Lund henter spanske syge plejersker

I Sverige er sygeplejerskeuddannelsen populær. Men vældig mange falder fra undervejs, og på de store sydsvenske sygehuse er sygeplejerskemangel en kendsgerning.

I Spanien er sygeplejerskeuddannelsen også populær. Sygepleje er højstatus, og lønnen på de offentlige sygehuse er god. Søgningen til faget er så stor, at Spanien efterhånden har et overskud på adskillige tusind arbejdsløse sygeplejersker.

Løsningen ligger lige for, og i de senere år har flere svenske amter haft repræsentanter på de store jobmesser, som den spanske arbejdsformidling INEM arrangerer for sygeplejersker, der gerne vil udenlands.

Enestående arbejdsmoral

På en jobmesse for læger og sygeplejersker i Madrid i december sidste år var der f.eks. mødt repræsentanter for sygehusene i Lund, Sundsvall og Sollefteå for at hverve sygeplejersker. For erfaringerne med spanske sygeplejersker er gode.

”De er dygtige og har en usædvanlig stor social kompetence,” siger sektionsleder Anita M. Andersson fra personalefunktionen JobKom på Universitetssjukhuset i Lund.

”De må arbejde hårdt for at lære sproget, men alle, der rejser udenlands, er ualmindelig motiverede. Og deres arbejdsmoral er enestående.”

Den første spanske sygeplejerske i Lund var en studerende, som søgte praktik på sygehuset i 1998.

Det var ved den lejlighed, Anita M. Andersson blev opmærksom på, at England, Frankrig og Italien har hentet sygeplejersker i Spanien siden begyndelsen af 90´erne.

Hun har nu været på tre jobmesser, men bruger også den svenske arbejdsformidlings udlandsafdeling, der arbejder sammen med andre europæiske arbejdsformidlinger.

Når hun har fået en kontakt, er næste skridt at få sygeplejerskens papirer godkendt hos Socialstyrelsen (den svenske sundhedsstyrelse) og arrangere et weekendbesøg

”Vi fortæller, hvad jobbet indebærer, og at de er nødt til at binde sig for en vis periode,” fortæller Anita M. Andersson.

De udenlandske sygeplejersker må også forpligte sig til intensiv svenskundervisning, og indtil de lærer sproget, arbejder de for nedsat løn. Til gengæld hjælper sygehuset med at skaffe bolig, og somme tider endda med at skaffe job til en mand eller kæreste, der gerne vil med.

”Vi kigger også på sygehuset, men vi kan ikke gå på afdelingerne, fordi gæsterne endnu ikke er testet for MRSA,” tilføjer Anita M. Andersson.

”Til gengæld har vi stor hjælp af de spanske sygeplejersker, der allerede er her. Spaniere er jo meget gæstfri, og de fortæller gerne om forholdene.”

Fra Gran Canaria til Lund

For tiden er der fire spanske sygeplejersker på Universitetssjukhuset i Lund.

Side 5 

Guayarmina Santana fra Gran Canaria arbejder i ortopædkirurgisk afdeling.

Hun er uddannet i 1997 på Gran Canaria, men det eneste arbejde, hun kunne få, var et dårligt lønnet job på et privathospital for turister.

Hun søgte først til Tyskland, hvor hun arbejdede et år i Køln. Men tyske sygeplejersker arbejder ikke nær så selvstændigt som de spanske, og Guayarmina ville gerne til Sverige. Hendes mor er svensk, og hun ville gerne lære sproget.

I begyndelsen af 2001 begyndte hun i geriatrisk afdeling, hvor hun arbejdede sammen med en svensk sygeplejerske i fem måneder, indtil hun bestod den officielle prøve i svensk for indvandrere (SFI). Så fik hun arbejde på ortopædkirurgisk afsnit, som hun fra starten havde ønsket.

Overgangen til svensk sygepleje var ikke svær for Guayarmina Santana.

”Det var sværere at vænne sig til arbejdet i Tyskland, hvor sygeplejerskerne gør meget sygehjælperarbejde og ikke må lægge venflon og tage blodprøver,” siger hun.

Uvant med aktive patienter

Sverige er betydelig længere fremme med it på sygehusene end Spanien, så Guayarmina følte sig på det nærmeste hensat til år 3000. Men svensk og spansk sygepleje ligner hinanden på den måde, at sygeplejersker begge steder må udføre en lang række instrumentelle opgaver selvstændigt.

Side 6 

Den side af sygeplejen havde hun ingen problemer med.

Det vanskeligste for hende var samarbejdet med kommunerne ved udskrivelsen. Det har intet sidestykke i Spanien, hvor man først nu er begyndt at opbygge hjemmeplejeordninger.

”Det tog meget lang tid for mig at finde ud af, hvordan det, man kalder social planering, fungerer,” siger hun.

Forholdet mellem patienter og personale er også meget anderledes.

”Spanske patienter spørger ikke om noget, de lader sygeplejerskerne gøre, som de vil.

Her skal man hele tiden kommunikere med patienterne og deres familie, og det synes jeg er meget bedre. Det er noget, jeg vil arbejde videre med, når jeg kommer hjem.”

For selv om hun har været glad for at være i Lund, og hendes kæreste Carlos er med, vil hun gerne hjem, når hendes kontrakt udløber til august. Lønnen er højere i Spanien, hvis hun kan få arbejde på et offentligt sygehus. Og det er der bedre mulighed for i dag end for et par år siden, i hvert fald på Gran Canaria.

”Jeg savner også mit land. Mennesker, mad - alting. Også klimaet. Den første vinter, i Tyskland, var det bare morsomt. Men nu synes jeg, vinteren er slem.”  

Den europæiske arbejdsformidling EURES har en hjemmeside på dansk, www.eures.dk.