Job i London

Efter at have bestået suppleringsuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, København, og med flere års kardiologisk erfaring i bagagen besluttede jeg mig i 2001 for at flytte til London og arbejde som kardiologisk sygeplejerske. Min danske kæreste havde boet i London siden januar, så det eneste, jeg skulle, var at finde mig et job.

Jeg søgte igennem www.healthprofessionals.com, som havde annonceret i Sygeplejersken og var til stede på International Council of Nurses (ICN) kongressen i København i 2001.

Efter en personlig samtale med en dansk medarbejder i rekrutteringsfirmaet Health Professionals blev tre ansættelsessamtaler hurtig arrangeret, og i juli 2001 blev jeg ansat på den kardiologiske afdeling på det offentlige hospital Royal Free. Hospitalet ligger i Hampstead, kendt som det rige Nordlondon.

Ansættelsessamtalen på Royal Free Hospital viste sig at være en udfordring af de store. Samtalen var meget interessant, idet spørgsmålene var opbygget som cases. Områder som dokumentation, evidensbaseret sygepleje, litteratursøgning, samarbejde, ledelse og min faglige viden blev berørt. F.eks. var et af spørgsmålene, hvordan jeg ville handle, hvis jeg modtog en patient fra koronararteriografi, der blødte fra indstikstedet.

De to andre samtaler var på privathospitaler. Til den ene af samtalerne blev efteruddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole kommenteret som et spildt år, da ''sygeplejeteorier var det værste, der var hændt sygeplejen!''

Det første indtryk

Royal Free Hospital hører til National Health Service (NHS), det offentlige sundhedsvæsen. Det er en trust, dvs. offentlig ejet, men selvstyrende. Det er et af mange universitetshospitaler i London, der har ansvaret for forskning og uddannelse af læger og sygeplejersker.

Hospitalet virkede brugt, med brune overflader og nedslidt udstyr. Alt virkede gammelt og umoderne, og man fik næsten følelsen af at være banket tilbage til 70'erne. Men efter et par uger var jeg faktisk forbavset over, hvordan dette engelske system, som er blevet kritiseret i medierne og på samme tid er en af Tony Blairs kæpheste og største problemer, faktisk overraskede på mange måder. Et system, som det danske sundhedsvæsen godt kunne tage ved lære af.

Kardiologisk afdeling

Afdelingen modtager akutte og planlagte patienter. Ved indlæggelsen tildeles patienten en ansvarlig overlæge, som har ansvaret for behandling og indlæggelsesforløb. Selve overlægen eller en fra hans team kommer derefter dagligt og tilser overlægens patienter.

Afdelingens er organiseret med tre sygeplejeteam og i alt 27 kardiologiske sengepladser og består af 21 kardiologiske sengeplader og en enhed, kaldet Cardiac Care Unit (CCU). CCU består af seks kardiologiske, intermediære enestuer, hvor størstedelen af patientklientellet indlægges med akut myokardieinfarkt.

De resterende 21 pladser med to postoperative sengepladser og resterende almenkardiologiske patienter er fordelt på to team. Royal Free Hospital har mulighed for at udføre hjerteklap- og bypassoperationer, indsættelse af pacemaker, koronarangiografi (KAG) og ballonudvidelser (perkutan koronarintervention PCI). Derudover har CCU tre aortaballonpumper og to CPAP-systemer (Continuous Positive Air Pressure systemer).

Udførelsen af hjerteoperationer er begrænset, og der bliver kun opereret to patienter hver mandag. Når en patient indlægges med akut myocardieinfarkt i London, har man ikke mulighed for at få foretaget en akut ballonudvidelse, som har været standard i Danmark siden marts 2002.

Årsagen er manglende økonomi!
Ventelister er det største problem i det offentlige sundhedsvæsen. Her er ingen garantier for at blive behandlet på privathospitaler, hvis ventelisten er for lang. At vente et halvt år på en KAG er en realitet, hvis patienten ikke selv kan betale for undersøgelsen på et af Londons utallige privathospitaler.

Aflåst medicin

Sengestuerne er seksmandsstuer, selvfølgelig kønsopdelt. Hver patient har deres ordinerede medicin aflåst i sengebordet. Dette betyder, at hver gang patienten skal have medicin, låser sygeplejersken skabet op og finder de rette præparater frem.

