Resuméer af international forskning

Politik og patienttilfredshedsundersøgelser

Rankin JM. ”Patient satisfaction”: knowledge for ruling hospital reform – An institutional ethnography. Nurs Inq 2003;10(1):57-65.

Forfatterens mål var at studere, hvordan reformer i det Canadiske sundhedsvæsen spiller ind på sygeplejerskers og patienters opfattelse af hverdagen på hospitalet. Udgangspunktet for studiet er forfatterens oplevelse af at være pårørende til et traumatiseret familiemedlem. I forbindelse med dennes hospitalsindlæggelse blev der uddelt spørgeskemaer som led i en kontinuerlig undersøgelse af patienttilfredshed. Skemaets spørgsmål og svarkategorier gjorde det umuligt at skrive, hvad forfatteren og familien ønskede at sige om indlæggelsen. Skemaernes form byggede en interesse ind i undersøgelsen, som hverken var forfatterens eller familiens. Det blev opsporet, at denne fremmede interesse stammede fra politisk-administrative tekster fra reformen af det Canadiske sundhedsvæsen.

Rankin mener, at disse politisk-administrative teknologier påvirker ledelsen af plejen meget uheldigt, da lederen af plejen efter reformen skal vurdere en konsumer- og markedsorienteret indsats baseret på informationer givet i form af tekstbaseret teknologi. Det gør ikke lederen i stand til at vide, hvad der egentlig sker i afdelingen og med patienterne. Denne udvikling sætter Rankin i kontrast med forestillingen om den hidtidige faglige leder, der var klinisk specialist, ressourceperson og delvis deltager i plejen.

Artiklen afsluttes med en advarsel mod de nye politisk-administrative ledelsesteknologier, som ødelægger erfaring gennem tekstlig abstraktion og objektivisering af plejen.

Af Niels Buus, sygeplejerske, cand.cur. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.

Sygeplejerskers betydning ved postoperative smerter

Söderhamn O, Idvall E. Nurses’ influence on quality of care in postoperative pain management: A phenomonological study. Int J Nurs Pract 2003;9:26-32.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive sygeplejerskers indflydelse på kvaliteten af den postoperative pleje og belyse betydningen af, at sygeplejersker gør deres indflydelse gældende.

Sygeplejersker fra praksis beskrev 15 tilfælde af postoperativ smertepleje. Disse narrativer indeholdt beskrivelser af komplekse plejesituationer, som blev analyseret efter fænomenologisk metode. Analysen viste, at sygeplejersker har betydning ved utilstrækkelig smertebehandling af den kirurgiske patient. Sygeplejersken griber personligt ind, og denne indgriben ændrer situationen til noget positivt for patienten.

De kategorier, der fremkom ved analysen, kan være en hjælp til analyse af egen praksis og til at angive, hvor der evt. skal sættes ind for at forbedre den postoperative smertepleje. Undersøgelsen viser, at postoperativ smertepleje indeholder mange aspekter.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 
 

Hospitalspersonales holdning til patienters køn

Foss C, Sundby J. The construction of the gendered patient: hospital staff’s attitudes to female and male patients. Patient Educ Couns 2003;49:45-52.

Artiklen præsenterer en analyse af holdningen til patienternes køn, som den udtrykkes af hospitalspersonale. Analysen baseres på interview med sygeplejersker, sygehjælpere og læger af begge køn. Der er gennemført 12 interview. Interviewene er indledt med spørgsmålet: ”Er mandlige og kvindelige patienter forskellige?” Derefter fulgte intervieweren op på, hvad der blev sagt. Interviewene blev optaget på bånd, analyseret ud fra en fastlagt ramme og suppleret med observationer i forbindelse med rapport ved vagtskifte.

Analysen viste, at kvinder anses for at være de mest besværlige patienter at pleje og behandle. Sygeplejersker anser unge kvinder for besværlige, læger anser ældre kvinder for besværlige.

Undersøgelsen peger på et væsentligt element i patient-personale-forholdet. Hvis kvinder på forhånd stemples som besværlige at pleje og behandle, hvordan påvirker det så interaktionen og den samlede kvalitet?

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Side 30 

Jura i psykiatrisk praksis

Pols J. Enforcing patient rights or improving care? The interference of two modes of doing good in mental health care. Sociol Health Illn 2003;25(4):320-47.

I et etnografisk studie af to psykiatriske rehabiliteringsafdelinger i Holland analyserer Jeanette Pols, hvordan lovgivningen påvirker den daglige praksis i afdelingerne. Datagrundlaget er genereret på baggrund af detaljerede feltnotater fra 40 dages feltarbejde og af semistrukturerede interviews med 19 personer fra plejepersonalet og otte indlagte patienter. Analysen peger på, at de to afdelinger håndterer de juridiske krav meget forskelligt.

