Sygeplejersken
Faglig kommentar: Et talende medicinskab
Skal det opfattes som ønsketænkning eller en trussel, at børn i dag måske kan se frem til at leve, indtil de bliver 130 år? Og hvilke udfordringer ligger der for sygeplejen i det?
Sygeplejersken 2003 nr. 17, s. 19
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Fru Thut er blevet syg og er indlagt til nærmere udredning, behandling og kontrol for sin lidelse. Hun har efterhånden vænnet sig til hospitalsrutinerne, der ikke er mere besværlige, end at hun har kunnet fortsætte med at spille golf med sin ven to eftermiddage om ugen.
I aften har hun lovet at være babysitter for sit oldebarn, der skal overnatte. Den eneste restriktion er, at Ansgar ikke må kravle over til Olde om natten, hvis han skulle få en væmmelig drøm. Det er nemlig en hospitalsseng, der overvåger hendes generelle tilstand natten igennem gennem, bl.a. hjerterytme, vejrtrækning, temperatur, saturation og søvndybde. Fru Thut skulle endda kun vente fire dage, før sengen kom og blev bakset op på første sal.
Fru Thut er indlagt på det virtuelle hospital. Om natten overvåges hun i specialsengen. Med en fingerprikker tager hun dagligt et par bloddråber, som analyseres i et lille apparat, der er koblet til medicinskabet, så hendes medicindosering kan finjusteres, inden den automatisk dumper ned i et medicinglas. Hvis fru Thut ikke har taget sin medicin inden for 20 minutter, bliver hun mindet om det af en venlig stemme fra medicinskabet.
Men hvornår var det nu, hjemmesygeplejersken skulle komme med den nye salve til huden omkring stomien? Fru Thut trykker på opkaldet til hjemmesygeplejen, og Inger Madsen, den ene af hendes tre primærsygeplejersker, toner frem på skærmen og hilser godmorgen. De aftaler at rykke sygeplejerskens besøg en time frem. Klokken 15 vil hendes kontaktlæge på sygehuset komme på stuegang.
Vores kontakt til sundhedsvæsenet kan meget vel ligne fru Thuts om ganske få år. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har netop udsendt en rapport, hvor man har identificeret de sundhedsmæssige udfordringer i de kommende årtier. Kortlægningen af det menneskelige genom og en personlig genprofil, stamcelleforskning og dyrkning af organer, udvikling af elektroniske implantater, automatisk og mobil monitorering med indbyggede mikrochips (pervasive healthcare) og telemedicin er ikke science fiction, men teknologier under udvikling.
Sammenholdt med en ny befolkningssammensætning med bl.a. flere ældre, et ændret sygdomsbillede, en anden struktur i sundhedsvæsenet, globalisering og ændringer i patient-behandler-forholdet er vi på vej ind i et helt nyt samfund. I rapporten ''Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi'' præsenteres fire scenarier, som kan blive resultatet af, om forandringerne sætter ind hurtigt eller langsomt, og af, om individet eller kollektivet kommer i fokus.
''Mulighedernes land,'' ''Lad falde, hvad ikke kan stå,'' ''Frihed, lighed og broderskab'' og ''Sin egen lykkes smed'' kaldes de fire scenarier. Fru Thuts indlæggelse på det virtuelle sygehus er et billede på, hvordan den teknologiske udvikling i plejesektoren kan blive en realitet i fremtidsscenariet ''Frihed, lighed og broderskab.''
Et af formålene med rapporten er at levere baggrundsmateriale til en offentlig debat. Hvis sygeplejersker skal være med til at præge fremtiden i sundhedsvæsenet, er her mulighed for at få gang i nogle spændende debatter om, hvordan sygeplejen vil påvirkes, og hvad det vil komme til at betyde for syge og raske borgere. Skal vi f.eks. opfatte det som ønsketænkning eller en trussel, at børn i dag måske kan se frem til at leve, indtil de bliver 130 år? Og hvilke udfordringer ligger der for sygeplejen i det?