Medicinsedlen er opbygget således, at hver gang man udleverer et medikament, skal det dokumenteres med sygeplejerskens initialer. Farmakologerne er ansvarlige for afdelingens sortiment og for, at patienten har den ordinerede medicin i sengebordet. Ved udskrivelsen er farmakologen desuden ansvarlig for, at patienten får udleveret en forseglet pose med medicin til den næste måneds forbrug.

Ved hver seng findes der en tlf. og et miniature tv, som selvfølgelig ikke er gratis at anvende.

Kolber og bækkener er lavet af tykt pap og er beregnet til at smides ud efter brug. At skaffe sig af med indhold og papkolbe forgår i en speciel maskine, der destruerer og skyller det væk.

Rengøringen er forbavsende effektiv, her er faktisk rent! I afdelingen har man et fast rengøringsteam, der er tilknyttet afdelingen alle ugens dage. Rengøringspersonalet tager sig af rengøring og madservering. Sygeplejerskerne har intet ansvar for

Side 26

mad og drikkelse. Patienterne får dagligt udleveret en madseddel, hvor de selv krydser af, hvilke retter og mellemmåltider de ønsker. Rengøringspersonalet serverer maden og drikkevarerne. Hver anden time går de en runde med varme og kolde drikke. Er patienten på væskerestriktion eller registrering af fødeindtag, hænger der et skilt ved deres seng, og plejepersonalet bliver derfor kontaktet ved udlevering af mad eller drikke.

Sygeplejebibliotek

I afdelingen findes et ressourcerum, hvor der er et lille aflåst skab, fyldt med sygeplejerelevante bøger. Her er der mulighed for at låne bøgerne med hjem eller sidde i ro og studere.

Hospitalet har to biblioteker, et medicinsk og et sygeplejebibliotek. Jeg var ganske overrasket over sygeplejebiblioteket, der er på størrelse med den københavnske afdeling på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Her har man også mulighed for at søge på de sygeplejerelaterede søgemaskiner.

Sygeplejerskernes arbejdsredskab er sygeplejejournalen, som er opbygget ud fra en omfattende indlæggelsessamtale. Ved indlæggelsen bliver patienten risikovurderet på områderne ernæring og immobilitet ved hjælp af pointsystemer.

Lægejournalen er udelukkende skrevet i hånden, hvilket gør den næsten umulig at læse. Alle blodprøvesvar er computerregistrerede, og lægen har det fulde ansvar for at bestille og tjekke resultaterne. Blodprøven, som bekræfter, at patienten har myokardieinfarkt (Troponin T), bliver analyseret på afdelingens eget analyseapparat. Sheathfjernelse er her en sygeplejeopgave, hvor fremgangsmåden er beskrevet i en evidensbaseret protokol. Årsagen til, at man ikke anvender en perkutan lukkeanordning (en såkaldt kollagenprop) som på de danske hospitaler, er manglende økonomi.

Multikulturelt

I London er en fjerdedel af indbyggerne af anden etnisk herkomst.

På hospitalet er der en utrolig blanding af racer, kulturer og traditioner blandt patienter og de ansatte. I personalegruppen er en tredjedel mandlige sygeplejersker.

Halvdelen af personalegruppen er englændere, resten er spredt ud på verdenskortet. Afdelingen har ansatte fra lande som Iran, Slovakiet, Italien, Australien, Pakistan, Indien, Irland, Sverige, Jordan, Tyskland, New Zealand og Filippinerne, Zimbabwe, Kenya, Mauritius. Konflikten mellem USA og Afghanistan bliver flittigt diskuteret, og alle har en mening om, hvordan konflikten bedst kan løses.

At arbejde i en personalegruppe, hvor man har fornøjelsen af at have kolleger fra hele verden, er et privilegium. Personalet fra Afrika er utrolig flinke og griner af alt. En afrikansk sygeplejestuderende vitterlig hang på mig, begge arme op på mine skuldre på den anden dag, jeg var i afdelingen. Kropskontakt er vist en del af deres kultur! Filippinerne arbejder hårdt og tager kun deres pauser, hvis man beder dem om det. På Filippinerne er det kvindens ansvar at skaffe penge til familien. Hver måned sender de penge hjem til deres mand og børnene, som de selvfølgelig savner frygtelig.