I den ene afdeling oversættes de juridiske krav til et ideal for, hvordan personalet skal relatere sig til patienterne. Man søger at praktisere i forhold til lovens ånd frem for dens bogstav: Man kan i plejen vælge at tage rollen som patientens advokat eller at henvise patienten til det formelle klagesystem.

I den anden afdeling er forholdet til juraen mere konfliktfyldt. Det sker, fordi patientrådgiveren giver oplysning og råd til patienterne baseret på lovens bogstav, hvilket, set fra personalets side, kan have uheldige konsekvenser for patienten. Videre lurer konflikter, fordi plejen er baseret på en opfattelse af, at sociale og psykologiske relationer er det vigtigste i behandlingen, hvilket udelukker spørgsmålet om at løse problemer ved hjælp af jura, som netop løfter relationerne ud af deres kontekst. Kun når situationer er låst alvorligt fast, er juraen et alternativ til den fortsatte interpersonelle forhandling.

Pols konkluderer, efter en række sofistikerede og tankevækkende teoretiske analyser, at lovgivningen ikke udfylder et moralsk tomrum i plejen, men at den påvirker de lokale praktikker på mere eller mindre problematisk vis.

Af Niels Buus, sygeplejerske, cand.cur. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.  

Effekten af Watsons omsorgsmodel

Erci B, Sayan A, Torumgluoglu G, Kilic D, Sahin O, Güngörmüs Z. The effectiveness of Watson’s Caring Model on the quality of life and blood pressure of patients with hypertension. J Adv Nurs 2003; 41:130-9.

Har systematisk omsorg betydning for patienters livskvalitet? Eller med andre ord, kan man måle omsorg? Denne undersøgelse, udført af tyrkiske sygeplejelærere, søger svar på to spørgsmål:

1. Hvordan påvirker Watsons omsorgsmodel livskvalitet og højt blodtryk? 
2. Er der korrelation mellem højt blodtryk og livskvalitet? 56 patienter med højt blodtryk fik målt blodtryk og livskvalitet før og efter tre måneders ugentlige besøg af seks sygeplejeforskere, der før projektstart modtog 15 timers undervisning om Watsons omsorgsmodel, dens værdigrundlag og væsentligste komponenter.

 Resultaterne, der blev målt statistisk, viste, at der var signifikant forskel på både livskvalitet og blodtryk mellem prætest og posttest. Blodtrykket var gennemsnitligt lavere, og livskvaliteten måltes til højere.

I artiklen henvises til flere artikler, der peger på Watsons omsorgsmodel som filosofi, og der diskuteres undersøgelser, der har brugt Watsons omsorgsmodel med lignende positive resultater bl.a. i forhold til patienter med hiv, aids og cancer. Forfatterne anbefaler, at Watsons omsorgsmodel bruges som guide for sygeplejersker i plejen af patienter med hypertension ved siden af medicinsk behandling og vejledning.

Undersøgelsen er, skønt den ikke kan generaliseres, et bidrag til en erkendelse af, at professionel omsorg, teoretisk funderet og systematisk brugt, kan føre til bedre livskvalitet. Den er desuden et eksempel på, hvad en gruppe sygeplejeforskere i fællesskab kan opnå af forskningsresultater. Parallelt hermed og i Watsons ånd skete en personlig udvikling i forskergruppen.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d.  

Patientinformation før hjertekirurgi

van Weert J, van Dulmen S, Bär P, Venus E. Interdisciplinary preoperative patient education in cardiac surgery. Patient Educ Counc 2003;49:105-14.

Formålet med undersøgelsen var at belyse omfanget af overlapning, fejl og modstridende information i den information, der gives til patienter før hjertekirurgi. Desuden beskrives, hvilke spørgsmål patienterne stiller ved indlæggelsen.

Der er foretaget videooptagelser af 51 patienters samtaler med personalet i forbindelse med præoperativ information givet af de respektive faggrupper. Videobåndene er analyseret bl.a. i forhold til en tjekliste over områder, der skulle indgå i den præoperative information. Resultatet viste, at på visse områder blev informationen gentaget, og på andre områder blev information fuldstændig udeladt. En tidsmåling viste, at i 30 pct. af den tid, sygeplejerskerne anvendte til information, informerede de om medicinske emner.

Resultaterne er interessante i forhold til udviklingen af tværfaglig patientinformation, men også til at rejse en debat om indholdet af den monofaglige information.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.