Resuméer af international forskning

Video-konference og e-mail i problembaseret læring

Haith-Cooper M. An exploration of tutors' experiences of facilitating problem-based learning. Part 1 - an educational research methodology combining innovation and philosophical tradition. Nurs Educ Today 2003;23:58-64.

En undersøgelse af vejlederes erfaringer med problembaserede undervisningsforløb i videregående sundhedsuddannelser. Formålet med undersøgelsen var at vurdere en nyudviklet undersøgelsesmetode, som kombinerer traditionelle undersøgelsesmetoder med alternative dataindsamlingsmetoder.

Deltagere i undersøgelsen blev fundet og kontaktet via internettet. 12 lektorer fra England, Wales, Australien, Canada, USA og Sverige deltog.

Van Manen er den filosofiske og metodiske reference i undersøgelsen.

Data blev indsamlet via ikke-strukturerede og semi-strukturerede kvalitative interviews, som blev gennemført på traditionel vis eller gennem video-konferencer. I opfølgning af det enkelte interview anvendtes e-mail som kommunikationsmiddel.

Velkendte problemområder i den traditionelle undersøgelsesmetode diskuteres. Fejl og mangler i e-mailadresser og teknisk udstyr til gennemførelse af videokonference, manglende erfaring i kommunikation via kamera og den manglende fysiske tilstedeværelse i interviewet problematiseres.

Forfatteren konkluderer, at en traditionel videnskabelig undersøgelsesmetode kombineret med videokonference og e-mail som dataindsamlingsredskab gav særdeles gode muligheder for en kvalitativ undersøgelse af en pædagogisk problemstilling. Det pointeres dog, at en øget erfaring med videokonference som dataindsamlingsmetode er nødvendig af hensyn til undersøgelsesmetodens troværdighed.

Af Kirsten Willemoes, sygeplejerske, cand.pæd.pæd.

At forlade intensivafdelingen

McKinney AA, Deeny P. Leaving the intensive care unit: a phenomenological study of the patients' experience. Intensive Crit Care Nurs 2002;18(6):320-31.

Overflytning fra intensivafdelingen er vanskelig for nogle patienter og betegnes som overflytningsstress (relocation stress). Fænomenet er ikke undersøgt tilstrækkeligt, især ikke fra patienternes perspektiv.

Artiklen beskriver en fænomenologisk undersøgelse af oplevelsen af at blive overflyttet fra intensivafdeling til stationært afsnit. Seks patienter blev udvalgt ved bevidst selektion, og data blev indsamlet ud fra åbne interviews. Deltagerne blev interviewet to gange, en gang i intensivafdelingen inden overflytning og en gang på stationært afsnit efter overflytning.

Undersøgelsen viste, at patienterne accepterede overflytningen, inden den fandt sted. De længtes efter normaliserede forhold og sagde, at det værste ved overflytningen ville være afskeden med intensivpersonalet. Efter overflytningen udviste patienterne blandede følelser over for flytningen. Patienterne havde stadig fysiske gener og blev ofte grebet af fortvivlelse.

Konklusionen er, at overflytning er problematisk for nogle patienter. Der manes til forsigtighed med hensyn til brugen af sygeplejediagnosen overflytningsstress uden at tage højde for patienternes individuelle oplevelser. En højere grad af kontinuitet anbefales ved overflytning af intensivpatienter.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.

Vejlederen som facilitator i problembaseret læring

Haith-Cooper M. An exploration of tutors' experiences of facilitating problem-based learning. Part 2 - implications for the facilitation of problem based learning. NursEducToday 2003;23:65-75.

Vejlederes måde at intervenere på i problembaseret læring har indflydelse på den studerendes læring. En undersøgelse af vejlederes erfaringer skulle vise, hvornår og hvordan det synes hensigtsmæssigt at intervenere i læringsprocessen.

Undersøgelsen bestod af kvalitative interviews med 12 lektorer fra forskellige videregående sundhedsfaglige uddannelser og med mindst tre års erfaring som vejledere i problembaseret læring. Udsagnene fra interviewene blev kategoriseret i seks temaer med underkategorier. Temaerne var: Hvornår intervenere, hvordan intervenere, at være forbillede og rollemodel, at være tro mod filosofien bag problembaseret læring, nonverbal kommunikation og at forandre vejledningsmåde afhængigt af gruppens erfaring.

Undersøgelsen viste to typer af vejledere. Den ene gruppe fokuserede primært på de studerendes valg af fagligt indhold. Den anden gruppe fokuserede primært på gruppens evne til at arbejde problembaseret.

I konklusionen fremhæves to væsentlige resultater i forhold til vejlederen som facilitator for den studerendes læringsproces i en videregående sundhedsuddannelse. Dels er der behov for intervention af social og kognitiv karakter. Dels er der behov for, at vejlederen, ud fra egne studier om problembaseret læring og ikke mindst filosofien bag, viser de studerende tiltro til denne måde at gennemføre undervisning på.

Af Kirsten Willemoes, sygeplejerske, cand.pæd.pæd.