Ryggens anatomi og fysiologi

Ryggen er opbygget af 24 ryghvirvler - syv halshvirvler (vertebrae cervicales), 12 brysthvirvler (vertebrae thoracicae), fem lændehvirvler (vertebrae lumbales), korsbenet (os sacrum) og halebenet (os coccygis) (se figur 3).

Den enkelte hvirvel består af et hvirvellegeme (corpus vertebra) med en knoglebue bagtil, hvor to tværtappe (processus transversus) og torntappen (processus spinosus) sidder. Herpå hæfter muskler og ledbånd. Desuden sidder her de små bageste led, facetleddene, der styrer ryggens bevægelse.

Hvirvellegemerne har en bærende funktion og kan tåle ekstremt store belastninger.

Mellem hvirvlerne ligger diskusskiven, som består af en blød kerne, den centrale nucleus pulposus, og den omgivende ydre ring, annulus fibrosis.

I de kileformede diskusskiver i lændedelen er annulus tykkest fortil og tyndest bagtil. Annulus er avaskulær og kun forsynet med nerver i sin periferi.

Ernæringen af diskus foregår ved diffusion fra omgivende væv og ved den væsketransport, der forekommer som resultat af, at ryggen bevæger sig. Varieret belastning dagen igennem er en betingelse for bruskens rette ernæring og funktion (4).

Rygsøjlen er S-formet, og den vekslende opbygning af hårde og bløde elementer gør, at søjlen er bevægelig og elastisk. I hvirvelkanalen ligger rygmarven (medulla) beskyttet.

Svarende til hvert bevægesegment forlader et sæt nerverødder rygmarvskanalen (canalis spinalis). På sin vej ud passerer nerveroden forbi en diskus. Medulla ophører som en isoleret struktur ud for lændediskus L1 - L2, og neden for dette niveau hænger nerverødderne som en hestehale (cauda equina). Muskulaturen i ryggen er opbygget i lag, som den er det andre steder i kroppen. I dybden tæt på leddene findes mindre styremuskler også kaldet de stabiliserende muskler.

De indstiller de bevægelige dele i korrekt position til den forestående bevægelse. Uden på dem ligger de store ''arbejdsmuskler,'' der udfører det mere grove arbejde. Også musklerne i mave, balde og ben har betydning for bevægeligheden og stabiliteten i ryggen.