Lønnen i London er bedre end i resten af England, da leveomkostningerne i storbyen er meget højere. Pga. sygeplejerskemangel og høje leveomkostninger i London giver staten et månedligt tilskud til sygeplejersker, der vælger at arbejde i London. Min månedsløn er ca. 20 pct. højere end herhjemme. Huslejepriserne i London er skyhøje, en etværelses lejlighed koster fra 5.000 danske kr. om måneden. Hospitalet har billige værelser at tilbyde til de ansatte, men de skulle efter sigende være ubeboelige.

Lange arbejdsdage

Vagterne er opdelt i dag- og nattevagter. En dagvagt starter kl. 7.45 og slutter kl. 20.15. At arbejde elleve en halv time er en kraftanstrengelse, og tre dage i træk er utænkeligt. Overarbejde er en daglig realitet. Ca. 20 minutter forventes det, at man bliver, og det er ikke betalt. Man arbejder hver anden weekend. Nattevagterne er sammensat med fem i træk hver sjette uge. En ansat betaler selv sine pauser på en halv time tre gange pr.

Side 27

vagt. I nattevagten er der ofte mulighed for at tage tre timers pause. Det er tilladt at sove i pausen. Når man vil hvile sig, er alternativerne de pårørendes rum, personalerummet eller på selve lejet i det tilknyttede kardiologiske laboratorium!

Alle afdelingens ansatte er del af et rotationssystem, hvor sygeplejersken hver tredje måned rykker til et nyt team, enten et af de to kardiologiske team eller CCU. Et system, som både giver adspredelse og nye udfordringer. Hvert team er sammensat af novicer og eksperter.

Kompetence i grader

I England er sygeplejerskens kompetence, også kaldet kvalifikationer, opdelt i grader. Denne hierarkiske inddeling af personalet giver efter min mening en utrolig spændende arbejdsplads. Incitamentet er at blive dygtigere og opnå en højere placering på kompetencestigen og dermed få mere i lønposen.

Kompetencestigen starter med grad A og B, hvor sygehjælpere og sygeplejestuderende er placeret. Grad D er den nyuddannede sygeplejerske med nul til et par års erfaring. Grad E har kardiologisk efteruddannelse. Sygeplejersken med en F-grad er den kompetente sygeplejerske, som har den daglige ledelse af afdelingen og den kliniske sygepleje. Grad F-sygeplejersken har i dagvagterne base ved den store åbne kontordisk på gangen, hvor hun kan følge med i alt, hvad der sker.

Supervision, undervisning, kritiske spørgsmål, støtte og vejledning er hovedsagelig, hvad F-sygeplejersken foretager sig dagen igennem. Stuegang er også hendes ansvar. Den foregår ved afdelingens tavle, hvor alle patienter er nævnt med diagnose, behandling og plan.

Der er fem F-sygeplejersker ansat. Derudover findes der i afdelingen to overordnede kliniske sygeplejespecialister, hvis arbejdsområde er rehabilitering og akut koronarsyndrom.

De to kliniske sygeplejespecialister har en mastergrad i sygeplejekardiologi og er grad H-sygeplejersker. De er ikke med i plejen, men har kontor i afdelingen.

Afdelingens administrative leder er en grad I-sygeplejerske med mastergrad i evidensbaseret sygepleje og ledelse. Hun leder afdelingen med hård hånd og har en utrolig evne til at motivere sit personale til at dygtiggøre sig og tage ansvar.

Jeg fik tildelt graden E, eftersom jeg har kardiologisk efteruddannelse. Med en E-grad forventes det af en, at man konstant lærer fra sig til grad D-sygeplejerskerne. Min mentor har grad F og er ansvarlig for, at jeg efter et års ansættelse har opfyldt den målsætning, som fremgår af min personlige kompetencemappe med titlen ''Personlig professionel profil.''

