Sygeplejersken
SARS: Kinesiske sygeplejersker ophøjes til martyrer
Mere end hver sjette SARS-patient i Kina er sygeplejerske, læge eller portør. I alt 942 af de 5.086 smittede er sundhedspersonale.
Sygeplejersken 2003 nr. 21, s. 8-10
Af:
Niels Peter Arskog, journalist, Beijing
Det tog sin tid - alt for lang tid, siger WHO - før de kinesiske sundhedsmyndigheder erkendte, at der var en alvorlig epidemi i gang i Kina. Og det tog endnu længere tid, før de faktiske tal blev lagt på bordet, befolkningen advaret og rådgivet, sygehuse og sundhedspersonale instrueret om foranstaltninger mod smitten.
I skrivende stund (den 14. maj) er 5.086 kinesere på fastlandet (dvs. uden Hong Kong, Macao og Taiwan) blevet smittet, og af dem er 262 allerede døde. 1.765 er blevet erklæret for symptomfrie og udskrevet fra hospitalerne. Men samtidig er 2.412 mennesker indlagt til observation for mulig smitte. Og næsten 20.000 alene i Kinas hovedstad, Beijing, er sat i karantæne, fordi der har været tilfælde af sygdommen i den boligblok, på den arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, hvor de har deres daglige gang.
Ud over tabet af de mange liv kostede langsommeligheden og forsøgene på at skjule sandheden også nogle politiske liv: Kinas nyudnævnte sundhedsminister blev fyret efter kun seks uger på posten, ligesom borgmesteren i hovedstaden Beijings blev afsat efter knap to måneder i embedet.
Folkerepublikken Kina har en befolkning på 1,3 milliard mennesker og er således verdens folkerigeste nation.
Af dem lever godt 800 millioner på landet, mens små 500 millioner befolker Kinas byer. Kinas hovedstad er Beijing, der har 14,2 million indbyggere. Shanghai, der er Kinas næststørste by, har 16,1 million indbyggere. Kinas - og verdens - største bysamfund er Chongqing i det centrale Kina med hele 32 millioner mennesker.
Af andre store byer er Tianjin, der med 10 millioner mennesker ligger kun 180 kilometer fra Beijing. Guangzhou, der også har 10 millioner indbyggere, ligger to timers kørsel fra Hong Kong.
Administrativt og politisk styres Kina af Centralregeringen i Beijing, men landet er delt op i 31 provinser, der hver har både et lokalt parlament og en lokal regering med vidtgående beføjelser.
Der er en overvægt af mandlige kinesere, 106 mænd for hver 100 kvinder. 70,4 pct. af Kinas befolkning er mellem 15 og 64 år, 22,5 pct. er under 15 år og 7,1 pct. er over 65 år.
Sidste år blev der født 17,02 millioner børn, mens 8,18 millioner kinesere døde.
Den gennemsnitlige levealder er nu 71,8 år - i 1949 var den kun 35 år.
Den gennemsnitlige per capita månedsindkomst for byboere var i årets første tre måneder 785 Yuan (981 danske kroner). På landet var den kun 245 Yuan om måneden (306 danske kroner).
Læger har omkring 1.200 Yuan (960 kr.) i løn om måneden, mens sygeplejersker ligger lige omkring 1.000 Yuan (800 kr.) om måneden.
(I befolkningstal, antallet af provinser og anden statistik, er ikke her medregnet de to særlige, selvstyrende provinser: Hong Kong med 6,5 millioner indbyggere og Macao med knap 700.000 indbyggere, eller Taiwan med knap 23 millioner indbyggere, der har været udenfor Beijings kontrol siden 1949).
Men nu er alle kræfter i fuld åbenhed sat ind på at begrænse og bekæmpe den epidemien, som alle kender under navnet SARS (Severe Acute Respiratory Syndrom), selv om ingen endnu konkret véd, hvad der egentlig forårsager sygdommen, hvordan den smitter, og langt mindre hvordan den skal behandles.
