Særskilt visitation er dyrere og bedre

Det var et politisk valg, da Greve Kommune i 1998 tog visitation af hjemmehjælp fra hjemmesygeplejerskerne og lagde den i hænderne på en lille gruppe visitatorer.

Kommunalpolitikerne ønskede at sidestille private leverandører af hjemmehjælp med det offentlige. Og en forudsætning var, at det blev beskrevet meget præcist, hvad borgeren havde ret til.

Men for borgerne har ændringen vist sig at være en klar fordel.

''Nu får borgerne, hvad kommunen har sagt, at de skal have,'' siger afdelingschef Thomas Pedersen. ''Det er slut med, at nogen bliver sprunget over pga. sygdom eller ferie. Det kan jo aldrig være borgerens problem, og i grunden er det mærkeligt, at vi har fundet os i det her i Danmark i så mange år.''

Ulempen ved ordningen er, at det er dyrere for kommunen, tilføjer Thomas Pedersen. "Typisk har en kommune haft et fast lønbudget.  Det har vi ikke her i Greve, og derfor er det sværere at budgettere. På den anden side tvinger det politikerne til at foretage prioriteringen, hvis den service, de har lovet borgerne, er dyrere, end de har budgetteret med.''

En anden fordel er, at borgerne i dag får den samme service, uanset hvor de bor. Før i tiden var serviceniveauet vidt forskelligt rundt om i kommunen.

''Det opdagede vi, da vi skulle beskrive, hvad de private firmaer skulle byde ind på,'' siger Thomas Pedersen.

Han kan fortælle om forbavsede udbrud i arbejdsgrupperne, når medarbejdere fra det ene plejecenter konstaterede, at man gjorde tingene anderledes på det andet. I starten foregik visitationen stadig decentralt. På hvert plejecenter sad der to visitatorer, men det måtte kommunen lave om.

"De var stadig fedtet for meget ind i den daglige drift," siger Thomas Pedersen. "Vi måtte trække dem ind, så de nu sidder centralt."

Stykpriser i hjemmeplejen

Kommunen bruger enkelte elementer af Fælles Sprog, men har selv beskrevet hjælpen i pakker. F.eks. findes der fire forskellige pakker med personlig pleje, som tildeles efter, hvor stort og komplekst borgerens behov er. Tiderne er gennemsnitstider. Nogle borgere kræver mere tid, andre kan klare sig med mindre.

''Det skulle helst gå lige op, men over årene har vi justeret på nogle af pakkerne,'' siger Thomas Pedersen.

Der findes også omsorgspakker, der f.eks. omfatter tid til samvær, højtlæsning m.m. Kun penge for besøgLeverandørerne får et fast beløb pr. pakke, og ligesom det private firma, der er godkendt til hjemmehjælp, får den kommunale hjemmehjælp kun betaling for de ydelser, der rent faktisk er visiteret og leveret. Derfor er den nødvendige løbende revisitering ikke noget problem.

''Hvis borgerne bliver dårligere, får hjemmehjælpen ikke penge nok. Så de skal nok rette henvendelse,'' siger Thomas Pedersen.

Hvis en hjemmehjælper i Greve synes, at en borger har brug for mere hjælp, vil hun henvende sig til sin gruppeleder, som så går videre til visitatoren. Det er et ekstra led, men det er ikke Thomas Pedersens opfattelse, at information går tabt. Kommunen har et visitationssystem, hvor alt registreres, og en fælles journal.

''At man skal være derude og snakke med hjælperne, opfatter jeg som en traditionel tankegang. Det er et spørgsmål om at opbygge et godt informationssystem.''

Svært i små kommuner

Hvis Thomas Pedersen endelig skal pege på et problem, er det snarere, at særskilt visitation kan være vanskelig at oprette i små kommuner..

''Nogle steder kan det måske være et problem at gøre visitationen til en fuldtidsstilling. Og hvis der kun er én visitator, kan det blive en ensom post. Det bliver svært at få sparring, og det er vigtigt, især i en startperiode.''