Sundhedsplejersker på banen inden fødslen

For tre år siden nedsatte jordemødrene i Viborg Amt deres egne mødregrupper, mens sundhedsplejerskerne nedsatte deres. Der var ikke den store faglige udveksling mellem de to faggrupper, og de vordende forældre risikerede at få modstridende råd og vejledning.

I dag ser forberedelsen til nye forældre anderledes ud i Viborg Amt. Sundhedsplejerskerne og jordemødrene i amtet har fået fælles distrikter, og de er gået sammen om at skabe en afløser for fødselsforberedelsen, nemlig den såkaldte familieforberedelse.

Det nye ved familieforberedelsen er kort fortalt, at faderen inddrages i højere grad, at der lægges mere vægt på undervisning om forældrerollen end på det tekniske, og at sundhedsplejersken introduceres til parret inden fødslen.

Familieforberedelsen fungerer stadig som projekt, men om et år skal der tages stilling til, om ordningen skal gøres permanent.

''Jeg ved naturligvis ikke, hvad der bliver besluttet, men jeg ser det som en selvfølge, at vi arbejder på den nye måde. Forældrene møder færre forskellige fagpersoner, og vi har til gengæld fået en større gensidig respekt for hinandens samarbejde,'' siger ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Else Lauritsen, som har siddet i styregruppen bag projektet.

Hun ser også andre fordele ved den nye samarbejdsform mellem sundhedsplejersker og jordemødre.

''Efter det nye samarbejde går vi ud med den samme holdning om f.eks. amning og røg, så forældrene ikke får forvirrende budskaber. Vi er også langt mere enige om, hvornår et nybagt forældrepar har brug for hjælp, og hvornår der i givet fald skal gribes ind. Tidligere var jordemødrene mere tilbageholdende med at henvise forældre med problemer til os, men nu ved de, hvad vi kan tilbyde, og derfor kommer vi meget hurtigere i kontakt med de svage forældre,'' siger Else Lauritsen.

Famlende forældre

Formålet med den nye familieforberedelse er at styrke forældrenes evner til at påtage sig forældrerollen. Mange kommende og nybagte forældre er famlende over for den ukendte rolle, og hvis man kan forberede forældrene på den omvæltning, det er at få et barn, kan man minimere behovet for professionel bistand senere hen. Tanken er så, at der bliver mere tid til de svageste forældre.

En arbejdsgruppe af sundhedsplejerskerne og jordemødrene i Viborg Amt har lavet en undersøgelse for at finde ud af, om forældre overhovedet er interesseret i den alternative familieforberedelse. De to faggrupper har gennemført 27 kvalitative interview med par, mødre, fædre og mødregrupper. Disse er blevet spurgt om deres erfaringer med fødselsforberedelse, jordemødre og sundhedsplejersker i tiden under graviditet, fødsel og lige efter fødslen.

Svarene viser, at de vordende forældre er positive over for en evt. familieforberedelse. Især bifalder de, at fædrene kan være en større del af forberedelsen til barnets fødsel. Når fædrene deltager i forberedelsen, får de en større viden om barnet og om deres egen rolle som far og partner. Undersøgelsen viser, at det er afgørende at kommunikere med begge forældre. Hvis faderen udelukkes, kan det være med til at ødelægge den fællesskabsfølelse, der lægger grund til forældreskabet.

Pris på sundhedsplejersken

Forældrene i undersøgelsen sætter også pris på at få kontakt med sundhedsplejersken tidligt i forløbet. De forældre, der har mødt sundhedsplejersken før fødslen, er glade for det. De synes, det er rart på forhånd at vide, at de har nogen at støtte sig til, når barnet er født. Der dannes tilsyneladende en vigtig bro hen over fødslen og tiden derefter, når der

Side 11

sker en overlapning mellem jordemoder og sundhedsplejerske. De to faggrupper skal dog koordinere forløbet, så det virker sammenhængende for forældrene.

En anden ting, der er vigtig for et positivt forløb, er den personlige kontakt til forældrene. Hvis forældrene ikke har tillid til jordemoder eller sundhedsplejerske, ses der stort på vejledningen, og forældrene gør, hvad de selv tror er det rigtige, fremgår det af undersøgelsen.

''Men når vi allerede har talt med forældrene en gang, og de har fattet tillid til os, så er det nemmere at møde dem efter fødslen. Vi kan springe høflighederne over og bruge tiden på at tale om, hvordan de har det,'' siger Else Lauritsen.

Hun ser det som en vigtig opgave for sundhedsplejersken at tage fat i forældrenes usikkerhed.

''Sundhedsplejersker kan afdramatisere situationen og få forældrenes ambitionsniveau ned. Forældre i dag har mange idealer, og det er rart for dem at få tingene ned på jorden,'' siger hun.

Projektet om familieforberedelsen involverer alle jordemødre i Viborg Amt og alle sundhedsplejersker i amtets kommuner. Det er støttet af Viborg Amt med 868.000 kr. over fire år, og myndighederne bidrager med tabt arbejdsfortjeneste og kørepenge, når sundhedsplejersker og jordemødre deltager i temadage og arbejder med projektet.