Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Helheden lider under hverdagens pres

Det københavnske plejehjem Slottet fik hård kritik, da sagen om videoovervågning blev afsluttet med to uvildige rapporter. Selv om kvaliteten i de enkelte dele af plejen er god nok.

Sygeplejersken 2003 nr. 19, s. 8-9

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

I sidste uge blev der sat et foreløbigt punktum for sagen fra De Gamles By i København, hvor en utilfreds pårørende foretog hemmelige videooptagelser af plejesituationer.

På et pressemøde præsenterede borgmester Inger Marie Bruun-Vierø to uvildige rapporter om plejen, ledelsen og samarbejdet med de pårørende på Slottet, der er et af flere selvstændige plejehjem i De Gamles By.

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at alt er godt. Men det kan jeg desværre ikke.” Sådan indledte borgmesteren, som samtidig understregede, at rapporterne ikke gav belæg for at tale om omsorgssvigt eller vanrøgt. ”Det har bare ikke hængt sammen.”

Beboerne er tilfredse
I aviserne næste dag kunne man læse, at kritikken var ”hård,” ”voldsom” og ”knusende” og borgmesteren ”rystet.”
Det var ikke nogen urimelig gengivelse i betragtning af, hvor uforbeholdent der blev udøvet selvkritik på pressemødet af både borgmester, sundhedsdirektør og Slottets leder.

Men de to rapporter, en om plejen af den beboer, kritikken har drejet sig om, og en om den generelle pleje, giver et betydelig mere nuanceret billede. Rapporterne er udarbejdet af Revisionsaktieselskabet af 1.12.1962, der udfører plejehjemstilsyn i en række jyske kommuner.

Af rapporterne fremgår f.eks., at de interviewede beboere generelt er tilfredse med hjælpen til personlig pleje. At både beboere og pårørende synes, maden er varieret og velsmagende, og at beboerne er meget tilfredse med, at de på beboermøder selv kan bestemme, hvornår den varme mad skal serveres. Det fremgår videre, at samarbejdet mellem beboere og personale om indkøb fungerer tilfredsstillende, og at beboere og pårørende er tilfredse med tøjvasken.
Og at personalet generelt er glade for at arbejde på Slottet. Sygefraværet er ikke højere end andre steder.

For lidt kartoffelskrælning
Kritikken går på de mere overordnede forhold. Slottet lever ikke op til lovens bestemmelser om, at hjælp skal have et aktiverende sigte og fremstå som en helhed for borgeren.

Formålet med hjælpen er ikke tydeliggjort, og beboerne inddrages ikke nok i borddækning, rengøring og andre daglige aktiviteter.

Plejeomsorgsplaner og andet skriftligt materiale fokuserer for meget på problemer og sygdomsmæssige forhold frem for alternative muligheder. Der er kun i begrænset omfang udarbejdet livshistorier som udgangspunkt for hjælpen til de svageste.

Der mangler tilbud om genoptræning og vedligeholdende træning, og der mangler aktivitetstilbud til de svageste. En del af de interviewede pårørende synes, de bliver inddraget for lidt, og ret mange beboere og pårørende ved ikke, hvem blandt personalet der er beboerens kontaktperson.

Rapporterne beklager, at frivillige ikke spiller nogen rolle i dagligdagen på plejehjemmet, og anbefaler, at der oprettes et netværk af frivillige.

Mange uuddannede
I øvrigt konstaterer rapporterne en række organisatoriske problemer på Slottet, som kun har været en selvstændig institution i et par år. Beboersammensætningen er ikke særlig hensigtsmæssig. Der er en del beboere under 67 år, og de yngre beboere, de fysisk svækkede og de demente bor dør om dør i de enkelte boenheder.

Men først og fremmest er der et uddannelsesproblem. En tredjedel af plejepersonalet har ikke nogen uddannelse, og mange er meget unge. Der er brug for megen uddannelse og kompetenceudvikling, konstaterer rapporten, som til gengæld kun i forsigtige vendinger kommer ind på normeringen.

