Faglig kommentar: Fantasifoster

Kan du forestille dig, hvordan Sofie Clausens respiration vil være? Hvordan mon Sofie Clausens urin ser ud, og hvordan tror du, at hendes mave-tarm-funktion er? Hvilken avis læser hun? Hvad mon kan gøre Sofie henholdsvis glad og ked af det?

Sådan lød nogle nøglespørgsmål til et hold nye studerende, der skulle lære at arbejde problemløsende med forskellige aspekter i et sygeplejeforløb. Se artiklen ''Skab din egen patient'' i Sygeplejersken nr. 5/2003. Fysiologiske, sociale, psykologiske, fænomenologiske, medicinske aspekter osv., som tilsammen lægger op til, at mange teorier inddrages og lægger op til helhedstænkning i sygeplejen.

En pædagogisk metode, hvor de studerende over et længere forløb prøver at komme så langt rundt om en patient som muligt og beskæftige sig med alskens spørgsmål, er utvivlsomt stærkt motiverende og udbytterig. Metoden har da også været brugt før i sygeplejeuddannelsen, selv om den ikke har været kendt som ''storyline.''

Men hvorfor i alverden benytte sig af en opdigtet person? Verden er fuld af patienter, også patienter, der er villige til at lade sig observere og at tale med studerende. Når den studerende ser en tegning af Sofie, vil hun kunne genkalde sig diskussionerne, står der i nævnte artikel. Mon ikke erindringen om en virkelig patient gør et større indtryk? Hvorfor ikke tage udgangspunkt i en klinik, hvor man enten henter patienten over på skolen eller lader de studerende møde op i et auditorium, hvor de kan møde patienten og senere hen følge op dér, hvor patienten nu befinder sig i sin egen virkelighed?

Spejling eller ''mirror-imaging'' kaldes et fænomen i efterretningskredse, der kan få uhyggelige konsekvenser. Mirror-imaging betyder, at analytikerne spejler deres egen tankegang over på fjenden, så de drager forkerte slutninger. CIA er adskillige gange blevet snydt og verden overrumplet, fordi analytikerne aldeles ikke kunne sætte sig ind i despoters og terroristers tankegang.

Er det berøringsangst over for virkeligheden? Eller er det bare lettere at lade studerende fantasere end at opstøve egnede patienter og træffe aftaler? Hvad er det for en viden og indsigt, der opnås?

I det utal af empiriske studier, der i tidens løb er sendt ind til redaktionen, slutter forfatterne af med at skrive, at opfølgningen af patienterne, samtalerne en måned eller et halvt år efter udskrivning og besøgene i patientens hjem har givet sygeplejersken en enorm faglig indsigt. Som hovedregel har det også været til stor glæde for patienterne, der mærker interesse ud over udskrivningstidspunktet.

I små trygge grupper kan studerende sidde og udveksle fordomme og fantasere i den tro, at de lærer sygepleje. Det er bekymrende. Brug dog virkeligheden og lær af den. Kig selv i potten, hvis du vil vide, hvordan Sofies urin ser ud, og hvordan hendes mave-tarm-funktion er. Måske bruger hun avisen til at tørre sig med bagefter.