Sundhedsstyrelsen - ingen holdning til temperaturmåling

Øre eller bag? Det er som regel sygeplejerskens valg, når patientens temperatur skal måles. Men det er ikke lige meget, hvilken ende sygeplejersken vælger, for der kan være forskel på den målte temperatur. Både ved brug af rektal- og øretermometre er der udsving i forhold til kernetemperaturen. Og en undersøgelse om brugen af øretermometre viser, at der er store forskelle på konklusionerne om øretermometrets pålidelighed.

Sår tvivl om pålidelighed

Undersøgelsen, er en gennemgang af tidligere videnskabelige undersøgelser om øretermometrets pålidelighed ("Usikre Øretermometre"). Den viser, at der i over halvdelen af målingerne er et udsving i forhold til kernetemperaturen på 0,3 grader. Ved godt 30 pct. af alle målinger er der et udsving på over 0,5 grader.

Disse tal får artiklens forfatter, sygeplejelærer, cand.scient.san. Niels K. Villumsen, til at så tvivl om øretermometrets pålidelighed og brugbarhed. Han tvivler på, at termometret kan fungere i en hverdag på en travl afdeling med uhomogen oplæring og personalesammensætning. ”Sundhedsstyrelsen burde fremkomme med anbefalinger, så man kunne få en fælles standard for temperaturmåling af kroppen og finde det mest nøjagtige termometer. Min undersøgelse, som er lavet på baggrund af metaanalyser af de forskellige termometres validitet, viser jo, at øretermometret ikke er pålideligt. Behandling af syge kræver, at der er et vist kvalitetsniveau, og at der er standarder, der er baseret på evidens. De standarder har man f.eks. indført i Norge,” siger Niels K. Villumsen.

Ikke et alvorligt problem

Men hos Sundhedsstyrelsen mener man ikke, at problemet er alvorligt nok til, at de vil gå ind og lave en decideret undersøgelse om de enkelte termometres validitet og pålidelighed, som det kræver, hvis styrelsen skal lave en anbefaling.

”Vi har sygeplejersker, sundhedsplejersker og forældre, der ringer ind og spørger, hvilket termometer de skal vælge. Til dem siger vi, at man sagtens kan bruge øretermometret sammen med sin sunde fornuft til at måle kropstemperaturen. Men skal man have en mere nøjag-tig temperatur, er rektaltermometret det mest pålidelige,” fortæller læge i Sundhedsstyrelsen, Peter Torsten Sørensen.

Niels K. Villumsen mener, at Sundhedsstyrelsen bør tage undersøgelsens resultater mere seriøst.

”Målingerne fra undersøgelsen er taget under gunstige forhold og af erfarne brugere. Alligevel har øretermometrene i nogle tilfælde vist op til to grader forkert i begge retninger. Det betyder, at der er fare for enten at over- eller underbehandle patienterne. Og det er uheldigt,” siger han.

Savner retningslinjer

En rundringning til en række skadestuer i Danmark viser, at skadestuerne ikke er enige om, hvilken type termometer der er bedst.

På skadestuen på Holbæk Sygehus tager personalet fortrinsvis temperaturen i øret. Er sygeplejerskerne i tvivl – f.eks. når det drejer sig om patienter med lungebetændelse eller akutte patienter, der skal opereres – kræver de kirurgiske læger, at temperaturen er målt i rectum. Men på skadestuen i Holbæk ser man gerne, at Sundhedsstyrelsen udstikker retningslinjer for brugen af henholdsvis rektal- eller øretermometer.”

Jeg mener godt, at vi kunne bruge nogle retningslinjer. F.eks. ved hvilke temperaturer, man igangsætter bloddyrkning ved henholdsvis rektal- og øretermometre. Det samme gælder for blindtarmsbetændelse. Her svinger temperaturen kun ganske lidt, men kan betyde alverden til forskel for, hvordan patienten skal behandles,” siger afdelingssygeplejerske Tove Fuglevig. På skadestuen har de efter en udskiftning af øretermometre erfaret, at nye øretermometre målte langt mere præcist, end de gamle gjorde.