”Vi foreslår dog en ledelsesmæssig opmærksomhed på, om den del af den samlede normering, der anvendes direkte i plejen og omsorgen, er tilstrækkelig...,” hedder det.

Mere personale mindre snak
Det er godt, at der sker noget, mener næstformanden for Indre Nørrebros ældreråd, Bjarne Jensen. Ældrerådet har adskillige gange været indblandet i klager fra Slottet.

”Men jeg forstår ikke, hvorfor hverken borgmesteren eller sundhedsdirektøren kan finde de soleklare årsager,” sagde Bjarne Jensen på pressemødet. ”Der er for lidt personale, og de er for dårligt lønnede. Det er derfor, I kun kan få ufaglærte.
Det er det, der skal rettes op. Alt det andet snak giver jeg ikke meget for.” 

En handlingsplan for Slottet taler om værdigrundlag, kommunikation og kompetenceudvikling. Men ikke om flere hænder.

Borgmester Inger Marie Bruun-Vierø mindede om, at normeringen er den samme på alle plejehjem i Københavns

  Side 9 

Kommune. Og nogle steder kan personalet godt finde ud af at inddrage og aktivere.

”Der kommer ikke flere besparelser, men heller ikke flere ressourcer, kun til områder som uddannelse. Der er allerede bevilget penge til mere træning og inddragelse af frivillige,” sagde hun.

For syge til at deltage
Flere pårørende tog ordet på pressemødet, også for at fortælle, at de ikke var enige i den kritik, der har været fremme i pressen. ”Der er en verden til forskel på den negative kritik, og hvad jeg og min familie har oplevet,” sagde Hans Christensen, søn til en 98-årig beboer.

”Det lyder vældig flot, at beboerne skal inddrages i den daglige madlavning og den slags. Men det er altså ikke realistisk, når de er så syge, som de er,” sagde en anden pårørende, Benny Valente. ”Min morfar har været på plejehjem i mange år. Før i tiden var der nogle, der var syge, mens andre var mere friske. Nu har personalet måske 14 beboere, der alle sammen er sengeliggende og skal plejes og vaskes og mades.”

”Nu skal jeg fortælle jeg, hvad jeg hørte under rapporten, da jeg kom på arbejde forleden,” sagde en medarbejder, der er nattevagt på Slottet.

”Inden for ganske få timer havde aftenvagten været ude for, at en beboer var væk. En anden, som tit tager på udflugter i hele omegnen, var også forsvundet. Én havde diare fem gange inden for et par timer, osv.

Vi har skizofrene beboere, som kravler op i reolerne og vindueskarmen, folk der vejer over 200 kg og skal liftes, hver gang de skal have hjælp. I skal have lov til at komme med jeres kritik, men I skal også forstå, at mange her har et stort og kærligt hjerte.

Vi gør vores bedste, men det handler også om, at det er hårdt at se på, når ens mor tisser i bukserne eller ikke kan tygge sin mad.”

Tilbage til hverdagen

Nu skal samarbejdet mellem personale og pårørende klinkes. For Henning Christensen, hvis samlever Lise Kristensen har ført an i kritikken, står samtlige plejehjem i Københavns Kommune åbne. Men vælger parret, at han skal blive på Slottet, skal han igen plejes af det faste personale.

Parterne må selv finde en løsning i stridsspørgsmålene, f.eks. om Lise Kristensens ret til at blive på stuen, mens personalet udfører personlig hygiejne.

Der blev sagt en del om den tillid, også de pårørende må vise. Direkte spurgt erklærede borgmesteren, at hun ikke havde faglig indsigt til at vurdere, om det var rimeligt at bede pårørende gå ud under personlig hygiejne.

Det fik en medarbejder, Anja, op af stolen: ”Du siger, det må være Birgits ansvar (forstander Birgit Lykke, red.).
Men essensen er, at du ikke giver os værktøjer til at sige til og fra. Hvis Lise ikke vil gå, kan Birgit ikke tvinge hende.”