Denne mappe blev udleveret første dag og indeholder materiale om alt, hvad man forventer af en grad E-sygeplejerske. Mappen er opdelt med emner som professionelle kvalifikationer, nuværende projekter, forskning, publikationer, handlingsplan, og hvordan man opbygger et curriculum vitae.

Efter tre måneders ansættelse blev jeg bedt om at aflevere seks målsætninger med en handlingsplan for hver. Disse seks målsætninger skal dels være personligt udviklende og dels være til gavn for afdelingen.

Stort set hele personalegruppen et i et uddannelsesforløb som f.eks. kardiologisk efteruddannelse, pædagogik, diabetes, forskning, og filosofi. Dette bliver belønnet med studiedage fra ledelsen.

Tværfaglige redskaber

Jeg valgte at deltage i afdelingens kvalitetsgruppe for at få indblik i den engelske måde at udvikle sygeplejen på. Hver måned mødes kvalitetssikringsgruppen for diskutere udviklingen i afdelingen. Når mødet er hævet, har man arbejdsopgaver, som skal være løst på næste kvalitetssikringsmøde. Et område som dokumentation bliver flittigt diskuteret, en audit har nemlig påvist, at sygeplejerskerne ikke udfylder dokumentationen korrekt.

Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe, som ud fra et anonymt spørgeskema skal påvise, om de ansatte sygeplejerskers viden om plejen af centralt venekateter svarer til hospitalets standard. Afdelingens kvalitetsgruppe har i samarbejde med lægerne udarbejdet flere evidensbaserede pleje- og behandlingsplaner. Den mest omfattende pleje- og behandlingsplan var til patienter indlagt med akut koronarsyndrom.

En pleje- og behandlingsplan svarer til en standardplejeplan, men omfatter flere faggrupper. Den er opdelt i indlæggelsesdage og beskriver, hvilke sygepleje- og lægeopgaver der skal foretages dagligt under indlæggelsen.

Et eksempel er de patienter, der indlægges med myokardieinfarkt. Her beskriver pleje- og behandlingsplanen, hvilke sygeplejeobservationer der skal foreligge, og i den lægelige rubrik fremgår det, hvilken medicin der skal gives, og hvilke undersøgelser der skal foretages dag for dag.

Udover sygeplejersken og lægen omfatter planen også fysioterapeuten og rehabiliteringssygeplejersken, der tager sig af patientens udskrivelse og senere genoptræningsforløb. Nederst på planerne er der henvist til de videnskabelige referencer og NHS-standarder, som man har anvendt i udarbejdelsen af pleje- og behandlingsplanen

Pleje- og behandlingsplanen fungerer ligeledes som et dokumentationsredskab. Ud for hver fortrykt handling er der en rubrik, hvor man sættes sine initialer.

På den sidste side i pleje- og behandlingsplanen findes endnu et afkrydsningsskema, hvor man bl.a. måler, om den konkrete kliniske praksis stemmer overens med de valgte standarder. Et evalueringsteam bestående af læger og sygeplejerskerforetager audit ud fra evalueringsskemaet hver tredje må-ned.

Svigtet økonomisk

Efter at have været ansat i et år på et offentligt engelsk hospital er jeg nu tilbage igen i det danske sundhedsvæsen. Forskellen mellem de to landes sundhedssystemer er ikke enorme, men alligevel er der områder, hvor det engelske sundhedsvæsen er førende.

Problemet på de engelske hospitaler er ikke kvaliteten af behandling og pleje, men de fysiske rammer. De engelske hospitaler er i længere tid blevet økonomisk svigtet, således at deres fysiske rammer ikke kan leve op til, hvad vi danskere forventer af et sundhedssystem.

Derimod er englænderne fagligt meget stærke. Gennem deres skolesystemer er de blevet akademisk opdraget. Dette bevirker, at de følger med i de nyeste forskningsresultater både inden for det lægelige og sygeplejefaglige.

De engelske sygeplejersker er naturvidenskabeligt dannet, og det smitter af på plejen. Alt skal måles og vejes op imod deres standarder. En udvikling af sygeplejen, jeg tror vi ikke kan undgå herhjemme, nu hvor akkreditering er på sit højeste. -

Eva Vesterdal Jørgensen er nu ansat på Gentofte Amtssygehus, kardiologisk afdeling P224.