Akut plejeteam i Helsingør sparer indlæggelser

Borgere i Helsingør Kommune nyder godt af en service, som ingen andre kommuner tilbyder: Et akutteam.

Akutteamet, der består af ni sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, sørger for, at borgere undgår unødige hospitalsindlæggelser, og det tager sig desuden af nyudskrevne patienter, indtil hjemmeplejen eller patienten selv kan tage over.

Det betyder, at især ældre borgere i Helsingør, som før blev indlagt akut, i dag kan blive i deres hjem, indtil det i ro og mag besluttes, hvad der videre skal ske. Og at patienter, som tidligere blev udskrevet, selv om den relevante hjælp i hjemmet ikke var helt på plads, nu i høj grad hører fortiden til.

Akutteamet gavner også amts- og kommunekasserne. Det koster 3 mio. kr. om året at drive akutteamet, men Frederiksborg Amt og Helsingør Kommune sparer penge på de undgåede indlæggelser. Hvor mange penge er ikke gjort op, men ingen er i tvivl om, at teamet tjener sin løn hjem og mere til.

I modsætning til de fleste andre kommunale eller amtslige tilbud deler Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt akutteamets udgifter 50-50 mellem sig.

Teamet er enestående i Danmark. Enkelte steder i landet findes særlige udskrivningsteam, som følger patienterne til hjemmet, men ingen sær-team tager sig både af udskrevne patienter og yder en akut indsats til borgere på randen af en indlæggelse.

God tid til besøg

Sygeplejerske Lis Hansen, leder af akutteamet, er stolt af teamets indsats.

''Vi gør et godt stykke arbejde, og vores indtryk er, at borgerne er trygge ved at kunne blive hjemme frem for at blive indlagt,'' siger hun.

''Men vi skal også være gode, hvis vi skal være et alternativ til sygehuset, hvor der er læger og sygeplejersker hele døgnet.''

Akutteamet i Helsingør er på arbejde fra kl. 7.30 til 23.00. Det bliver primært tilkaldt af praktiserende læger, men også vagtlæger, sygehusafdelinger, skadestue og akutmodtageafdelinger kontakter akutteamet for assistance. Inden for en time skal det være i kontakt med patienten. Sidste år blev 430 patienter henvist til akutteamet.

Patienterne er typisk ældre, dvs. fra 67 år og opefter, men også yngre mennesker - heriblandt alvorligt syge eller døende - er blandt akutteamets klienter. De typiske diagnoser er infektionssygdomme, frakturer, bevægeapparatproblemer, tarmsygdomme og neurologiske lidelser (f.eks. konfuse ældre). Men akutteamet yder også pleje til bl.a. cancerpatienter, psykisk ustabile og causa socialis-patienter.

I 2002 brugte akutteamet i gennemsnit 7,8 dage på hver patient, men hovedreglen er, at akutteamet tager sig af patienten i højst fem dage. I den periode skal der tages stilling til, hvad der er bedst for patienten. Langt de fleste patienter visiteres til hjemmehjælp eller yderligere hjælpeforanstaltninger (madudbringning, hjælpemidler m.m.) efter ca. fem dage. Herudover udskrives en del patienter til egen læge, og en del bliver indlagt på sygehus, men i et tempo, der tillader forberedelse for patient, pårørende og modtagende afdeling. Et lille antal kommer på plejehjem, mens andre afgår ved døden i hjemmet. Den sidste gruppe følger akutteamet i den sidste tid.

''Hvis den dødelige sygdom er langvarig, følger vi patienten, indtil vedkommende er stabil, og overtager igen, når patienten bliver ustabil. Når det gælder døende, er vi altid to medarbejdere. Opgaverne er mere komplekse, og arbejdet med døende og deres pårørende kan være psykisk hårdt. I nogle hjem tager vi os mere af de pårørende end af de døende,'' fortæller Lis Hansen.

Akutteamet har nogle muligheder, som kommunens døgnpleje ikke har. Med sin bemanding af erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter giver akutteamet f.eks. intravenøs ernæring til patienter, hvilket døgnplejen ikke gør.

''Vi har også bedre tid end døgnplejen, for vi er bedre normeret. Og vi har større erfaring i f.eks. pleje til døende. Vi har 2-3 terminale forløb om måneden,'' siger Lis Hansen.

''Vi har ressourcerne til at holde vores tider og gøre det, vi lover. Vi har ingen tidsgrænser for besøgene, og vi kan tilbyde at komme igen om tre timer, hvis det er det, patienten har brug for. Det er vores og patienternes privilegium,'' siger Lis Hansen.

Opvask og hundeluftning

For Helsingørs akutteam handler plejen af patienterne ifølge Lis Hansen om at ''hjælpe hele vejen rundt.''

Under det første besøg hos f.eks. en 75-årig kvinde, som udskrives efter en indlæggelse pga. en fraktur, vurderer akutteamet kvindens funktionsniveau, tager blodtryk, puls, temperatur og starter træning op. Teamet taler med kvinden om hendes smerter, medicin, bivirkninger og behov for hjælpemidler. Men også om hendes vaner i dagligdagen: Plejer hun at stå op om natten for at tisse, hvilke madvarer vil hun have købt ind, skal hunden luftes, skal telefonen flyttes hen til sengen, skal der gøres rent og vaskes tøj?

''Vi pudser ikke kobbertøj og vasker vinduer, men ellers gør vi alt, hvad der skal til, for at patienten kan leve i sin nye situation. Vi tager opvasken, køber ind eller lufter hunden. Vi bestiller ikke nogen til at komme og gøre det, for den slags skal løses nu og her.

Hvis der er opgaver efter kl. 23.00, det kunne f.eks. være nattebesøg pga. tissetrang, aftaler vi med døgnplejen, at de kommer forbi,'' fortæller Lis Hansen.

Ved hvert besøg aftales, hvornår akutteamet kommer næste gang.