Baggrundsteam for gravide misbrugere

Baggrundsteam for Gravide Misbrugere blev startet som forsøgsprojekt i 1986. Siden 1996 har Baggrundsteamet været forankret i Foldbjergcentret, Nordjyllands Amts rusmiddelorganisation. Baggrundsteamet består af tre overlæger fra gynækologisk/obstetrisk afdeling, en afdelingssygeplejerske fra en barselsgang, en overlæge og en sygeplejerske fra en børneafdeling, to jordemødre, to sundhedsplejersker, en misbrugsbehandler (sagskoordinator) og en sekretær fra Foldbjergcenteret.

Formålet med Baggrundsteamets arbejde er at videregive viden og ekspertise, som dets medlemmer tilsammen besidder om gravide misbrugere og småbørnsfamilier med misbrug. Når den gravide misbruger har besluttet sig for at tage imod Baggrundsteamets tilbud om hjælp, støttes hun af de sædvanlige hjælpepersoner suppleret med relevante eksperter fra Baggrundsteamet. Den gravides sagsbehandler deltager i alle møder, mens fagpersoner i teamet udskiftes undervejs i forløbet.

Handlingsplan for mødrene

Før fødslen skal Baggrundsteamet afdække behov for støtte/behandling, få tydeliggjort evt. krav fra socialforvaltningen og give tid til, at den kommende mor kan forholde sig konstruktivt til de foreslåede handleplaner.

Efter fødslen afholdes et teammøde inden for den første uge, hvor handleplanen justeres, og det fastlægges, hvilke fagpersoner der skal udgøre teamet omkring familien. En sag afsluttes, når støtteforanstaltningerne fungerer uden behov for jævnlige justeringer, og der er en positiv samarbejdsrelation mellem mor/forældre og sagsbehandler. De fleste sager er blevet afsluttet inden for barnets første leveår.

De misbrugende kvinders egne oplevelser og erfaringer med Baggrundsteamet er undersøgt systematisk gennem interviews med kvinder med en afsluttet sag, som har modtaget hjælp i perioden fra efteråret 1998 frem til foråret 2000. 13 kvinder blev spurgt, om de ville deltage, og otte deltog.

Ud over faktuelle oplysninger ønskede teamet tilbagemeldinger på, om kvinderne oplevede at have indflydelse på deres egen sag, hvad der havde motiveret dem til at tage imod tilbuddet, og hvordan kontakten til teamet bedst udformes, så den undgår karakter af tvang. Endelig ville Baggrundsteamet undersøge, om kvinderne ifølge deres egen opfattelse havde været med til at forbedre starten på det nye liv for og med barnet. Og som målestok herfor: Hvordan er det gået med misbruget, og er den enkelte kvindes sociale vilkår ændret i forhold til situationen før graviditeten og kontakten til Baggrundsteamet?

Social status forbedret

Kvinderne oplevede generelt, at de havde haft høj grad af indflydelse på de foranstaltninger, der blev sat i værk af Baggrundsteamet. Det personlige element i kontakten fra det gynækologiske/obstetriske sygehuspersonale til kvinderne havde haft stor betydning. Kvindernes motivation til at tage imod tilbuddet havde primært været en erkendelse af, at de havde brug for hjælp til den kommende moderrolle og frygt for tvangsmæssige foranstaltninger.

Alle kvindernes sociale status og funktionsniveau havde forbedret sig mærkbart. Som markører sås stoffrihed/afholdenhed, afklarede parforhold, bedre boligforhold, et forbedret samarbejde med det offentlige og et forbedret personligt netværk, og de fleste er i gang med et arbejde eller uddannelsesforløb. -

Ellen Fredsgård er ansat i Aalborg Kommune. Lisbeth Bak er ansat på Foldbjergcentret.