Resuméer af international forskning

Kostfibres effekt ved forebyggelse af obstipation

Kenny KA, Skelly JM. Dietary fiber for constipation in older adults: a systematic review. Clinical Effectiveness in Nursing 2001;5:120-8.

Obstipation er et hyppigt forekommende klinisk problem blandt ældre, og ofte rådes den ældre til at forsøge at indtage flere kostfibre. Men hvor godt er det undersøgt, om flere kostfibre fremmer afføringen og forebygger obstipation?

I denne oversigtsartikel har forfatterne søgt engelsksproget litteratur i databaserne CINAHL tilbage til 1982 og Medline tilbage til 1966. Udelukkende litteratur om indtagelse af kostfibre hos ældre er medtaget. Derefter er undersøgelsernes kvalitet bedømt ud fra fastlagte kriterier. 20 brugbare artikler indgik i analysen.

Analysen viser, at hovedparten af undersøgelserne er gennemført mangelfuldt. Der er ikke brugt kontrolgruppe, ingen blinding, eller der gives samtidig laksantia til patienter, der får kostfibre, men ikke til kontrolpatienter. Få undersøgelser er gennemført, så resultaterne er valide, og disse undersøgelser kommer til modstridende resultater. 19 undersøgelser er gennemført blandt plejehjemsbeboere, langtidsmedicinske patienter eller hospitalsindlagte.

Det ser ud til, at der er sparsom evidens for, at obstipation blandt ældre kan forebygges med indtagelse af kostfibre. Der mangler simpelthen gode undersøgelser, og de grupper, der er undersøgt, er ikke repræsentative for ældre.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Inkontinente patienters egne behandlingsmål

Williams KS, Perry S, Britain KR, The Leicestershire MRC Incontinence Study Team. Clinical Effectiveness in Nursing 2001;5:10-7.

Behandlingsmål for patienter med inkontinens eller andre symptomer fra urinvejene er ofte rettet mod at mindske eller fjerne symptomet, f.eks. at patienten er tør. En vellykket indsats forudsætter imidlertid, at der formuleres mål, som handler om, hvordan symptomerne påvirker patientens liv. Disse mål kan patienten bedst selv formulere.

I en undersøgelse, hvis formål var at få beskrevet patientens egne behandlingsmål, før behandlingen blev sat i gang, indgik 57 mænd og 55 kvinder over 40 år, alle med symptomer fra urinvejene. Der blev brugt en speciel formular med åbne spørgsmål om, hvad der havde fået patienten til at søge hjælp, og hvilke mål patienten selv havde med behandlingen. Hvis patienten havde flere mål, måtte han prioritere. Patienternes svar blev skrevet ordret ned. 88 pct. har selv formuleret mål, som kan inddeles i fire hovedkategorier. Den største kategori er personlige mål som f.eks at føle sig mere sikker. Derefter følger symptomreduktion f.eks i form af færre fysiske symptomer. En del drejer sig om at kunne indgå i sociale relationer f.eks. at kunne deltage i idrætsaktiviteter, og endelig er der mål om reduktion af generelle helbredsproblemer.

Målene drejer sig i stor udstrækning om patienternes mulighed for at kunne leve et kvalitetsfyldt liv. Hvis de medtænkes ved planlægningen af behandling, vil de sandsynligvis føre til, at patienten i større udstrækning følger behandlingen, og at den i langt større udstrækning vil være en succes set fra patientens perspektiv.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Effekten af faldforebyggelse

Lightbody E, Watkins C, Leathley M, Sharma A, Lye M. Evaluation of a nurse-led falls prevention programme versus usual care: a randomized controlled trial. Age and Aging 2002;31:203-10.

Fald blandt ældre kan forårsage direkte fysiske skader og også give anledning til frygt og hæmme den enkelte i dagliglivet. Fald påvirker livskvaliteten hos op til 33 pct. af befolkningen over 65 år.

I denne undersøgelse har man evalueret effekten af et sygeplejeledet faldforebyggelsesprogram. 348 personer over 65 år er rekrutteret til undersøgelsen, efter at de havde henvendt sig til et traumecenter efter et fald. Forsøgspersonerne blev randomiseret til en kontrolgruppe, som modtog sædvanligt plejetilbud, og til en interventionsgruppe, der inden for fire uger fik hjemmebesøg med henblik på at minimere risikofaktorer for fald. Ved hjemmebesøget undersøgte man medicin, ekg, blodtryk, kognitive funktioner, syn, hørelse, vestibular funktion, balance, mobilitet, fødder og fodtøj. Desuden fik forsøgspersonerne generel information om, hvordan hjemmet kunne indrettes sikkert.

Der var ingen signifikant forskel i fald mellem de to grupper, men inden for de første seks måneder var der sket en signifikant nedgang i indlæggelser som følge af fald og i liggetiden blandt de ældre, der havde modtaget forsøgssygeplejen. Disse ældre havde også højere funktionsniveau og mobilitet. Med interventionssygeplejen havde de ældre fået mulighed for at opretholde et liv med kvalitet, og de havde bevaret deres uafhængighed.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.