Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Human Becoming - en overset teori i Danmark

Essensen i sygepleje er ifølge Rosemarie Rizzo Parse forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske. Sygeplejersken skal stille spørgsmål, som patienten ikke har stillet sig selv.

Sygeplejersken 2003 nr. 44, s. 26

Af:

Sanne Angel, udviklingsstipendiat

Den amerikanske sygeplejerske Rosemarie Rizzo Parses teori ”Human Becoming” har ikke haft stor betydning i Danmark. Det kan skyldes, at engelsk ikke er vores første sprog. Men forklaringen er måske nærmere, at Parse skriver i et farverigt sprog. Teksterne er stærkt præget af teoriens filosofi om den menneskelige eksistens, der ligger ud over vores gængse opfattelse.

Man kan spørge sig, om der er noget vigtigt, vi har ladet gå forbi os. For der er ingen tvivl om, at udøvelse af sygepleje ud fra Parses teori vil være til direkte udbytte for patienten. Parses respekt og lydhørhed over for det særlige i mennesket betyder, at sygeplejersken må give sig tid til at lytte til patienten.

Rosemarie Rizzo Parse besøgte Danmark for femte gang ved konferencen ”Health. Education and Promotion” i Århus, august 2003 med Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt som hovedarrangør. Her kunne man høre hendes tanker om tværfagligt samarbejde og hendes syn på håb.

En af Parses vigtige pointer er, at sygeplejersken ikke kan give patienten noget ved at lægge sit eget perspektiv ind over patienten. Men ved at stille spørgsmål, som patienten måske end ikke har stillet sig selv, og ingen andre måske spørger om, kan vi hjælpe patienten.

Med håb som eksempel siger Parse: ”Vi kan ikke give patienten håb, men vi kan hjælpe patienten med at finde det i sig selv.” Parse lægger vægt på, at mennesket har et valg, og det er dette valg, sygeplejersker skal støtte patienten i. Hun siger: ”Jeg spørger, hvad patienten vil, og nogle gange vil patienten faktisk dø. Så spørger jeg patienten: Hvordan vil det være, hvis du dør? Hvordan vil det være for dig?”

Parse lader patienten tale færdig og spørger så: ”Hvordan vil det være for din familie?” Når patienten har talt og tænkt tingene igennem, spørger Parse: ”Hvad nu hvis ikke du døde?” Det er nødvendigt, at patienten selv kan se mulighederne. De muligheder, andre kan se for patienten, kan han/hun ikke bruge til noget.

Kollektiv begivenhed

Parses anvendelse af begrebet valg ligger ud over den betydning, vi plejer at tillægge det. Hun ser menneskets valg som en kollektiv begivenhed: Vi vælger på baggrund af det, vi ved på tidspunktet for valget. Vi ved aldrig alt og kender ikke konsekvenserne. I valgene har vore værdier stor betydning, og når vi vælger til, vælger vi altid noget fra.

Ifølge Parse er valg en kollektiv proces, som vi nærmest ubevidst og til tider intetanende er en del af, fordi vi er del af vores familie, efterkommere af vore forfædre samt del af det samfund, vi lever i, og samfundet, som det var. Men den enkelte bærer alene i eget liv konsekvenserne af valgene.

Således må den enkelte tage konsekvenserne og vælge, hvordan livet skal leves videre. Det rummer en forståelse af, at konsekvenserne bærer man alene uanset, hvor meget hjælp der stilles til rådighed. Bevidstheden om valgmulighed har således stor betydning, selvom det er imellem pest eller kolera.

Essensen i sygepleje er ifølge Parse forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske. Det ligner alle menneskerelaterede professioner. Det, sygeplejersken skal, er at kunne være sammen med patienten. Derfor skal sygeplejersken hele tiden blive klogere på menneskelivets fænomener som grundlag for at rumme de mange dimensioner og forstå patientens særegenhed. Denne stræben efter dybere forståelse af menneskelivet efterlever Parse selv.

Dette lille indlæg yder ingen retfærdighed mod Parses store produktion. Det skal ses som opfordring til at se nærmere på Parses teori udsprunget af et inspirerende møde. For nogle gange skal man søge udviklingen der, hvor man oplever vanskelighed og måske endda modvilje. I den situation er man virkelig ude på nye veje.

Når der endnu ikke findes en oversættelse af begrebet ”Human Becoming” skyldes det, at det har været for svært at finde ord, der passede. For tiden oversættes teorien til fransk og japansk, som end ikke har et begreb for selvet, fordi japanere ikke taler om sig selv som individer. Sygeplejersker, der har sat sig ind i hendes teori, er blevet vældigt optagede af den. Så måske skulle forsøget med at oversætte teorien til dansk voves igen i tæt samarbejde med Rosemarie Rizzo Parse selv.

Sanne Angel er ansat ved Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.