Ansvar for vagtplan giver mere i løn

Når sygeplejerskerne i et afsnit tager medansvar for vagtplanerne, skal de også honoreres for det. Det er en del af de aftaler, Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har indgået med Sønderjyllands Amt om arbejdstid.

I de otte afsnit, som foreløbig er med i det sønderjyske arbejdstidsprojekt, har sygeplejerskerne fået hævet deres løn med knap 10.000 kr. om året.

I det enkelte afsnit sætter medarbejdere og ledelse sig ned og bliver enige om, hvordan vagtplanen skal se ud. Der er frit slag for at ændre mødetider og vagtlængder, bare arbejdsmiljøloven bliver overholdt. De løbende vagtplaner bliver lagt på baggrund af medarbejdernes ønsker. Til gengæld påtager de sig også et ansvar for at få hullerne dækket, når der er sygdom, kurser og ferie.

''Og når de ansatte tager et større ansvar for arbejdstilrettelæggelsen, skal de også have mere i løn,'' siger amtskredsformand Jan Toft, Dansk Sygeplejeråd.

Dækker huller

Det lille psykiatriske rehabiliteringsafsnit P3R, Haderslev Sygehus, hører til de første fire afsnit, der kom med i projektet.

Hvordan sygeplejerskerne tager et større ansvar, kunne afdelingssygeplejerske Kirsten Michael give et frisk eksempel på, den dag Sygeplejersken ringede.

''Jeg er lige kommet tilbage fra et møde på Augustenborg Sygehus. Da jeg tog af sted, vidste jeg, at der var en nattevagt, som hang. Der var sygdom i familien, og det talte vi om, inden jeg kørte.

Da jeg kom tilbage, var det aftalt, hvem der tog den. For fire år siden ville man nok også have snakket om, hvem der kunne. Men beslutningen ville ligge på mit skrivebord, når jeg kom tilbage.''

Sygeplejerskerne i afsnittet får vagttillæg i forhold til, hvor mange vagter de har bundet sig til at tage. Hvis man f.eks. har forpligtet sig til 10 vagter på en otteugers plan, står der kun otte på vagtplanen. De sidste to tager man, hvis der opstår et behov. Men under alle omstændigheder får man tillæg for 10.

''Vi har et nettovagttimetal, dvs. det der står på planen, og et bruttotal, som man får ved at lægge 18 pct. oven i nettotallet. Og hvis man overskrider de 18 pct., giver det flere penge,'' forklarer Kirsten Michael.

Patienterne sover længe

Vagtplan og mødetider i afsnit P3R afspejler både patienternes og medarbejdernes behov. Tidligere mødte alle kl. 7, og det var for tidligt i forhold til patienterne. De otte pladser er typisk besat med yngre psykiatriske patienter, der er i gang med at forberede sig på en verden uden for sygehuset.

''Før i tiden skulle alle patienter op kl. 8 for at spise morgenmad. Og når vi så var færdige med det og selv satte os for at drikke morgenkaffe, gik patienterne

Side 10

i seng igen,'' fortæller Kirsten Michael. ''Nu har vi ændret tiderne, så én møder kl. 8, og patienterne spiser morgenmad kl. 8.30. Så drikker vi selv kaffe, og bagefter er vi klar til at støtte patienterne i deres forskellige aktiviteter.

Den anden vagt møder nu kl. 6.45, så nattevagten kan komme lidt tidligere hjem. Det var ud fra et ønske om at gå noget før, så man kunne nå at følge børn i skole.''

Én medarbejder, der møder en time senere. Det er ikke meget, men nok til at gøre en forskel, oplever Kirsten Michael.

''Det betyder, at patienterne ikke længere er så tilbøjelige til at gå i seng igen efter morgenmaden.''

Garantiløn og fast løn

Det første år, afsnit P3R var med i projektet, blev alle tillæg for aften- og natarbejde, weekender mv. sløjfet. I alle projektafsnit får sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale en garantiløn, der er regnet ud som et gennemsnit af den hidtidige løn, inkl. ulempebetaling.

Ideen er, at det skal være faglige og personlige hensyn, der afgør, hvordan den enkelte ønsker sin arbejdstid, ikke et ønske om at planlægge sig til flest mulige vagter og tillæg.

I det første projektår får deltagerne desuden et projekttillæg på knap 10.000 årligt. Når afsnittet er færdige med projektfasen, bliver de forskellige lønmidler lagt sammen og brugt til fastlønsordningen, hvor ulempebetaling og dermed den samlede løn afhænger af, hvor mange vagter man har bundet sig til.

''Modellen betyder, at alle sygeplejersker over tid vil få en lønudvikling på to ethalvt-tre løntrin, efterhånden som de enkelte afsnit kommer med i projektet,'' siger amtskredsformand Jan Toft.

''Samtidig får afsnittet en garanti mod at få flere vagter end i dag. Hvis ledelsen beslutter, at der skal være tre nattevagter i stedet for to, skal afsnittet have flere penge. Hvis afsnittet derimod lægger om og sparer en ud af tre nattevagter, kan de selv beholde besparelsen.''

Større arbejdsglæde

Pengene til dette lønløft kommer fra ny løn, og det er en ordning, alle i afsnittet er meget tilfredse med, oplever Kirsten Michael.

''Vi er et lille afsnit og meget sårbare, når der mangler nogen. Vi har altid haft fleksibilitet, men den er blevet meget større.''

Til nyskabelserne hører også en fleksbank, hvor sygeplejerskerne kan lægge timer ind, hvis de bliver lidt længere den ene dag, og tage dem ud igen, når de har brug for at komme senere eller gå noget før. Der er indført 10-timers vagter på fredage og 12-timers vagter i weekenden. Til gengæld skal personalet ikke så ofte i weekendvagt.

Tre medarbejdere lægger arbejdstidsplanen på baggrund af de enkeltes ønsker, og der er indført en ''store mødedag,'' hvor man forsøger at samle alle møder.

''Så møder man ind efter, hvad man har møder til. Det er meget stramt planlagt og noget, alle er utrolig glade for.''

Før i tiden havde afsnittet mulighed for at udbetale overtid i stedet for afspadsering. Nu skal alt afspadseres, og på den måde er fremmødet blevet mindre. Ikke desto mindre lykkes det at dække bemandingsbehovet.

''Folk kommer glade på arbejde, og vi har meget lidt sygefravær. Vi har altid haft stor ansvarlighed, og den er blevet endnu større,'' siger Kirsten Michael.