Barfodslæger
Tilsyneladende er det nu lykkedes at bremse epidemiens vildeste hærgen i Kinas storbyer, men alle frygter, at smitten når ud i landdistrikterne, hvor langt hovedparten af Kinas befolkning lever, og hvor sundhedsvæsenet er næsten ikke-eksisterende. Landbefolkningen betjenes sundhedsmæssigt i stor udstrækning af "barfodslæger" - nødtørftigt uddannede sundhedsmedarbejdere, og der er langt til sygehusene, som alle ligger i byerne.
Den kinesiske regering har hastebevilget fem milliarder Yuan (godt 4 milliarder danske kroner) til bekæmpelsen af SARS - ca. halvdelen til sygehusvæsenet og den anden halvdel til medicinsk forskning i SARS. Alene militærets medicinske forskningscenter er i gang med 85 projekter målrettet mod bekæmpelse af SARS.
Og regeringen har lovet, at alle SARS-patienter behandles på statens regning, hvis ikke de selv kan betale udgifterne.
De kinesiske sundhedsmyndigheder mener nu, at SARS-epidemien er under kontrol, da antallet af nye tilfælde i flere
Side 9
Billede
Side 10
dage har holdt sig stabilt under 100 daglig. Men WHO advarer:
"Det er for tidligt at sige, at SARS krisen er under kontrol i Kina. Selv om antallet af nye tilfælde er faldet, bekymrer det os, at der daglig rapporteres om nye tilfælde, som ikke har haft kontakt med andre SARS-smittede", siger WHO's Kinarepræsentant, japaneren Keiji Fukuda.
Hård ved sundhedspersonal"Et af lyspunkterne er dog, at det er lykkedes at nedbringe antallet af smittede sygeplejersker og læger. Hvor vi på et tidligt tidspunkt af epidemien dagligt havde op mod 20 hospitalsansatte, som blev smittet, er vi nu nede på tre-fire hver dag," siger Liang Wannian, som er vicedirektør for Beijings sundhedsvæsen.
Men SARS-epidemien har været hård ved sundhedspersonalet. Af de i alt 5.086 SARS-patienter i hele Kina, er 942 enten sygeplejersker, læger eller portører. I Beijing alene er 384 hospitalsansatte smittet. Og i Guangdong-provinsen var 345 sygeplejersker, læger og portører.
I Kinas største by, Chongqing, er der kun én oprindelig SARS-patient, men patienten smittede to sygeplejersker på den afdeling, han var indlagt på. Chongqings sundhedsvæsen har ikke rapporteret om nye tilfælde, men fastholder, at der kun er de tre SARS-patienter i byen, der har 32 millioner indbyggere.
Også Shanghai, der er halvt så befolkningsrig som Chongqing, er tilsyneladende slupppet let fra epidemien med kun syv smittede patienter. En af dem er døde, men ingen læger eller sygeplejersker er smittet her.Hospital tv-overvåget
Beijing har nu indrettet 58 hospitaler til modtagelse af feberpatienter. Bliver der konstateret sandsynlig SARS-smitte, overføres patienten til et af de fire hospitaler, som udelukkende behandler SARS.
Det ene hospital, nyopført på kun 7 dage, har 1.000 sengepladser, og er bemandet med plejepersonale og læger fra militæret.
Patientafdelingerne er skarpt adskilt fra resten af hospitalet og personaleområderne. For at komme ind på afdelingerne skal personalet være iført beskyttelsesdragter og gennem en 20 meter lang sluse. Afdelingerne ligger i etplans blokke som en lille landsby, men er omgivet af tre meter høje jordvolde, og området er skarpt bevogtet. Hele området overvåges på tv-monitorer, der kan følge både patienter og personale over alt. Og der er naturligvis ingen muligheder for familiebesøg. Men patienterne har alle telefon og tv på deres enestuer.
Mange hundrede sygeplejersker og læger er blevet beordret fra andre dele af Kina til Beijing for at aflaste byens egne og træde i stedet for de mange, som selv har pådraget sig sygdommen.
