Resuméer af international forskning

Ubehag efter trakealtube

Grap MJ, Blecha T, Munro C. A description of patients' report of endotracheal tube discomfort. Intensive and Critical Care Nursing 2002;18:244-9.

Respiratorbehandling er stressfyldt for patienten, men det er sparsomt med oplysninger om det ubehag, patienterne oplever under intubation. En undersøgelse viser, at alle patienter i større eller mindre udstrækning beskriver ubehag efter trakealtuben, og i artiklen beskrives hvor, hvor stor og hvilken form for ubehag patienterne oplever under intubation. 22 patienter, som har været intuberet mindst seks timer efter koronarkirurgi, har bedømt intensiteten af deres ubehag på en Visuel Analog Scala (VAS), og de er spurgt om, hvilken type ubehag og hvor de føler ubehag efter tuben. Patienterne blev opfordret til at komme med forslag til sygeplejerskerne om behandling af tuben.

Hovedparten af patienterne relaterer ubehaget til halsen, færre til brystregionen. Noget tyder på sammenhæng mellem lokalisation og grad af ubehag. Bevægelser af tuben øger ubehaget.

Undersøgelsen støtter antagelsen af, at trakealtuben irriterer flere steder i de øvre luftveje, men også at sygeplejen skal fokusere på at formindske bevægelse af tuben og bevægelser forårsaget af respiratorerne. Det er nødvendigt at udvikle andre metoder til at formindske ubehaget.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Side 30
 

Gruppeintervention til mænd efter AMI

Wade T, Birchmore L, Hobby C. Feasibility of a cognitive-behavioural group intervention for men experiencing psychological difficulties after myocardial infaction. European Journal of Cardiovascular Nursing 2002;1:109-14.

Er målrettet gruppeintervention anvendelig til mænd, der bedømmes at få svært ved emotionelt at tilpasse sig deres nye situation efter et akut myokardieinfarkt (AMI), var spørgsmålet i et studie. I studiet sås udelukkende på, om patienterne tog imod tilbuddet om at deltage i møderne.

Rehabiliteringssygeplejersken på et australsk hjertecenter udvalgte deltagerne efter følgende kriterier: 1. De havde været indlagt med AMI for første gang. 2. De havde deltaget i hjerterehabilitering. 3. De var bedømt til at have problemer med at bearbejde deres nye situation emotionelt på baggrund af en vurdering af stressniveau og risikoprofil for et fremtidigt infarkt. 26 mænd fik tilbud om at deltage i gruppeintervention.

Interventionen bestod af otte møder af en times varighed, afholdt ved frokosttid. Målet var at lære mændene selvhjælpsfærdigheder ved at arbejde kollektivt og interaktivt. Før gruppeinterventionen begyndte, udfyldte både deltagerne og de, der ikke ønskede at deltage, et spørgeskema, så det var muligt at bestemme forskelle i karakteristika hos deltagere kontra ikke-deltagere.

Kun otte mænd (30 pct.) kom til første møde, hvorefter tre ophørte. Yderligere to mænd måtte stoppe, da de blev indlagt til operation. De mænd, der gennemførte, angav, at det var godt.

Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at hjælpe patienter efter AMI med at tilpasse sig deres nye livssituation, men undersøgelsen understreger, at der ikke er én måde at gøre det på, og at rehabilitering sandsynligvis skal tilrettelægges med en vifte af tilbud.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Systematiseret støtte til kvinder med brystkræft

Samarel N, Tulman L, Fawcett J. Effects of two types of social support and education on adaptation to early-stage breast-cancer. Res Nurs Health 2002;25;459-70.

Effekten af tre forskellige slags systematisk støtte til kvinder med brystkræft er blevet sammenlignet. Kvinderne var kirurgisk behandlet for brystkræft uden metastaser i stadie 0 til 3.

Programmet, der strakte sig over 13 måneder og var inddelt i tre faser, var baseret på Roys adaptationsmodel.

Det var en interventionsundersøgelse, hvor kvinderne blev randomiseret til at modtage ét af tre forskellige tilbud. Gruppe 1 fik støtte i grupper med telefonisk opfølgning. Gruppe 2 modtog udelukkende telefonisk opfølgning. Gruppe 3 modtog udelukkende skriftlig information.

Af de 183 kvinder fra 30-83 år, som blev inkluderet, ekskluderes 58 af forskellige årsager. Interventionen påbegyndtes inden for fire uger efter operationen. Ved opstart og afslutning af hver fase undersøgtes resultaterne med en række anerkendte instrumenter.

Kvinderne i gruppe 1 og 2 rapporterede færre humørsvingninger efter hver fase, mindre følelse af ensomhed efter fase to og tre og højere kvalitet i samvær med partner i forhold til kvinderne i gruppe 3. Det er bemærkelsesværdigt, at gennemsnitscoren for kvalitet i samvær med partner stiger for alle tre grupper i undersøgelsesforløbet.

Undersøgelsen er interessant, fordi den sammenligner effekten af tre forskellige slags intervention, hvilket kan være en hjælp, hvis man overvejer at yde støtte til kvinder med brystkræft. Artiklen indledes med en lang litteraturgennemgang om støtte til kvinder med brystkræft.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.