Boganmeldelse

Samspil i psykiatrien

Merete Nordentoft Per Jørgensen, Mette Galløe, Gertrud Krarup, Maiken Martinussen (Red.)

Unge med psykose en integreret indsats 

København: Hans Reitzels Forlag 2002 
204 sider, 250 kr.

Unge med psykose er en beskrivelse af behandlingsmetoderne i OPUS, der handler om tidlig opsporing og intensiv behandling af yngre mennesker med psykose. Navnet OPUS er hentet fra musikkens verden. Det skal signalere, at projektets målsætning er at skabe et behandlingstilbud, der bygger på et samspil mellem de aktører, der indgår. Bogen er skrevet med stor selvtillid ud fra en oprigtig tro på, at OPUS er et godt behandlingstilbud.

De sindslidende og deres pårørende behandles med stor respekt, men jeg efterlades med en fornemmelse af, at nogle sindslidende må have svært ved at tilpasse sig denne stramt strukturerede og målrettede model. I første kapitel slår to psykiatere fast, at psykiatrien har brug for et paradigmeskift. Dette er et interessant udsagn, da det primært er de sindslidende og socialpsykiatrien, der har argumenteret for et paradigmeskift.

Psykiaterne begrunder behovet med, at man med behandling og en social indsats kan ændre på den dystre tilværelse, som et liv med skizofreni i dag forbindes med. OPUS består af behandlingsmetoder, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig effektive inden for det biologiske, psykologiske og psykosociale område. Bogen er struktureret på samme måde som behandlingstilbuddet, hvor de sindslidende skal gennemgå et behandlingsforløb, der indeholder psykoedukation, social færdighedstræning, kognitiv terapi, medicin og en social indsats.

Behandlingsmetoderne beskrives grundigt, men primært ud fra en teoretisk idealsituation. Fremstillingen er ikke præget af selvkritisk refleksion, men de løbende cases giver dog en fornemmelse af, at det ikke altid går, som teorierne foreskriver. Som psykiatrisk sygeplejerske ærgrer det mig, at kapitlet, der omhandler kontaktpersonens funktion, ikke er skrevet af projektets sygeplejersker.

Kapitlet rummer gode overvejelser, men at opbygge relationer er langt mere komplekst, end det fremstilles. Man er i projektet tilsyneladende ikke opmærksomme på, at opbygning af relationer er en af de psykiatriske sygeplejerskers spidskompetencer.

De tre overlæger, som beskriver, hvorfor sygeplejerskerne har en rolle i det tværfaglige team, fremhæver som eneste kvalifikation, at sygeplejerskerne er ansvarlige for bestilling, opbevaring og udlevering af medicin. OPUS bygger på, at de sindslidende igennem et toårigt behandlingsforløb kan opbygge kompetencer, der gør dem i stand til bedre at mestre deres liv. Jeg undrer mig over, at man har valgt kun at undersøge behandlingseffekten, mens de sindslidende er tilknyttet OPUS, da det må være et succeskriterium, at de også klarer sig godt, efter at den intensive indsats ophører.

Bogen giver som lovet et godt indblik i projektets arbejdsmetoder set fra de professionelles synsvinkel. Der er ingen tvivl om, at OPUS kan være med til at præge psykiatriens udvikling i retning af mere samarbejde, såvel tværfagligt som med patienter og pårørende.

Af Jørn Eriksen, forstander på botilbuddet Slotsvænget, Københavns Amt.