Beijings bystyre har inddraget en række hoteller i oplandet til rekreation for sundhedspersonalet, som nu kun går i vagt hver anden uge. De må nemlig ikke tage hjem til familien pga. smittefaren.
I kinesisk presse er flere af de sygeplejersker og enkelte læger, som er døde efter at være blevet smittet med SARS, blevet hyldet som "Folkets Helte." Og kinesiske firmaer indrykker annoncer i aviserne for at takke sundhedspersonalet for deres uselviske indsats.
Selv om lønningerne for sundhedspersonale i Kina ikke er alverden, og de fleste unge hidtil har drømt at IT-karrierer eller salg og virksomhedsledelse, er der ingen tvivl om, at både sygeplejeuddannelserne og de medicinske studier i de kommende år vil opleve en stor tilgang.
I dag har Kina 65.424 hospitaler, 471 sanatorier og 240.934 klinikker. Med tilsammen 3,19 millioner senge. Sundhedsvæsenet har 2,09 millioner læger og 1,28 millioner sygeplejersker samt 1,12 millioner andre sundhedsarbejdere (uden egentlig uddannelse).
Kinas normale sundhedsbudget er på godt 625 milliarder kroner - eller 480 kroner om året per indbygger. Det svarer ifølge det kinesiske sundhedsministerium til 5,3 pct. af bruttonationalproduktet i 2001.
Der findes ikke privatpraktiserende læger. Alle læger og sygeplejersker er ansat af det offentlige og på de offentlige hospitaler, hvor skadestuerne således fungerer som "lægepraksis". Kineserne går altså ikke til lægen med småskavanker eller større sygdomme, men på hospitalet.
I Shanghai er man dog netop i år begyndt at eksperimentere med en slags "familielæge"-system.
Patienterne fået frit sygehusvalg. Tidligere kunne de kun frekventere hospitaler, der havde aftaler med deres arbejdsplads.
Hvor Kina tidligere ofte var hærget af epidemier af smitsomme eller parasitiske sygdomme, der indtil for 50 år siden var de væsentligste dødsårsager, er det i dag cancer, cerebrovascular eller hjertesygdomme, kineserne dør af.
I årets første kvartal blev 25.395 mennesker dræbt i trafikken i Kina og flere end 200.000 kvæstet.
Flere end 600.000 kinesere er registreret som HIV-positive.
Kinas første registrerede SARS-patient dukkede op på et sygehus i Guangzhou den 16. november sidste år, men det var først i februar, da antallet af patienter med den mystiske lungesygdom var steget kolossalt, at der blev slået alarm. Samtidig begyndte sygdommen pludselig at brede sig til Hongkong.
Guangzhou-provinsen der grænser op til Hongkong, har indtil nu registreret 1.509 SARS-smittede, hvoraf 56 er døde, medens 1.322 er sendt hjem igen som symptomfrie. 415 er fortsat under observation for mulig smitte.
Da epidemien var på sit højeste i Guangdong i slutningen af marts, rapporterede Beijing om kun 37 tilfælde i Kinas hovedstad, Beijing. Men den 18. april sprang bomben. Det viste sig, at sundhedsmyndighederne havde holdt sandheden skjult for offentligheden og antallet steg dagligt med op til 150 nye tilfælde
Hvor man troede, at situationen var værst i Guangdong, viste det sig, at epidemiens hærgen var langt være i Beijing, hvor der indtil nu er registreret 2.370 SARS-smittede (pr. 15. maj). Af dem er 159 døde, og kun 252 er blevet raskmeldt. 1.979 patienter er fortsat under behandling SARS. Desuden er 1.308 indlagt til observation for mulig SARS. Næsten 20.000 er i karantæne. de senetse uger er antallet af nye tilfælde i Beijing faldet markant. De seneste døgn fik 39 patienter konstateret SARS – heriblandt tre sygeplejersker.