Boganmeldelse

Øgede krav til personlige kompetencer

Kari Martinsen, Katie Eriksson og Joyce Travelbee i nyt lys

Åndelig omsorg - en lærebog

Anne Elsebet Overgaard
København: Nyt Nordisk Forlag 2003
164 sider, 149 kr.

Åndelig omsorg består i at møde patienten i hans eksistens i nød og glæde gennem samtale med udgangspunkt i den personlige livshistorie. Det åndelige er summen af eksistentielle spørgsmål og deres svarmuligheder. Patientens livssyn er afgørende for, om der inddrages religiøse aspekter i samtalen. Det åndelige er således ikke synonymt med det religiøse.

I arbejdet med at formulere en omsorgsteori, der inddrager det åndeligt-eksistentielle aspekt, gennemgår Overgaard udmærket relevante aspekter af tre sygeplejeteoretikeres arbejde. Kari Martinsen taler om det åbne møde mellem sygeplejerske og patient, hvis behov afdækkes gennem de relationelle, praktiske, situationsbestemte og sanselige aspekter. Katie Eriksson fokuserer mere på det lidende menneske end på symptomer og sygdomsdiagnoser og pointerer individets selvstændige eksistens. Joyce Travelbee taler om sygeplejerskens menneske-til-menneske forhold til patienten, hvorved hun kan hjælpe ham til accept af de menneskelige vilkår, herunder lidelsen.

Man er nu parat til at høre mere om brugen af livshistorien i den åndelige omsorg, men skuffes. Overgaard kunne i den praksisorienterede del have gjort meget mere ud af indholdet i denne livsfortælling. Der er til gengæld opremsninger af praktiske sygeplejehandlinger, og oplevelser fra egen praksis som undervisende sygeplejerske bruges i argumentationen. Det er problematisk, da oplevelserne herved får status af verificerede, empiriske data.

Stilistisk gør Overgaard brug af en del talesprog, som ikke er umiddelbart forståeligt i skreven form, f.eks. ”en form for magtudøvelse eller bedre magtmisbrug.” Hun skriver også i første person ental, hvilket forstyrrer i en fagtekst. Åndelig omsorg fremstår derved mere som en personlig redegørelse for Overgaards arbejde med bogprojektet end som en generel lærebog.

Den største indvending er dog, at Overgaard ikke er konsekvent i sin skelnen mellem det åndelige og det religiøse. Hun mener, at sygeplejersker ofte har blokeringer over for og et beskedent kendskab til kristendommen, hvilket betyder, at de vil ”være dårlige samtalepartnere i åndelige spørgsmål,” hvorimod de godt kan ”have overvejet deres egen opfattelse af skæbnens slag.”

Kristendommen identificeres således implicit her i modstrid med den indledende definition på det åndelige aspekt og i modsætning til skæbnetro som hørende til det åndelige område. Denne begrebsmæssige forvirring er udtalt. I lighed med sygeplejerskers manglende kristendomskendskab defineres patienter som henholdsvis ”kristendomsnære og -fjerne.”

Det er prisværdigt, at Overgaard vedkender sig sit kristne udgangspunkt, men problematisk, at hun konstant kredser herom. Man får det indtryk, at ”Åndelig omsorg” i realiteten er et forsvar for et kristent livssyn og et argument for, at sygeplejersker lærer om kristendommen for at kunne udføre åndelig omsorg.

Af Helle Lykke Pedersen, sygeplejerske, B.A. i religionsvidenskab og stud.mag. i religionsvidenskab og Indiens historie.