Hverver personale med alle midler

For halvandet år siden var ortopædkirurgisk afdeling på Universitetssjukhuset i Lund så hårdt ramt af sygeplejerskemangel, at 18 af afdelingens 66 senge var lukket.

Dengang manglede verksamhetschef Monica Wilzén 16 sygeplejersker ud af en normering på 45. I dag mangler hun kun et par stykker, og til efteråret kører afdelingen igen med næsten fuld kapacitet, dvs. 62 senge i brug.

Men afdelingen har heller ikke begrænset sig til traditionel annoncering og åbent hus for sygeplejestuderende på sidste semester.

En række nye ordninger har haft det dobbelte formål at øge personalets tilfredshed med jobbet og give afdelingen et godt rygte.

Faste nattevagter bliver ansat til fuld løn, men færre arbejdstimer (80 pct.). Vagtskemaet bliver lagt på baggrund af personalets ønsker. Og der findes et tværfagligt uddannelsesafsnit, hvor patienterne udelukkende bliver plejet og trænet af studerende og elever under kvalificeret vejledning.

I de tre sengeafsnit arbejder der også en håndfuld sygeplejersker fra Spanien, Frankrig og Mellemøsten, og Monica Wilzén betragter de udenlandske sygeplejersker som et plus for afdelingen.

”De er knalddygtige, og det er godt at få det multikulturelle ind i sygeplejen,” siger Monica Wilzén.

Erhvervspraktik giver bonus

Monica Wilzén og andre ledende sygeplejersker i Lund har et nært samarbejde med sygehusets personalefunktion JobKom, som nu i 4-5 år har arbejdet med rekruttering og fastholdelse på alle tænkelige måder.

For JobKoms leder, sygeplejerske Anita M. Andersson, handler det ikke kun om at besætte stillinger. Opgaven er helt grundlæggende at skabe interesse for et arbejde i sundhedsvæsenet.

”Det er nødvendigt at åbne sygehusets meget lukkede og restriktive verden. For sundhedsvæsenet er et emne, der vækker stærke følelser. Men meget få ved, hvad der egentlig foregår,” siger hun.

I Lund starter åbenheden med skolebørnene. De kommer på besøg allerede fra første og anden klasse og synes, det er sejt - häftigt - at se blodbanken, og hvordan en hjerte-lunge-maskine fungerer.

To gange om året åbner sygehuset dørene til en tre dages messe for alle børn i grundskolen. Alle afdelinger viser nogle af deres procedurer, hvordan man måler blodsukker, ventilerer osv.

Sygehuset har også sendt en rullende udstilling gennem Skåne med tog, hvor der bl.a. blev lagt vægt på at vise nogle af sygehusets tilbud til unge, som hjælp til prævention og psykiatrisk ungdomsmodtagelse.

”Vi prøver at vise de unge, at pleje og behandling ikke bare handler om gamle mennesker som deres morfar eller mormor, men også om unge som de selv,” siger Anita M. Andersson.

Sygehuset gør meget ud af skolebørnene fra ottende og niende klasse, der kommer i to ugers erhvervspraktik.

”Med det resultat, at 35 pct. af de praktikanter, vi har haft, siden har valgt at fortsætte

Side 7 

på sundhedslinjen i gymnasiet,” siger Anita M. Andersson. (De svenske gymnasieuddannelser er meget erhvervsrettede, red.).

Kontrakt med AF

Sygehuset har også gennemført vejlederuddannelser og vejlederordninger, så alle afdelinger kan tage sig godt af studerende og elever.

Den største mangelvare er undersköterskor, de svenske sygehjælpere, der i mange år har haft betydelig større kompetence end de danske. Noget i retning af social- og sundhedsassistenter.

”Vi har et meget nært samarbejde med arbejdsformidlingen om at få uddannet nogle af de unge, der har gået længe arbejdsløse,” fortæller Anita M. Andersson.

” Vi fik arbejdsformidlingen til at købe særlige uddannelsesforløb hos private uddannelsesinstitutioner, og vi fik forbedret uddannelsen til undersköterska.

I dag har vi en kontrakt med arbejdsformidlingen på, at de i løbet af 2004 skal uddanne 100 undersköterskor til os, 100 til Lunds kommune og 100 til omegnskommunerne.”

En del af aftalen er, at de unge eller voksne arbejdsløse kan komme i praktik i en afdeling i 4-8 uger og se, om det er noget for dem.

Når de bliver enige med vejlederen i afdelingen om, at de er klar til det, kan de hoppe ind i uddannelsen, som kører løbende. Når de er færdige, har de garanti for et job på sygehuset.

”Nogle af disse unge, som det var gået skævt for, er i dag blandt vores bedste undersköterskor,” tilføjer Anita M. Andersson.

Studerende er ombejlede

Sygeplejerskermangelen er mindre akut, men der mangler ikke desto mindre omkring 100 sygeplejersker på universitetssygehuset, hvor der i alt arbejder omkring 2.300 sygeplejersker.

Derfor starter rekrutteringen længe før, de sygeplejestuderende bliver færdige med deres uddannelse.

Sygehuset deltager i åbenthusarrangementer af forskellig slags, og en hilse-påaften for de studerende har været meget populær. Her har de studerende haft mulighed for at træffe sygeplejersker fra de

Side 8 

enkelte afdelinger og spørge dem om arbejdsforholdene. Men der er efterhånden hård konkurrence om de studerendes opmærksomhed, og Anita M. Andersson funderer på, om hun skal finde på noget nyt. F.eks. aspiranttjeneste, som hun har hørt om fra Umeå. Her bliver studerende, der er ved at være færdige, knyttet til afdelingerne med lønnede weekendvagter.

De udenlandske sygeplejersker, der er blevet ansat, er stadig forholdsvis få i forhold til det store arbejde, disse ansættelser kræver.

Foreløbig har Anita M. Andersson koncentreret sig om spanske sygeplejersker, selv om der også er overskud i Tyskland. Der er endnu større formelle krav om materiale og præsentation på de tyske messer end på de spanske.

”Men vi ser det også som en forberedelse. I Skåne-regionen findes der omkring 200 sygeplejersker med en uddannelse fra et land uden for EU.

Det er en arbejdsstyrke, som det vil kræve noget arbejde og måske supplerende uddannelse at få fat i. Men det er et forfærdeligt spild, hvis vi ikke finder ud af at udnytte den.”

Indflydelse og fitness

JobKom benytter sig af alle kendte annoncemedier, job- og CV-banker, radio m.m. Og der er genopfriskningskurser for sygeplejersker, der har været ude af faget en årrække.

Anita M. Andersson arrangerer også gerne en prøvedag i forskellige afdelinger for sygeplejersker, der er i tvivl om, hvilken afdeling de vil arbejde i.

”Noget andet er så, hvordan man holder på de sygeplejersker, man får ansat,” tilføjer hun.

Et godt introduktionsprogram, hvor de nyansatte f.eks. træffer sårspecialisten, diabetesspecialisten og de andre eksperter, de kan trække på, er helt elementært.

Andre initiativer hører hjemme i selve afdelingen. Øget indflydelse på vagtplanen, bedre arbejdstilrettelæggelse, lederuddannelse osv. Efter arbejde er der adgang til sygehusets træningscentre, eller sygeplejersken kan få et tilskud til træning et andet sted.

”Men så prøver jeg i øvrigt at lære cheferne, at det er i orden, hvis deres medarbejdere flytter fra den ene enhed til den anden. Det vigtigste er, at de bliver på sygehuset.” har