Brystopereredes livskvalitet

Brystkræft er den mest almindelige form for cancer hos danske kvinder. Den faldende dødelighed trods stigende prævalens afspejler forbedrede behandlingsmuligheder, men da sygdommen er vidt udbredt, er der grund til at forske i behandlings- og sygdomsforløbet i forsøg på at forbedre livskvaliteten for den brystopererede.

Min undersøgelse er baseret på semistrukturerede forskningsinterviews med fire brystopererede. Den blev gennemført i København i september 1999. Interviewguiden var bygget op som en gennemgang af sygdomsforløbet med vægt på den ændrede kropsopfattelse, mestring (coping), støtte fra familie, graden af information, og måden hvorpå denne blev givet af sundhedspersonalet. Undersøgelsens resultater, fundet på baggrund af en hermeneutisk fortolkning, afspejlede entydige resultater centreret om tre hovedområder:

1) Kvindens seksuelle funktionsevne: Et vigtigt aspekt var, hvordan kvindens selvopfattelse blev påvirket af hendes ændrede udseende, og i hvilken grad hun mestrede denne ændring. I hvor høj grad kvinden fokuserede på god seksuel funktionsevne, var prædiktor for hendes indsats for at genvinde sin tidligere seksuelle funktionsevne og gennemarbejde sygdomsforløbet.

2) Kvindens relation til sin ægtefælle: Samtlige interviews afslørede, at kvindens ægtefælle havde stor betydning for hele forløbet. Omsorg og medindlevelse fra ægtefællen styrkede hendes svækkede selvopfattelse og imødekom et krav om påskønnelse, som betød, at forløbet blev oplevet mere positivt.

3) Patientvejlederes rolle: Trods solide sociale netværk viste det sig, at mødet med vejledere og patientgrupper i Kræftens Bekæmpelse var af stor betydning. Der opstod følelser og situationer, som netværket stod uforstående over for, og de krav, der blev stillet i bearbejdelsen af sygdommen, var mere, end hvad dette netværk kunne leve op til.

I forhold til den professionelle behandling understregede kvinderne, at det vigtigste for dem var, at personalet udtrykte medmenneskelighed. Kvinderne definerede en vellykket behandling, som når man blev mødt med forståelse og ikke kun et bestemt niveau af medicinsk og kirurgisk behandling. En patient afslørede dette på chokerende vis ved at udtrykke lettelse over, at der var konstateret spredning i kræften, da hun dermed ville blive flyttet til en anden afdeling og dermed væk fra et arrogant personale.

Fokus på centrale problemer

Brystkræft påvirker kvinden på flere niveauer, det fysiske såvel som det psykologiske og sociale. Det er ikke nyt for sygeplejersken, der spiller en central rolle for denne patientgruppe. Undersøgelsens fund er tænkt som en mulighed for at kunne fokusere mere direkte på elementer, som er centrale for den brystopererede.

Det kan give kvinden bedre forudsætninger for at tilpasse sig de ændrede omstændigheder, sygdommen medfører.

F.eks. kan man være opmærksom på, at en kvinde, som ikke signalerer nogen interesse i at genopnå sin seksuelle funktionsevne, er dårligere stillet end en kvinde, der søger at forholde sig mere direkte til sine ændrede fysiske forudsætninger, hvilket sygeplejersken kan være med til at opfordre til.

Hvis kvinden ikke har en ægtefælle at gennemleve forløbet med eller undervurderer vedkommendes rolle, kan hun desuden støttes i og opfordres til at inddrage ham i højere grad. Desuden vil det være en fordel for afdelingerne at have et systematisk samarbejde med patientforeninger (Foreningen De Brystopererede, Kræftens Bekæmpelse).