Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

For mange mellemled svækker visitationen

Mette Werner, ledende hjemmesygeplejerske i Rødovre Kommune, frygter, at de nye visitationssystemer i kommunerne vil give kvalitetsproblemer i hjemmehjælpen og større udgifter.

Sygeplejersken 2003 nr. 16, s. 7

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Borgernes ret til frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp har vendt op og ned på hjemmeplejen i det store flertal af landets kommuner.

Det er slut med den klassiske organisation, hvor hjemmehjælperne var organiseret i lokale grupper med en hjemmesygeplejerske som gruppeleder og visitator.

Fra nytår har loven tvunget kommunerne til at trække visitationen ud. Først får borgeren ret til en ydelse, bagefter kan borgeren vælge, om den skal leveres af kommunes hjemmepleje eller et privat firma.

Inden for de senere år har en række af de større kommuner indført særskilte visitationsenheder. Nu skal alle andre følge trop, og det bekymrer Mette Werner, ledende sygeplejerske i Rødovre Kommune.

Hun forudser, at det bliver nødvendigt med ekstra ressourcer, hvis man skal forhindre, at den nye struktur vil forringe tilbuddet til borgerne.

Dyrere visitation

''Sygeplejerskerne i lokalområderne har et detailkendskab til borgerne, som visitatorerne kommer til at mangle,'' siger Mette Werner.

Hun kender udmærket de undersøgelser, der har vist, at visitationen kan være meget uensartet, når den bliver udført af de enkelte hjemmesygeplejersker.

''Selvfølgelig vil der være forskelle. Og de bliver måske mindre, hvis det kun er nogle få, der visiterer,'' erkender hun.

''Men spørgsmålet er, om det berettiger til en ændring, der vil koste så mange ressourcer.''

F.eks. bliver den løbende revisitering betydelig mere tidskrævende, mener Mette Werner.

''Hidtil har sygeplejersken kunnet revisitere, når hun blev opmærksom på et behov. Nu er hun nødt til at gå til visitatoren, som måske igen bliver nødt til at gå ud på besøg.''

Men problemet er også, at det stadig er sygeplejersken i den lokale gruppe, der skal rådgive og vejlede hjemmehjælperne.

''Det vil koste ekstra ressourcer. For sygeplejersken kan heller ikke vejlede på samme måde, hvis hun ikke kender borgeren. Så hvis hun ikke samtidig kommer i hjemmet som sygeplejerske, vil hun i mange tilfælde være nødt til at gå med ud og starte hjælpen.''

Rådvilde hjemmehjælpere

Mette Werners forudsigelser bygger på en undersøgelse, hun for et par år siden foretog i Københavns Kommune i forbindelse med sit MPH-studie. (Se Sygeplejersken nr. 30/2000, ''Gruppepres på arbejdet'').

Frit valg af hjemmehjælp 

Ældre, der får praktisk bistand og personlig pleje, har ret til selv at vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen, et privat firma eller en privat person.

Det er indholdet af den lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 2003. Privatpersoner og private firmaer, der skal levere hjemmehjælp, skal først godkendes af kommunerne.

Der skal også være frit valg af madordning.
 

Den handlede egentlig om hjemmehjælpernes psykiske arbejdsmiljø. Men det viste sig, lidt overraskende for Mette Werner, at hjemmehjælperne oplevede det som et problem, at kommunen havde skilt visitationen ud fra den daglige drift.

''De oplevede, at det var meget belastende, at deres nærmeste leder ikke kendte borgerne, så de ikke kunne få den faglige vejledning, de havde brug for,'' siger hun.

''Det var besværligt, når en beslutning skulle ændres. Så måtte de gå til den nærmeste leder, som igen måtte gå til visitatoren.

Somme tider havde de svært ved at forstå de beslutninger, der blev taget, og derfor følte de sig heller ikke særlig solidariske med dem.

Det kan godt være, der stod én ting på køresedlen. Men hvis det viste sig, at borgeren havde andre behov, gjorde de, hvad, de syntes, var bedst.''

Private firmaer tøver

Det nye system kræver en meget præcis beskrivelse af ydelserne, men Mette Werner forudser alligevel, at det vil kræve megen kommunikation frem og tilbage at sikre, at borgerne får, hvad de var tiltænkt.

Ikke mindst i de tilfælde, hvor borgeren vælger at få hjælpen fra et privat firma.

I første omgang meldte 10 firmaer sig som interesserede i at levere hjemmehjælp til Rødovre Kommune. Da de blev indbudt til et første informationsmøde, mødte fem op.

''Men de spekulerer selvfølgelig meget i, om det overhovedet er rentabelt,'' oplever Mette Werner.

''Deres erfaring er, at hvis borgerne i en kommune generelt er tilfredse, så er der ikke mange kunder til dem.

Og de, der vælger privat hjemmehjælp, er de generelt utilfredse. De bliver ikke mere tilfredse af at få den samme ydelse et andet sted.''

Rutiner til revision

Mette Werner håber ikke desto mindre, at det bliver muligt for kommunen at indgå kontrakt med et eller flere firmaer.

''Det værste vil næsten være, hvis ingen byder ind. For der har været meget arbejde i det her. Beskrivelse af ydelser, udfærdigelse af kontrakter og godkendelsesformularer.

Jeg har stort set ikke lavet andet siden november."

En del af arbejdet har også været at se på den kommunale organisation. Når de 32 hjemmesygeplejersker ikke længere skal visitere, bliver det nødvendigt at ændre på gruppeopdelingen.

Visitationen bliver skilt ud fra hjemmeplejen og kommer til at ligge som en selvstændig enhed under ældrechefen. Enheden kommer til at bestå af fire nye visitatorer og de to koordinerende sygeplejersker, der i forvejen tager sig af samarbejdet med sygehusene, når en borger skal udskrives til hjælp.

''Det gode er, at vi samtidig har fået kigget på mange af vores egne rutiner og procedurer,'' tilføjer Mette Werner.

''Vi har kigget på hele organisationen. For vi har sagt: Vi skal have noget ud af det her.'' -

Så langt er de nået 

I Rødovre Kommune er det frie valg forsinket som i en lang række andre kommuner.

Fra Kommunernes Landsforening har der lydt kritik af de meget detaljerede vejledninger, der kom ud fra Socialministeriet på et meget sent tidspunkt.

Efter de nye regler skulle visitationen være skilt ud, da frit valg blev lov fra nytår. Men i Rødovre Kommune kommer de nye strukturer først på plads i løbet af året.

Den nye organisation skal først gennem en politisk behandling. Eventuelle leverandører skal dokumentere, at de kan leve op til kommunens kvalitetskrav, og der skal indgås kontrakter. Og endelig skal borgerne informeres om mulighederne.

"Vi har haft enkelte henvendelser," siger ledende sygeplejerske Mette Werner.

''Men de fleste har troet, at de fik mere hjælp og flere timer, når de valgte et privat firma. Når de får at vide, at de vil få samme ydelse, er de ikke så interesserede.''