Resuméer af international forskning

Patienters erfaringer med sammedagskirurgi

Barthelsson C, Lützen K, Andeberg B, Nordström G. Patients´ experiences of laparoscopic cholescystectomy in day surgery. J Clin Nurs 2003;12:253-9.

Formålet med undersøgelsen var at få viden om patienternes erfaring med at gennemgå laparoskopisk kolesystektomi på sammedagskirurgisk afdeling.

10 kvinder og to mænd fra 28 til 60 år blev interviewet en uge efter, at de havde gennemgået operation i sammedagskirurgisk regi. Interviewene udgik fra et åbent spørgsmål. Hvert interview tog ca. 45 min, blev optaget på bånd og udskrevet. Teksten blev analyseret for meningsbærende sætninger, der blev kategoriseret.

Patienter med galdesten oplever indskrænkning i deres daglige liv, og de fortæller om at være socialt handikappet. Før operationen følte patienterne sig nervøse og ønske beroligende midler, og de ønskede at møde operatøren inden operationen. Efter udskrivelsen havde de svært ved at huske relevant information. Oplevelsen af smerter postoperativt varierede. Flere beskrev kraftige smerter fra tredje dag og frem, og der blev beskrevet perioder med kvalme og opkastninger. Flere respondenter havde spørgsmål om sårpleje. Samlet var patienterne glade for at blive udskrevet på operationsdagen.

Undersøgelsen pegede på, at sammedagskirurgi var et tilbud, patienterne syntes om, men tilbuddet skulle sandsynligvis følges op af andre tilbud om information før udskrivelsen og mulighed for at få information, efter at patienten var kommet hjem.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Sammenhæng mellem livskvalitet og smerter hos patienter med cancer 

Boström B, Sandh M, Lundberg D, Fridlund B. A comparison of pain and health-related quality of life between two groups of cancer patients with different levels of pain. J Nurs Manag 2003;12:726-35. 

Formålet med undersøgelsen var at beskrive og sammenligne smerter og helbredsrelateret livskvalitet hos to grupper af patienter med cancer. Desuden ønskede man at undersøge eventuelle sammenhænge mellem smerte og livskvalitet. I denne svenske undersøgelse indgik 75 patienter, der modtog palliativ behandling. Af disse angav 48 patienter, at deres gennemsnitlige smerte var mild, svarende til en VAS-score på tre eller derunder, og 28 angav en gennemsnitlig smerte, der var moderat eller svær, svarende til en VAS-score større end tre. Alle patienterne udfyldte spørgeskemaer om smerte og helbredsrelateret livskvalitet.

Data er opgjort statistisk. Signifikant flere patienter med VAS-score større end tre angav, at deres nattesøvn blev afbrudt af smerte, og de scorede også højere ved angivelse af ”værste smerte indenfor 24 timer.” Samme gruppe scorede signifikant lavere i spørgeskema om livskvalitet inden for områderne fysisk funktion, begrænsninger i fysisk funktion og kropssmerte.

Smerteintensiteten korrelerede negativt med dimensionerne i livskvalitetsskemaet. Dvs., at når smerten steg, faldt oplevelsen af livskvalitet. Hos disse patienter var der et stort behov for, at personalet gav en bedre smertebehandling, så patienterne kunne koncentrere deres kræfter om at få det mest mulige ud af den tid, de havde tilbage. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Oplevelse af træthed blandt mennesker med hepatitis

Glacken M, Coates G, Kernohan G, Hegaty J. The experience of fatigue for people living with hepatitis c. J Clin Nurs 2003;12:244-52.

Formålet med undersøgelsen var at fastslå indholdet nærmere i begrebet træthed hos patienter, der lider af hepatitis C.

I undersøgelsen indgik 28 patienter, heraf otte mænd, mellem 36 og 64 år, som hovedsagelig var smittet med hepatitis C gennem inficerede blodprodukter eller nåle. Deltagerne blev interviewet om omfanget af trætheden og betydningen heraf. Interviewene varede i gennemsnit 80 minutter, blev optaget på bånd, renskrevet og analyseret med grounded theory som metode. Det er beskrevet, hvordan troværdighed af tolkning er sikret.

Træthed fremstod som multidimensionalt med både akutte og kroniske fremtrædelsesformer. Patienternes udsagn kunne rubriceres inden for dimensionerne fysisk, kognitiv og affektiv træthed. Den fysiske form for træthed fremstod som den værste.

Undersøgelsen har givet større forståelse for begrebet træthed og vist at træthed har flere dimensioner, som det er vigtigt at afdække hos den enkelte patient, før man kan planlægge sygepleje. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.