De grimme ællinger

På Viborg Sygehus blev der i slutningen af 1999 indlagt en fem måneder gammel pige med akut dobbeltsidig otitis media forårsaget af Pseudomonas (P.) aeruginosa.

Kort tid efter fødslen begyndte barnet at græde en del, og det blev efterfølgende undersøgt og indlagt flere gange. Barnet trivedes ellers godt, så man havde mistanke til kolik. En dag lagde moderen mærke til, at datteren begyndte at græde, når hun blev tørret bag ørerne efter bad. Moderen kunne også føle en hævelse. Mistanken om ørebetændelse blev verificeret ved undersøgelse og podning, hvor man fandt renkultur af P. aeruginosa. Barnet blev behandlet med ciprofloxacin lokalt og systemisk og systemisk med ceftazidim.

Barnet har stadig sekretorisk otitis media fra tid til anden, men ikke længere infektion med P. aeruginosa.

Kendt bakterie

P. aeruginosa er udbredt i naturen, findes i jord og vand og har en naturlig resistens over for mange antibiotika. P. aeruginosa kan forårsage opportunistiske infektioner hos mennesker f.eks. i sår, og når de findes i vand til spabad. Hos mange mennesker er P. aeruginosa en del af den naturlige tarmflora.

Det er usædvanligt at finde P. aeruginosa som årsag til akut otitis media hos et barn, hvorimod det ofte ses hos ældre med kronisk øreinfektion. Det blev derfor besluttet at gøre en ekstra indsats for at finde bakteriekilden.

Gennemgang af rutiner

Fordi P. aeruginosa typisk findes i våde eller fugtige steder, blev alle familiens aktiviteter, der involverede vand, nøje gennemgået: Brugsvandet, badeværelset, hvordan og hvor ofte familien tog bad, håndtering af snavset tøj og vaskefaciliteter, rengøringsprocedurer, håndtering af sutter og mælkeflasker og tilberedning af barnets mad, akvarium og babysvømning i det lokale svømmebad. Der blev i den forbindelse taget en hel del mikrobiologiske prøver. (se tabel 1.)

Alt var i den skønneste orden, så smittekilden var ikke iøjnefaldende.

Det eneste, der var lidt urovækkende, var et babybadekar med mange plasticlegesager i. Barnet blev badet hver anden dag i karret sammen med diverse plastbadedyr og tomme plastbeholdere, og moderen oplyste, at datteren i de første måneder efter fødslen havde ligget på en skumgummimadras i babybadekarret.

Madrassen, som også havde været brugt til familiens første barn, var nu smidt ud, fordi moderen havde hørt på sygehuset, at den kunne være en bakteriebombe.

Vandet i skumgummimadrassen blev trykket ud så godt som muligt efter bad, og badekarret skyllet og tørret. Madras og legesager blev derefter anbragt i badekarret og stillet bag et bruseforhæng indtil næste badning. Skumgummimadrassen blev vasket en gang om ugen ved 95 °C.

Håndklæder blev vasket dagligt ved 95 °C.

Det viste sig, at de hule plastællinger indeholdt plumret residualvand fra tidligere bade, og heri blev der fundet høje koncentrationer af P. aeruginosa.

Simuleret baderegime

Da den oprindelige skumgummimadras ikke kunne undersøges for mikroorganismer, blev det besluttet i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Viborg Sygehus, at simulere barnets baderegimer med de originale legesager, men med en ny skumgummimadras og et babybadekar magen til barnets. I løbet af tre uger gennemførte en afdelingslæge og jeg otte identiske simuleringer med få dages mellemrum. Hver simuleret badning varede

Side 25 

ca. 15 minutter, og vi legede (sprøjtede, hældte, rørte rundt) med badelegesagerne i dette tidsrum.

Forud for forsøget blev den nye madras steriliseret i en autoklave og derefter vasket ved 95 °C en gang om ugen, sådan som moderen havde gjort det. Badekarret blev indledningsvis desinficeret med sprit, derefter rengjort og tørret efter hver badning. Badedyrene var tømt for residualvand fire uger inden forsøgets start, men var stadig fugtige indvendigt. Efter hver simuleret badning blev vandet trykket ud af badedyrene og skumgummimadrassen, inden disse blev opbevaret i babybadekarret ved stuetemperatur.

Bakteriefund

Der blev taget mikrobiologiske prøver i forbindelse med de otte simulerede bade (se tabel 2), og disse blev analyseret af den samme bioanalytiker:

• Ingen bakterier blev fundet i madrassen efter vask ved 95 °C, men der var fund af bakterier efter opbevaring ved stuetemperatur i det tørre babybadekar.
• Hule plastdyr indeholdt et anseligt antal P. aeruginosa før og efter de simulerede bade.
• Friskt tappet badevand indeholdt målelige mængder af P. aeruginosa efter 15 minutters simuleret badning med hule plastdyr og skumgummimadras.

De hule plastænder blev aldrig tørre indvendigt, fordi hullerne i de støbte badedyr er så små, at badevandet ikke kan løbe ud af sig selv, når det først er kommet derind. Bakterier som P. aeruginosa overlever og opformerer sig let under sådanne forhold. Under badning og leg med badedyr vil den voksne ofte sprøjte vand på barnet eller blot ud i badekarret ved at trykke vand ud af dyret, hvorved barn, badevand og skumgummimadras forurenes med P. aeruginosa.

Vi mener, at barnet slugte badevand forurenet med P. aeruginosa fra skumgummimadrassen og/eller plastbadedyr (infektionskilden), og at bakterierne ad denne vej spredte sig til mellemøret.

Konklusion

Undersøgelsen gav anledning til følgende konstateringer og konklusioner:

• P. aeruginosa forsvandt ikke fra badedyrene, end ikke efter at disse var opbevaret ubrugt og tørt i én måned.
• Skumgummimadrassen indeholdt ingen P. aeruginosa efter vask ved 95 °C, men P. aeruginosa kunne stadig findes i madrassen efter otte dages tør opbevaring.
• Forældre bør af hygiejniske grunde ikke bruge hule badedyr med hul i.
• Bakterievækst sker ikke i helstøbt badelegetøj eller i legeting med stor åbning.
• Skumgummimadras egner sig ikke til babybadning medmindre den vaskes ved 95 °C efter hvert bad. I dette projekt er det ikke undersøgt, om P. aeruginosa i skumgummimadrasser kan dræbes ved lavere vasketemperaturer end 95 °C.
• Forældre til spædbørn bør informeres om denne potentielle risiko af f.eks. sundhedsplejersker, jordemødre og praktiserende læger, og der bør også findes skriftlige vejledninger.

Elisabeth Pettersson var tidligere ansat som amtshygiejnesygeplejerske i Viborg Amt fra 1992-2002 og er nu privatkonsulent i infektionshygiejne.