Nye professionsbachelorer er skeptiske

Vejen mod titlen professionsbachelor i sygepleje har for de første af slagsen fra Sygeplejeskolen i Slagelse været noget bumpet.

Det er det indtryk, man får, når man taler med fire sygeplejersker, som netop har fået papir på deres nye status: professionsbachelorer i sygepleje.

Sygeplejerskerne Judit Christensen, Annelise Lerche Sørensen, Marie Linjordet og Hanne Sørensen er blevet færdige som professionsbachelorer efter et uddannelsesforløb, der begyndte umiddelbart efter, de var blevet færdige som sygeplejersker. Sammen med 12 andre kan de nu vifte smilende med eksamensbeviserne. Spørgsmålet for dem alle er, hvilke næser beviserne skal viftes under.

''Det har været vanskeligt at tage suppleringsuddannelsen. Samtidig med, at vi startede på arbejdet som nyuddannede sygeplejersker, skulle vi også uddanne os,'' siger Hanne Sørensen, som regner med at læse videre om et par år.

Tanken om at læse videre har også strejfet de tre andre. Annelise Lerche Sørensen startede sit arbejdsliv i sundhedsvæsenet som sygehjælper.

''Jeg har altid efteruddannet mig. Så mon ikke jeg fortsætter. Måske bliver jeg klinisk vejleder,'' siger hun.

Judit Christensen overvejer at starte på Roskilde Universitetscenter, og Marie Linjordet tror, hun stopper ved bachelorgraden. Hendes overvejelser går mere hen i mod at blive anæstesisygeplejerske.

''Årsagen til, at jeg ville have bachelorgraden, var bl.a., at det er udviklingen. Alle sygeplejersker efter os får bachelorgraden. Jeg turde ikke lade være,'' siger hun.

Store hoveder

Uddannelsesreformen, som professionsbachelortitlen er en del af, skærer ned på den praktiske sygepleje til fordel for det mere teoretiske og akademiske. Fremover vil sygeplejerskerne vælte ud af sygeplejeskolerne med en faglig bagage, der i højere grad indeholder teori. Det praktiske bliver skåret ned.

Dermed bliver sygeplejerskeuddannelsen også forberedelse på at videreuddanne sig på et højt akademisk niveau på f.eks. et universitet.

Det betyder, som Judit Christensen udtrykker det, at de kommende generationer af sygeplejersker kan risikere at få store hoveder og små hænder.

Hanne Sørensen: ''At jeg har taget suppleringsuddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, har givet anledning til, at man på min arbejdsplads er begyndt at diskutere, hvilken betydning det får, at den praktiske sygepleje bliver nedprioriteret. Hvilke fordele kan den større teoretiske viden få i dagligdagen? Og hvilken betydning får det, at de nye sygeplejersker ikke har den samme grad af praktisk uddannelse? Vi kender ikke konsekvenserne for vores fag,'' mener hun.

Kritisk sygepleje

''Det er nyt, og derfor ved ingen, hvad nytte den teoretiske del har. Men det er vigtigt at se på teorien som et redskab - et redskab til en mere kritisk indgangsvinkel til sygeplejen. Dermed har man bedre muligheder for at udvikle sygeplejen,'' siger Marie Linjordet.

De fire nye professionsbachelorer i sygepleje er ikke ukritiske over for udviklingen fra den praktiske sygepleje hen mod noget mere teoretisk.

''Det er et problem, at de nyuddannede sygeplejersker i fremtiden får mindre erfaring med praktisk sygepleje. Det kan betyde, at arbejdsgiverne fremover skal bruge mere tid på oplæring. En mulighed er, at sygeplejerskerne bliver administratorer, som sidder og udøver magt inde fra nogle kontorer,'' siger Hanne Sørensen.

"Men sådan er det jo langt hen ad vejen

Side 11

allerede. Vi sidder da bare og administrerer. Det er social- og sundhedsassistenterne, der har mest kontakt med patienterne,'' supplerer Judit Christensen.

''Reaktionen på ændringerne i sygeplejerskeuddannelsen er en kritik af, at praktikken er for kort. Men diskussionen er på mange måder en gentagelse af diskussionen i begyndelsen af 90'erne, hvor man indførte semesteropdelt undervisning på sygeplejeskolerne,'' tilføjer Annelise Lerche Sørensen.