Drømmen inden for rækkevidde

24-årige Anette Holm bliver færdig på sygeplejeskolen i Odense til sommer.

For halvandet års tid siden skulle hun vælge, om hun ville fortsætte på den gamle sygeplejerskeuddannelse, eller om hun ville skifte over på den nye professionsbachelor i sygepleje. En af fordelene ved den nye uddannelse skulle være direkte adgang til universiteternes kandidatuddannelser. Altså kunne de springe over det nødvendige suppleringsår.

''Jeg havde hele tiden tænkt på at læse videre,'' forklarer hun.

Det var derfor helt klart for hende. Hun valgte den nye uddannelse sammen med ca. halvdelen af sin årgang.

I november sidste år fik de så chokket - de skulle alligevel have det ekstra år på universiteterne. Der lød ramaskrig fra de studerende. Flere havde planlagt at tage en kandidatuddannelse, og pludselig blev drømmen revet væk.

Men i februar i år - kun få måneder efter nedturen - blev dørene til kandidatuddannelsen i sygepleje alligevel åbnet for professionsbachelorer i sygepleje.

Bedre uddannelse

Det har hele tiden været Undervisningsministeriets mening, at professionsbachelorer i sygepleje skulle have direkte adgang til relevante kandidatuddannelser på landets universiteter.

I 2000 lavede Undervisningsministeriet en lov om mellemlange videregående uddannelser. Man ville gøre uddannelserne mere attraktive, og det skulle foregå ved at hæve niveauet, gøre uddannelserne mere faglige og give dem en titel, som er anerkendt internationalt.

Meningen var, at uddannelser som fysioterapeut, folkeskolelærer og sygeplejerske skulle være på niveau med en universitetsbachelor.

En professionsbachelor i sygepleje bør derfor være rustet til en relevant kandidatuddannelse på universitetsniveau. Med streg under relevant. For det drejer sig kun om uddannelser, som er direkte relaterede til faget.

Op til universiteterne

Universiteterne fastsætter selv de krav, de studerende skal leve op til. De bestemmer altså selv, hvem de vil optage på kandidatuddannelserne. Som professionsbachelor i sygepleje har man nu adgang til kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.). Her har man dog indtil nu ikke været tilfredse med professionsbachelorernes uddannelse og er det stadig ikke 100 pct.

''Der skal være et vist akademisk niveau,'' forklarer Birthe D. Petersen, institutleder for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet.

''Vi ville gerne give supplering, før de starter på studiet, men nu er vi nødt til at hjælpe i løbet af studiet i stedet,'' forklarer hun.

De sygeplejerstuderende er glade for den drejning, situationen har taget.

''Vi har hele tiden opfattet en professionsbachelor som en almindelig bachelor,'' forklarer Mia Munck-Petersen, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

''Det er jo noget af det, som den nye uddannelse er blevet søgt på,'' siger hun.

Dansk Sygeplejeråd og sygeplejeskolerne er helt enige med de studerende. De mener, det er helt korrekt at lade uddannelsen give direkte adgang til de relevante kandidatuddannelser.

''Niveauet er helt klart højt nok. Der er interne prøver (stopprøver), bachelorprojekt og 3 1/2 års studium, de skal igennem. Nøjagtigt ligesom andre bachelorer,'' forklarer konsulent Lis Mortensen fra Dansk Sygeplejeråd.

Samarbejde er vigtigt

På Syddansk Universitet har man arbejdet på at gøre mulighederne mere klare for professionsbachelorer. Ikke kun for sygeplejersker, men også for de utallige andre uddannelser, som har fået titlen. Kandidatuddannelserne er i gang med at skrive kravene til de enkelte studieretninger ned.

Intet tyder dog på, at de studerende får direkte adgang til andre mindre relevante kandidatuddannelser. For sygeplejersker kunne det være pædagogik og psykologi. Her skal der stadig suppleringsuddannelse til.

I fremtiden forestiller rektoren på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, sig et system med en A- og en B-supplering til disse uddannelser.

''Nogle vil have brug for mere end andre. Hvis man har erhvervserfaring eller kurser, har man måske ikke behov for nær så meget supplering,'' forklarer han.

Det er også holdningen i Rektorkollegiet, hvor han er næstformand.

Han mener, det er vigtigt at samarbejde med skolerne og indrette suppleringsuddannelsen efter, hvordan uddannelserne udvikler sig.

Mere teori og forskning

Sygeplejerskeuddannelsen har faktisk fået et fagligt løft. Og det er ikke kun titlen, der er blevet ændret. Da Anette Holm og hendes medstuderende skulle vælge, blev de kaldt ind til et møde. Her fik de oplysninger om den nye og den gamle uddannelse.

''Vi fik at vide, at vi skulle føle os bogligt stærke for at vælge den nye uddannelse. Vi skulle kunne klare at skrive et stort bachelorprojekt,'' fortæller hun.

I bekendtgørelsen om den nye sygeplejerskeuddannelse er kravet nærmere specificeret: ''I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje med anvendelse af videnskabelig metode.''

Desuden er der lagt stopprøver ind allerede tidligt i uddannelsen for at sikre, at de studerende har det, der skal til. Undervisernes niveau skal også være højere end tidligere. De skal have en uddannelse, som er mindst et niveau højere end de studerende, altså kandidat- eller masterniveau.

De kliniske vejledere ude på sygehusene skal også have mere uddannelse.

''De studerende skal undervises i klinisk sygepleje og ikke bare falde ind i staben på afdelingen,'' pointerer Lis Mortensen fra Dansk Sygeplejeråd.

Anette Holm og hendes årgang er i øjeblikket i gang med den kliniske uddannelse. Og mens hun går rundt på gangene på Odense Universitetshospital, kan hun nu glæde sig over, at drømmeuddannelsen, kandidat i sygepleje, er kommet meget tættere på i løbet af de sidste måneder.

Hun er glad. Men også lidt forvirret, fordi hun ikke har kunnet få klar besked før nu.

"Vores lærer har givet os garantier denne gang, forklarer hun og fortsætter:

"Nu er det noget, man overvejer."

Men med al den forvirring, der har været omkring uddannelsen og universiteterne, har de fleste i hendes klasse indstillet sig på noget andet i første omgang.

Læs også artiklen ''Et spørgsmål om niveau''