Hjælp til pårørende

Lisbeth Mathiesen fra Herning har været hele turen igennem. Hun kender angsten for, om hun en morgen ville finde sin teenagedatter død af sult i sin seng, eller om det en dag ville lykkes hende at begå selvmord. Hun kender afmagten, fordi hun intet kunne gøre for at hjælpe sin datter igennem sin spiseforstyrrelse. Hun kender frustrationerne over ikke at blive set og hørt af de professionelle. Hun kender skyldfølelsen over, at hendes barn blev sindslidende. Og hun kender symptomerne i sit eget sind på at være blevet en del af sin datters sygdom.

''I begyndelsen følte vi, at vi stod alene med Louises sygdom. Og da hendes store vægttab endelig blev taget alvorligt, oplevede vi at få meget forskellige informationer om hendes sygdom. Hun var indlagt på medicinsk afdeling i otte måneder, og her mødte vi andre familier med det samme problem. Vi snakkede med dem, når vi alligevel var på sygehuset på samme tid, og det hjalp også lidt. Men selv om vi godt vidste, at der er mange unge med en spiseforstyrrelse, følte vi os alene,'' siger Lisbeth Mathiesen.

Igennem de seks år, der nu er gået, tænkte hun flere gange på at opsøge eller lave en selvhjælpsgruppe, hvor hun kunne møde andre i samme situation. Men kræfterne blev brugt på datterens sygdom, og hun havde ikke overskud til at engagere sig i en gruppe. I stedet blev hun bevilget samtaler med en psykolog i distriktspsykiatrien.

''Det var nogle rigtig gode samtaler, jeg havde med psykologen. På det psykiatriske dag- og døgncenter Skiftesporet, hvor Louise flyttede hen, havde vi også gode samtaler og positivt samarbejde

Side 13

med hendes kontaktperson. Her fik vi oplysninger om Louises sygdom, som vi havde savnet i de første år,'' siger Lisbeth Mathiesen.

Første psykiatriskole

Men der kom mere hjælp til Lisbeth Mathiesen og hendes datter. I marts 2001 søsatte psykiatrien i Ringkjøbing Amt som det første amt en psykiatriskole for pårørende til sindslidende. Psykiatriskolen er en del af amtets pårørendepolitik, som ser de sindslidendes familie og venner som ligeværdige samarbejdspartnere og en ressource i behandlingen. Skolen har foreløbig haft to forløb for i alt 170 pårørende til personer med depression, skizofreni og spiseforstyrrelser. Det første forløb begyndte i november 2001 og det næste i juni 2002. Lisbeth Mathiesen var med på det sidste hold.

''Det var simpelthen så dejligt at være med. Folk var meget interesserede i at snakke med hinanden, og man kunne mærke, at de sådan trængte til at få luft for, hvad de tænkte og følte uden at have noget i klemme i forhold til behandlere eller i forhold til deres familiemedlem med sindslidelsen. Jeg kunne genkende meget af det, de andre fortalte fra deres forløb med sygdommen,'' siger hun og fortsætter:

''Jeg tænkte, at endelig, endelig var der noget, der gav mig oplysninger og opbakning i at være pårørende. Jeg ville bare ønske, at der var noget, der hed psykiatriskole for seks år siden. Så havde jeg nok været sparet for meget.''

Pårørende i sorg og krise

Det er det psykiatriske dag- og døgncenter Skiftesporet i Herning og arbejdsgruppen Psyk Info på samme sted, der har fået til opgave at drive Psykiatriskolen. Jarl Wendt og Lene Jensen Viinberg er kursusledere og processtyrere på Psykiatriskolen.

''For ganske få år siden var de pårørende i vejen for behandlerne. De blev ikke taget alvorligt, og det var utroligt svært for dem at komme ind i behandlersystemet og være med i samarbejdet om den sindslidende. Den nye måde at tænke psykiatri og behandling på handler om et andet menneskesyn. Om at kigge på hinandens rummelighed og ekspertise og se det værdifulde, som vi hver især indeholder i kraft af den rolle, vi har, siger Jarl Wendt.

De to processtyrere er blevet berørt af at se, hvor svært det er at være pårørende til en sindslidende og samtidig at få familie og ægteskab til at fungere.

''Følelser og frustrationer vælter ud. Mange har tydelige sorgreaktioner og er i krise som følge af, at de har et familiemedlem med en sindslidelse. Psykiatriskolen er blevet et forum, hvor de kan tale om emner, som de føler er et tabu at diskutere i andre forsamlinger. Det bliver pludselig legalt, fordi der er andre i samme båd, siger Lene Jensen Viinberg.

Bindeled

Psykiatriskolen er blevet det bindeled mellem familien og behandlingssystemet, som både hjælper den sindslidende, de pårørende og behandlerne.

''Den sindslidende er ofte splittet mellem familien og behandlingssystemet. Men ved at inddrage de pårørende kan man undgå den isolation og fremmedgørelse, der opstår mellem dem. Og giver vi de pårørende større opmærksomhed og oplysning om sindslidelsen, skaber det en bedre forståelse for systemet og behandlingen. Vi skal undgå, at de pårørende føler sig umyndiggjorte af eksperterne, siger Jarl Wendt.

''Det, vi har oplevet igennem forløbet, kan vi også bruge til at minde hinanden om, at mødet med de pårørende altid skal foregå respektfuldt og uden at overskride den enkeltes integritet. Det handler om, at vi skal være inviterende i dette møde,'' siger han.

Psykiatriskolen er bygget op i et forløb, som dels består af et weekendophold og dels af fire aftenmøder. På weekendopholdet får deltagerne oplysninger om depression, skizofreni og spiseforstyrrelser og om amtets og kommunens tilbud om behandling. Desuden deles deltagerne op i grupper, hvor de kan snakke sammen om deres erfaringer med at have en sindslidende i familien. På de fire aftenmøder kan de små grupper fortsætte deres samtale og tage emner op, som de selv finder vigtige. Både under weekendopholdet og på de fire mødeaftner deltager der en processtyrer med en fagligt relevant baggrund og en pårørendehjælper, som selv har en sindslidende i familien.

Toppen af isbjerget

På de to første forløb i Psykiatriskolen var der 170 deltagere.

''Det er et flot skib, der er sat i vandet, og det skal gerne kunne sejle videre efter de første forløb. Men jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget indtil nu,'' siger Jarl Wendt.

De to forløb i Psykiatriskolen har fortrinsvis været beregnet på pårørende, som har haft en sindslidende i familien i længere tid. I efteråret 2002 lavede skolen et nyt tilbud for pårørende, som for nylig er kommet i kontakt med det psykiatriske behandlersystem. De nye forløb bliver tilrettelagt hurtigt, smidigt og individuelt, så alle nye pårørende tilbydes kursus inden for to måneder efter, at deres familiemedlem har fået stillet en diagnose, og Psykiatriskolen er kontaktet.

''Foreløbig har vi kontakt med 20 nye pårørende, som har fået tilbudt samtaler, litteratur eller vejledning til at få hjælp andre steder i behandlersystemet. De har ikke været interesserede i at mødes i en gruppe med andre pårørende, og det hænger måske sammen med, at man som pårørende til en ung, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling første gang, ikke har så meget overskud til at mærke sine egne behov. Det kommer ofte først senere i et forløb,'' siger Lene Jensen Viinberg.

Psykiatriskolen har derfor tilpasset sit tilbud og lavet et aftenkursus for nye pårørende. På kurset, der blev holdt i slutningen af marts, kom deltagerne i en komprimeret form omkring de samme emner som i weekendforløbet for de ''gamle'' pårørende.