen har en holdning til, hvad der ellers skal karakterisere de faglige artikler i Sygeplejersken.

Faglige artikler er som hovedregel anbragt på siderne efter ugens ''Faglige kommentar'' og har alle været igennem en sygeplejefaglig vurdering. Artiklerne vurderes bl.a. for deres sygeplejefaglige relevans og niveau, nyhedsmæssige værdi, målgruppe, længde og sprog, og de vurderes og accepteres af en af de sygeplejefaglige medarbejdere. Nogle vurderes desuden af en mere specialiseret sygeplejerske udefra.

Det er helt afgørende for et godt resultat, at vi kan kommunikere direkte med artiklens forfatter. Der skal være mulighed for at stille uddybende spørgsmål, kommentere og vejlede. Vi kan være sparringspartnere i en del af skriveprocessen, men det endelige ansvar for det faglige indhold er forfatterens, og det må være en fagperson.

Krav til forfatterskab

Der er kommet en ny faggruppe til. Sygehuse, amter, patientforeninger m.fl. har ansat informationsmedarbejdere. Det kan være journalister eller andre med en eller anden uddannelse i kommunikation. Det kan være fristende at få en informationsmedarbejder til at skrive for sig. En der er god til at formidle og skabe interesse om et område, og som er skrivevant. Det er en rigtig dårlig idé. Den, der lægger navn til en artikel, skal opfylde kravet til forfatterskab om, at man kan tage offentligt ansvar for hele indholdet af artiklen. En informationsmedarbejder kan ikke stå til ansvar for andres faglighed, og vi kan ikke argumentere med en ghostwriter.

Selvfølgelig kan en sygeplejerske have nytte af at samarbejde med en informationsmedarbejder eller journalist, når hun skal skrive en artikel. Der kan være masser af hjælp at hente mht. opbygning af artiklen, opsøgning af relevante kilder, sproglig hjælp og kritisk gennemlæsning. Det skal man blot benytte sig af. Men informationsmedarbejdere kan ikke træde i stedet for den ansvarlige fagperson. Vi stiller os jo heller ikke tilfredse med en udtalelse fra en informationschef - en spindoktor, hvis vi vil vide, hvordan en politiker forholder sig til en given sag.