Resuméer af international forskning

Automatisk rådgivning pr. telefon

Glanz K, Shigaki D, Farzanfar R, Pinto B, Kaplan B, Friedman RH. Participant reaction to a computerized telephone system for nutrition and excercise counseling. Patient Educ Couns 2003;49:157-63.

I artiklen rapporteres brugernes reaktion på et automatisk, telefonbaseret rådgivningssystem inden for områderne ernæring og motion. Deltagerne kan via telefonen komme i kontakt med en forprogrammeret computer. Ved hjælp af spørgsmål fra computeren, der kan svares ja og nej til, og menuvalg kan deltagerne få svar på en lang række spørgsmål.

Denne telefonrådgivning indgår som en del af en randomiseret undersøgelse. Det rapporteres, hvordan 298 brugere synes om denne service. Deltagerne angiver deres tilfredshed til 63 på en skala fra 1-100. Men der er individuelle forskelle mellem dem, der anvender et sådant system

Det er en ny måde at rådgive på, hvor brugerne kan få oplysning, præcis når de har behovet. Systemet er udviklet i USA, men det er kun et spørgsmål om tid, hvornår et lignende system introduceres i Danmark. Derfor er det nødvendigt at overveje, hvor og hvordan et sådant system kan supplere et andet menneskes personlige rådgivning.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Forskningsaktive klinikere mest tilbøjelige til at anvende forskning

Adamsen L, Larsen K, Bjerregaard L. Danish research-active clinical nurses overcome barriers in research utilization. Scand J Caring Sci 2003;17(1):57-65.

Kliniske sygeplejersker, som selv er forskningsaktive, er generelt mere tilbøjelige til at implementere forskningsresultater i praksis end sygeplejersker, der ikke er forskningsaktive. De største barrierer for at tage forskningsresultater i anvendelse er, at mængden af forskningsresultater er overvældende, og at man ikke er i stand til at vurdere forskningens kvalitet.

Træning og vejledning i forskning, etablering af introduktionsstipendier og muligheder for deltidsforskning bevirker, at barrierer kan overvindes, så forskningsresultater tages i anvendelse, og kløften mellem teori og praksis formindskes. Sygeplejerskerne kan opfattes som både teoriforbrugende og teoriproducerende.

79 danske kliniske sygeplejersker deltog i semistrukturerede interviews, hvor man ville undersøge, om der var forskel på tilbøjelighed til at anvende forskning hos 1. forskningsaktive kliniske sygeplejersker, som selvstændigt har beskrevet et forskningsprojekt med mål, design, forskningsmetoder, analytisk referenceramme, etiske overvejelser og tidsplan, og 2. ikkeforskningsaktive kliniske sygeplejersker. Desuden ville man identificere de mest betydningsfulde barrierer for at anvende forskning.

Analysen var statistisk. Den blev efterfølgende diskuteret, bl.a. ud fra Giddens´ teori om sociologisk refleksivitet. De forskningsaktive sygeplejersker eksemplificerer autonomi. Til trods for barrierer forsøgte sygeplejerskerne at tilpasse sig samfundets krav.

Af Kirsten Lomborg, cand.cur., exam.art.

Psykosociale aspekter ved prostatacancer

Visser A, van Andel G. Psychosociale and educational aspects in prostate cancer patients. Patient Educ Couns 2003;49:203-6.

Formålet med artiklen er at bringe en oversigt over psykosociale forhold og undervisningsmæssige aspekter hos patienter med prostatacancer.

Der resumeres 39 artikler fra 1993 til 2003. Der er søgt litteratur om følgende områder: Screening for prostatacancer, information om hormonterapi, hvilken information patienterne generelt kan huske, informationsbehov, livskvalitet, reaktioner på diagnosen, hvilke informationer patienterne selv søger, rehabiliteringsprogrammer og evaluering af patientinformationsfolder.

Artiklen bringer ikke resultater, men fremdrager den seneste viden på området som indledning til et helt temanummer, der kun handler om psykosociale og undervisningsmæssige aspekter i forbindelse med diagnosticering, screening og livet efter behandling for prostatacancer.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.