Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Læs anmeldelsen i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2003 nr. 22, s. 24

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Sygeplejerske i Andesbjergene

Kirsten Brink

En knækket vinge en skadet hjerne, et andet liv

København: Borgen 2002

160 sider, 199 kr.

SY-2003-22-24aMange inden for sygeplejen har ved uddannelsens begyndelse mødt spørgsmålet: ”Hvorfor vil du være sygeplejerske,” og svarene har lydt: ”For at hjælpe andre” eller ”For at kunne komme ud at rejse.” Kirsten Brink nåede begge mål og fortæller i ”En knækket vinge” om sit arbejde som sygeplejerske i en indianerlandsby i Peru højt oppe i Andesbjergene.

En gruppe jesuitter, der arbejdede som missionærer i området, opfordrede Kirsten Brink til at oprette en sundhedsklinik, og hun begyndte dette arbejde i 1995. Beboerne i den lille bjerglandsby havde indtil da aldrig haft kontakt med andre end deres egne.

Kirsten Brink blev efter den første skepsis accepteret af indianerne. Hun delte deres fattige kår, gjorde sundhedsklinikken attraktiv og respekterede århundredgamle traditioner. På ét område var dette dog vanskeligt for hende som dansk og uddannet på Sankt Josefs Hospital i København, og det var opfattelsen af børns ret til livet.

Først når børnene var fyldt fem år, blev de betragtet som mennesker. Indtil da var de engle, udlånt af Gud. Ingen burde derfor sørge, hvis barnet døde, det havde jo blot været et lån. På dette punkt brød Kirsten Brink normerne. Hun behandlede og underviste børn også under fem år og lærte både dem og deres mødre bedre hygiejne.

Kvinderne blev Kirsten Brinks nære venner. De flokkedes om hende for at få oplysning om, hvordan de kunne undgå de mange børnefødsler, og Kirsten Brink lærte dem et system med en hjemmelavet kalender over 28 dage. Hun viste dem, hvilken periode i kvindens cyklus der er den sikreste mod uønsket graviditet. Kirsten Brinks hjælp til indianerne blev i høj grad gengældt, efter at hun på en indkøbstur i den nærmeste by blev overfaldet. Voldsmændene brækkede ryggen og halsen på hende, men hun overlevede og nåede tilbage til sin landsby. Efter den episode gav indianerne hende navnet ”Knækket vinge” pga. venstresidige lammelser. I de næste mange måneder kom Kirsten Brink langsomt til hægterne, men uden erkendelse af, at hun var blevet hjerneskadet. Det skete først som en smertefyldt proces efter hjemkomsten til Danmark.

Når hun alligevel klarede sit arbejde i sundhedsklinikken, skyldtes det hendes hjælpere. Indianerne havde en fænomenal hukommelse for, hvordan hun bar sig ad, hvilke remedier hun brugte, og de lagde alt parat. Under en pause i arbejdet, der blev tilbragt i Danmark, blev Kirsten Brinks hjerneskade erkendt, og hun kom mod egen forventning ikke til Peru igen. ”En knækket vinge” er en fascinerende fremstilling af to verdener, Inka-indianerens tilværelse netop nu og den hjerneskadedes daglig dag i et moderne samfund. Kirsten Brink arbejder i dag som behandler af hjerneskadede og som underviser inden for emnet.

Af Dagmar Bork, sygeplejerske.